Datakilder og definitioner

Autorisationsregisteret indeholder oplysninger om autorisationer og bruges for at kunne monitorere smitte blandt sundhedspersoner.

Mere om autorisationer

Det Centrale Personregister tildeler alle personer med bopæl i Danmark et unikt personnummer, og kan dermed bruges som nøgle til at sammenstille oplysninger fra alle de øvrige databaser. Derudover indeholder Det Centrale Personregister oplysninger om ind- og udvandring og eventuel dødsdato.

CPR-registeret bruges for at tilføje bopælsoplysninger for patienterne, nationalitet og dødsdato. Det bruges for at kunne lave geografiske opgørelser, opgørelser over dødelighed, og for at kunne frasortere personer fra Grønland.

CPR-kontoret opdaterer ikke dødsdatoer i weekenden.

Mere om CPR-registret

Dødsårsagsregisteret rummer alle dødsfald i Danmark siden 1970.

Der er for hvert dødsfald angivet identifikation af personen, dødsdato, en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt medvirkende dødsårsager – som eksempelvis covid-19.

SSI kombinerer oplysningerne fra CPR-registret og DAR (der kan være forsinkelse i registrene, så den første registrerede dødsdato anvendes).

Mere om Dødsårsagsregisteret

DREAM indeholder oplysninger om modtagelse af forsørgelsesydelser, samt beskæftigelsesoplysninger for lønmodtagere.

Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har adgang til data fra DREAM og laver opgørelser om sundhedspersonale med covid-19 ved at kombinere oplysninger om hovedbeskæftigelse fra DREAM med CPR-numre for personer, der er blevet testet for covid-19.

For at kunne monitorere påvist SARS-CoV-2-infektion blandt grundskoleelever og følge udviklingen i mulige udbrud i grundskoler bliver SSI’s overvågningsdata koblet med Børne- og Undervisningsministeriet elevtalsopgørelser.

Af Børne- og Undervisningsministeriet elevtalsopgørelser fremgår det, hvilke elever der går på hvilken skole og klassetrin i skoleåret 2021/22. Elevtalsopgørelserne er endnu foreløbige og undergår løbende kvalitetssikring.

Landspatientregisteret indeholder sygehuskontakter på danske offentlige såvel som private hospitaler.

Oplysninger fra LPR bruges for at få oplysninger om indlæggelser på hospitaler, indlæggelser på intensiv afdelinger, længde af indlæggelser, komorbiditet (oplysninger om flere samtidige diagnoser) og graviditet.

Data fra LPR har en vis forsinkelse. Derfor suppleres, i nogle opgørelser, med tidstro data indberettet dagligt fra regionerne.

Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet en ny version af LPR benævnt LPR3 for blandt andet at sikre en logisk datastruktur og gøre data lettere tilgængelige i forbindelse med statistik og forskning.

Mere om LPR

Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) er en landsdækkende, automatisk opdateret database over mikrobiologiske undersøgelsesresultater.

Der anvendes en kopi af MiBa, som SSI har dataansvar for: EpiMiBa. Denne kopi opdateres hver time.

Til covid-19-overvågningen anvendes EpiMiBa for at definere alle personer testet for SARS-CoV-2 med deres prøvesvar. Derudover bruges prøvetagningsdato, prøvemateriale, KMA og rekvirent.

Mere info om MiBa

MIS3 er den centrale database på SSI, hvor alle patienter med anmeldelsespligtige sygdomme er registeret.

I begyndelsen af covid-19-epidemien var det en individuelt anmeldelsespligtig sygdom, men nu bliver tilfældene anmeldt på laboratorieniveau.

De første patienter blev indtastet i MIS3 med oplysninger såsom dato for sygdomsdebut, symptomer og rejseland.

For at kunne identificere plejehjemsbeboere i Danmark har SDS udvidet plejehjemsadresserne fra Plejehjemsoversigten med folkeregisteradresser tilhørende plejehjemmene og koblet disse adresser med CPR-registeret.

Siden d. 1. februar 2021 har en del private testudbydere indberettet covid-19-testresultater til SSI på CPR-niveau.

Disse data bliver tilføjet den danske mikrobiologidatabase (MiBa) og derfra i SSIs overvågningsspejl EpiMiBa. Herfra bliver de inkluderet i det automatiske covid-19 overvågningssystem.

Opgørelser fra private testudbydere inkluderer både PCR- og antigentests.

De fleste tests, som udføres hos private testudbydere og i kommunale screeninger, er antigentests, som er mindre følsomme end PCR-testen. Data fra de private testudbydere dækker både offentligt finansierede og ikke offentligt finansierede test. Tests, som foretages i kommunalt regi på skolerne, er også inkluderet.

Man skal være opmærksom på, at der løbende tilkobles flere private testudbydere til opgørelsen, efterhånden som flere begynder at indberette til SSI, dette er også gældende bagudrettet, dvs. før 1. februar 2021.

Se listen her med de nuværende private testudbydere, som indberetter til MiBa (pdf)

Da man både kan blive testet i privat og offentligt regi, op til flere gange om ugen, er det vigtigt, at tallene kobles korrekt sammen. Dette er for at sikre, at en covid-19-smittet, kun tæller med én gang, uanset hvor og hvor mange gange personen er testet.

Regionerne står for daglige indberetninger af indlagte patienter til SDS.

Regionernes indberetning består af to dele: aggregerede data på hospitalsniveau og personhenførbare data.

Aggregerede data bruges til at overvåge kapaciteten, mens data på individniveau bruges i sygdomsovervågningen, hvor de kombineres med LPR for at kompensere for forsinkelsen heri.

Indberetningerne er et øjebliksbillede på det angivne udtrækstidspunkt, hvorfor antallet af indlagte kan ændre sig i løbet af dagen.

Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har adgang til data fra DREAM og laver opgørelser om sundhedspersonale med covid-19 ved at kombinere oplysninger om hovedbeskæftigelse fra DREAM med CPR-numre for personer, der er blevet testet for covid-19.

SOR er et register, der indeholder organisations- og adressedata om sundhedsvæsenet. Det bruges til at sætte tekster på SOR-koder fra hospitaler og afdelinger fra LPR3.

Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om afregning af sygesikringsydelser mellem regionerne og ydere under sygesikringen, dvs. alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl.

SSR anvendes i en algoritme for at kunne identificere gravide kvinder. Oplysninger fra SSR om graviditetsundersøgelser kombineres med oplysninger om graviditetsspecifikke procedurer på hospitalerne fra LPR3.

Mere om Sygesikringsregisteret

Afbødningsfasen afløste inddæmningsfasen, da man i Danmark fra den 12. marts 2020 overgik til en strategi, hvor fokus var at forsinke smittespredningen, så antallet af behandlingskrævende patienter med covid-19 ikke overstiger kapaciteten i sundhedsvæsenet.

I første omgang testede man personer med indlæggelseskrævende symptomer for covid-19.

Efter den 12. marts 2020 er teststrategien løbende blevet justeret og udvidet.

Antigener er molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Når kroppen bliver udsat for en virus, vil immunforsvaret undersøge virus’ antigen, for at afgøre om den hører til kroppens egne celler eller ej. Har kroppen mødt antigenet før og tidligere afgjort, at det er en trussel, vil det sætte en reaktion i gang, som angriber virus, så kroppen ikke bliver syg. Denne reaktion starter med frigivelsen af antistoffer, som netop genkender antigenerne og får kroppen til at angribe det fremmede.

Er det et nyt antigen, husker kroppen det til næste gang, så den hurtigere kan begynde at angribe. Det er blandt andet det princip, der bruges i vacciner.

En antigentest (også kaldet en lyntest eller kviktest) tages ved hjælp af en næsepodning, hvor man tager en prøve fra næsehulens bagvæg.

Antigentesten er baseret på en immunkemisk påvisning af antigener (virusproteiner) i prøven. Det sker ved, at antigenerne fastholdes til en membran ved hjælp af antistoffer, der er specifikke mod SARS-CoV-2.

Metoden er mindre følsom og præcis end PCR-testen, fordi antigenerne ikke opformeres, men påvises direkte.

Du kan læse mere om antigentests og PCR-tests her.

En antistoftest viser, om du tidligere har været smittet med SARS-CoV-2.

Antistoftesten udføres på en blodprøve og er en såkaldt ELISA-test. ELISA-testen måler, om der er specifikke antistoffer mod SARS-CoV-2 i blodet. Antistoffer dannes af immunsystemet, som respons på infektion med SARS-CoV-2, og vil derfor være et tegn på, at man tidligere har været smittet med SARS-CoV-2.

Acute Respiratory Distress Syndrome kan opstå som følge af en lungebetændelse ved et alvorligere covid-19-forløb

Smittede personer uden symptomer – dvs. usynlige smittebærere.

Se under definitionerne for 'Bekræftede tilfælde' og 'Bekræftede tilfælde i alt.'             

Bekræftede tilfælde dækker over covid-19-førstegangsinfektioner. Se også 'Bekræftede tilfælde i alt.'

Bekræftede tilfælde i alt dækker over alle nye smittede siden seneste opdatering, altså Bekræftede tilfælde plus reinfektioner. Se også 'reinfektioner.'

Dødeligheden blandt bekræftede covid-19-tilfælde.

Ct-værdien er et udtryk for, hvor mange viruspartikler der er i en PCR-prøve.

Jo højere Ct-værdien er, jo færre viruspartikler er der tilstede i prøven, og omvendt.

Covid-19 er navnet på den sygdom, man kan få, hvis man bliver smittet med SARS-CoV-2 (ny coronavirus).

Covid-19-sekvensen er sekvensen (rækkefølgen) af nukleotider i et bestemt stykke DNA eller RNA i virussen SARS-Cov-2.

Hver gang virus muterer, ændres virus arvemateriale (DNA eller RNA), og nye virusvarianter kan opstå.

De forskellige virusvarianter og mutationer er med andre ord forskellige covid-19-sekvenser.

Da WHO valgte at navngive de forskellige virusvarianter ud fra det græske alfabet, valgte SSI at ændre navnet på ’Delta-PCR-testen’ til ’Variant-PCR-testen’. Ændringen skete per den 7. juni 2021.

Med en delta-PCR-test kan prøven påvise tilstedeværelsen af en række deletioner (sletninger) og mutationer (fejl), og kan adskille en række variant-typer fra hinanden og dermed påvise tilstedeværelsen af en række virusvarianter.

For at finde frem til den specifikke variant, skal prøven helgenomsekventeres.

Delta-PCR-testen er et hurtigere alternativ til helgenomsekvensering, idet prøvesvar kan foreligge indenfor 12-24 timer efter positivt testsvar på standard-PCR.

Læs mere om Variant-PCR-testen her

Forskellige metoder til sygdomsbestemmelse – til at stille en diagnose.

Når en person fx testes for covid-19 foretages en podning i halsen, som kan blive analyseret vha. en PCR-test, Variant-PCR (tidl. Delta-PCR) eller helgenomsekventering.

For at beskytte patienternes identitet vises som udgangspunkt ikke data på mindre end fem personer per geografisk enhed eller snævre alders- og kønsgrupper.

Defineres som en person, der er død indenfor 30 dage efter påvist covid-19-infektion eller covid-19-reinfektion.

Covid-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.

Oplysninger om dødsfald er hentet fra CPR-registret og Dødsårsagsregistret.             

Epidemiologi er den forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdommes forekomst og fordeling i befolkningen.

Epidemiologien omfatter befolkningsgrupper og ikke enkeltindivider.

Personer, der får et positivt testsvar, selv om de ikke er smittet med SARS-CoV-2.

Personer, der får et negativt testsvar, selv om de er smittet med SARS-CoV-2.

Flokimmunitet opstår, når en betydelig andel af befolkningen er immune overfor fx covid-19. Det kan foregå ved vaccination og/eller sygdom, når en vis andel af befolkningen har udviklet antistoffer.

Desto større andel af befolkningen, som er immun, desto lavere sandsynlighed er der for smitte.Det er sværere for sygdomme, som fx covid-19, at smitte imellem mennesker, hvis en stor andel allerede er immune. På den måde kan man nedbringe antallet af smittekæder.

En gennembrudsinfektion defineres som en infektion, der opstår, efter den forventede fulde effekt af det primære vaccinationsforløb eller tredje vaccinestik burde være indtrådt.

Tidspunkt for forventet fuld effekt af godkendte vacciner mod covid-19 er:

• Comirnaty® (Pfizer-BioNTech) 14 dage efter anden vaccination og 14 dage efter 1. boosterstik.
• Spikevax® (Moderna) 14 dage efter anden vaccination og 14 dage efter 1. boosterstik.
• Vaxzevria® (AstraZeneca) 14 dage efter anden vaccination og 14 dage efter 1. boosterstik.
• COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson)* 14 dage efter vaccination og 14 dage efter 1. boosterstik.

*COVID-19 Vaccine Janssen er enkeltdosis.       

Hele genomet (al virus’ arvemateriale) analyseres for at finde frem til den specifikke variant, herunder om der er tale om en anden variant med nye mutationer.

Den reelle dødelighed blandt covid-19-smittede, som formodes at være lavere end CFR (dødeligheden blandt bekræftede tilfælde), da ikke alle smittede opdages.

Immunrespons er den måde, kroppen opdager og ødelægger antigener på (skadelige bakterier, vira og andre fremmede og skadelige mikroorganismer).

Fx så fremprovokerer en vaccine et immunrespons, så kroppen danner antistoffer mod den bestemte mikroorganismes antigener og fremkalder en "erindring" i kroppen om en bestemt virus (fx SARS-CoV-2).Møder kroppen efterfølgende virus igen, kan den reagere hurtigt med at danne flere antistoffer.

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.

For overvågning af covid-19 kan både benyttes kumuleret incidens, som er den samlede andel af nye smittede i hele tidsperioden eller den ugentlige incidens, hvor udviklingen over tid kan følges.

Incidenstal viser antallet af registrerede nypåviste smittede opgjort pr. 100.000 indbyggere pr. tid. Jo højere tal, jo mere er smitten udbredt.

Et estimat på forekomsten af nypåviste smittede med covid-19 per 100.000 indbyggere over de seneste 7 færdigregistrerede dage.

Denne opgørelse regner tilfælde sammen fordelt på prøvedato for en 7-dages periode, der ligger fra to til otte dage før dags dato. Forklaringen på det er, at det tager tid, før prøvesvar foreligger og kommer i databaserne.

Fra dagene to dage før dags dato og tidligere betragtes opgørelserne som stort set komplette.

Dette giver et godt estimat af den sande 7-dages-incidens på baggrund af nyeste tilgængelige data.

Eksempel: Hvis dags dato er den 8. december, medregnes opgørelser fra den 30. november til og med den 6. december.             

Fra slutningen af februar 2020 til den 11. marts 2020, da man i Danmark konstaterede de første tilfælde af covid-19, var strategien at inddæmme smitten, det vil sige finde og isolere alle de syge og ved hjælp af kontaktopsporing at stoppe smittekæder.

I denne fase testede man primært personer med både milde og mere alvorlige luftvejssymptomer, der rejste til Danmark fra lande med høj smittespredning med covid-19.

En covid-19-relateret indlæggelse er defineret som en indlæggelse, hvor patienten bliver indlagt inden for 14 dage efter prøvetagningsdato for første positive SARS-CoV-2-prøve. Hvis der er tale om en reinfektion, tæller det også med som en indlæggelse (se under 'reinfektioner'), hvis indlæggelsen sker inden for 14 dage efter den positive prøve.

Personer, der testes positiv for SARS-CoV-2 under en indlæggelse, bliver også registreret som en covid-19-relateret indlæggelse.

Såfremt personen testes positiv for SARS-CoV-2 mere end 48 timer efter indlæggelsesdatoen, bliver den covid-19-relaterede indlæggelse dateret til prøvedatoen i stedet for indlæggelsesdatoen.

Data om indlæggelser er baseret på tal fra Landspatientregisteret (LPR). Der er en vis forsinkelse i indberetningerne til LPR, derfor suppleres opgørelser over indlæggelse med tidstro data indberettet dagligt fra regionernes IT-systemer.

Indlæggelser omfatter patienter, der har været registreret i mindst ét øjebliksbillede, eller som ifølge LPR er eller har været indlagt mere end 12 timer, dog inkluderes også intensiv indlæggelser, der varer mindre end 12 timer.

Korte indlæggelser defineres som kontakter <12 timer fra de daglige øjebliksbilleder fra regionernes IT-systemer.

Patienter, som har været indlagt på intensivafdeling i <12 timer, og patienter som døde inden for 12 timer efter indlæggelse, vises ikke i opgørelsen for korte indlæggelser.

Da covid-19-overvågningen både skal være så tidstro som muligt og samtidig også anvendes til at monitorere, hvor mange covid-19-patienter der optager en hospitalsseng, inkluderes alle patienter indlagt i en seng i de daglige øjebliksbilleder.

For at opnå en tidstro indberetning af covid-19-relaterede indlæggelser er der indgået en aftale med regionerne om, at de leverer en oversigt over indlagte covid-19-patienter to gange dagligt – såkaldte ”snapshotdata”. Disse snapshotdata indberettes til SSI dagligt kl. 7 og 15. Data indeholder oplysninger på CPR-niveau for alle patienter, som optager en seng og har en SARS-CoV-2-positiv test eller er under observation for covid-19.

SSI kobler snapshotdata dagligt med de nyeste testsvar i MiBa for at sikre, at kun SARS-CoV-2 positive tilfælde indgår i overvågningsdata. Efterfølgende lægger SSI disse snapshotdata sammen med data fra Landspatientregisteret (LPR3). Snapshotdata har kun en indlæggelsesdato og -tid, men ikke en udskrivelsesdato og -tid.

Når en person ikke længere optræder i næste snapshotdata, registrerer SSI en midlertidig udskrivningsdato og –tid, indtil der findes en endelig udskrivelsesdato og -tidspunkt i LPR3. Da snapshotdata indgår i systemet ved første snapshotleverance efter indlæggelse (dvs. inden for 12 timer), kan der forekomme indlæggelser i systemet, som senere viser sig at blive afsluttet inden for 12 timer.

SSI har i samråd med Sundhedsdatastyrelsen (SDS) og Sundhedsstyrelsen besluttet at bibeholde disse korte indlæggelser i de daglige overvågningstal, da regionerne har indberettet disse hospitalskontakter som værende indlæggelser.

Tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer.

Komorbiditet er defineret som hospitalskontakt indenfor de seneste fem år med bl.a. følgende diagnoser: diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdomme og hæmatologiske sygdomme (blodsygdomme).

Hvis en borger får et positivt test-resultatet fra en antigentest (også kaldet kviktest), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at borgeren også får taget en konfirmatorisk PCR-test for at få be- eller afkræftet resultatet.

Se under 'Indlæggelser relateret til covid-19'.

Kontakttallet er en matematisk estimering af, om epidemien er i stigning eller er aftagende.

Er kontakttallet 1,2, så smitter 10 smittede personer i gennemsnit 12 nye personer. Er kontakttallet på 0,8, så smitter 10 smittede i gennemsnit 8 nye personer.

Et kontakttal på over 1 betyder med andre ord, at smitten er i stigning, et kontakttal under 1 betyder, at smitten er aftagende.

Multisystem Inflammatory Syndrome in Children (MIS-C), også kaldet Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes (PIMS), er en sjælden tilstand – som også er kendt fra andre virusinfektioner – med feber, inflammation og organsvigt hos børn efter infektion med covid-19.

Bruges i overvågningen om borgere, der er testet positive med en antigentest (lyntest), men som endnu ikke har fået bekræftet dette med en efterfølgende PCR-test.

Statens Serum Institut står i spidsen for en ekspertgruppe, som udvikler matematiske modeller til at belyse smittespredningen af covid-19 i Danmark.

Læs mere om modelberegningerne her

Ekspertgruppen har til formål at udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen af smittespredning af covid-19 i Danmark.

Læs mere om ekspertgruppen her

SARS-CoV-2’s arvemateriale (genom) består af enkeltstrenget RNA.

Når virus inficerer en celle for at formere sig, bliver arvematerialet kopieret, og der kan ske fejl i denne kopiering. Det er disse tilfældige fejl i kopieringen, der kaldes mutationer.

Læs mere om forskellen på en mutation og en variant her

Læs mere om udvalgte virusvarianter (Variants of Concern) og mutationer her

Nyindlagt betyder, at man kommer ind i hospitalssystemet til en ny indlæggelse, og at man ikke allerede er indlagt og fx skifter afdeling.

Patienten skal opfylde mindst et af følgende kriterier for at have overstået covid-19-infektion og indgå i opgørelsen:

• Når en person ikke indlægges inden for 14 dage efter prøvedatoen, er datoen for overstået infektion på dag 14.
• Når en person indlægges på et hospital indenfor 14 dage efter prøvedatoen og udskrevet igen inden for 14 dage, er datoen for overstået infektion 14 dage efter prøvedato.
• Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato og udskrevet mellem dag 14-30 fra prøvedatoen, er datoen for overstået infektion udskrivelsesdatoen.
• Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato og stadig er indlagt på dag 30 (på en ikke intensiv afdeling), er datoen for overstået infektion senest på dag 30.
• Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato og stadig er indlagt på intensiv afdeling på dag 30, er datoen for overstået infektion udskrivelsesdatoen fra intensiv, dog maksimalt 90 dage efter prøvetagningsdatoen.

Hvis en patient dør inden for 30 dage efter påvist covid-19, vil patienten blive talt med som covid-19-relateret dødsfald, uanset om patienten tidligere skulle have været klassificeret som havende en overstået infektion, dog maksimalt 90 dage efter prøvetagningsdatoen.

Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes (PIMS), også kaldet Multisystem Inflammatory Syndrome in Children (MIS-C), er en sjælden tilstand, som også er kendt fra andre virusinfektioner – med feber, inflammation og organsvigt hos børn efter infektion med covid-19.

Profylakse er diverse foranstaltninger/indgreb (fx vacciner og lægemidler), der forebygger eller forhindrer at bestemte sygdomme opstår, forværres, spredes eller vender tilbage efter endt behandling.

Smittede personer, der endnu ikke har udviklet symptomer – dvs. usynlige smittebærere.

Prævalens er et begreb, som anvendes inden for epidemiologien. Det udtrykker hvilken andel (procentdel) af en befolkning, der har en bestemt tilstand (ofte en sygdom) på et givet tidspunkt.

For overvågning af covid-19 benyttes enten kumuleret incidens, som er den samlede andel af nye smittede i hele tidsperioden, eller incidensen pr. tid, fx en 7-dages incidens.

En vaccine hvor antigenet fremstilles vha. genteknologi.

Første gang en person modtager en positiv PCR-prøve, tæller personen med i statistikken som et bekræftet tilfælde. Hvis samme person 61 dage eller mere efter prøvetagningsdatoen modtager endnu en positiv PCR-prøve, tæller personen med i statistikken som en reinfektion.

61 dage efter denne prøve er det muligt for samme person at blive reinficeret igen - bemærk at der ikke er krav om en negativ PCR-test mellem forskellige infektions-/reinfektionforløb, og at der ikke er nogen begrænsning på antallet af reinfektionsforløb én person kan have.

Det tidsafhængige reproduktionstal er et udtryk for en infektionssygdoms spredningsevne i befolkningen.

Tallet kaldes også smittetrykket, smittetallet eller kontakttallet.

R beskriver, hvor mange personer, en smittet person i gennemsnit vil smitte.

R er afhængig af antallet af kontakter, man har, risikoen for overførsel af smitte ved hver kontakt, samt varigheden af den smitsomme periode. Disse faktorer kan påvirkes ved forskellige smitteforanstaltninger.

Er R < 1 vil epidemien efterhånden uddø. Ved R > 1 vil epidemien vokse.

R kan således give en indikation på, om smittekurven er opadgående eller nedadgående.

Statens Serum Institut udarbejder løbende risikovurderinger for forskellige myndighedstiltag i forbindelse med covid-19-epidemien. Det er blandt andet risikovurderinger for minkudbrud, større forsamlinger, udenlandske tilrejsende samt genåbning af Danmark.

Læs mere om risikovurderinger i forbindelse med covid-19 her

RNA (ribonukleinsyre) består oftest af en enkeltstrengede kæde af nukleotider og har forskellige funktioner i cellen.

De fleste organismers arvemateriale (genom) er baseret på DNA, men visse virus, eksempelvis SARS-CoV-2, bruger RNA i stedet.

En RNA-virus er en virus, der har RNA, som genetisk materiale (genom).

SARS-CoV-2 er en RNA-virus.

RNA-vacciner virker ved, at en kopi af et stykke arvemateriale (mRNA-molekyle) fra en coronavirus skydes ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille et molekyle, som er nøjagtig magen til det, der sidder på virussens overflade som små pigge (spike-protein). Dette giver anledning til et immunrespons mod SARS-CoV-2. RNA-vacciner er et nyt vaccineprincip.

Covid-19-vaccinerne fra Pfizer-BioNTech (Comirnaty®) og Moderna (Spikevax®) er eksempler på RNA-baserede-vacciner.

SARS-CoV-2, også kaldet ny coronavirus, er navnet på det virus, der fører til sygdommen covid-19.

Prævalens er et begreb, som anvendes inden for epidemiologien. Det udtrykker, hvilken andel (procentdel) af en befolkning, der har eller har haft en bestemt tilstand (ofte en sygdom) på et givet tidspunkt.

Når man bestemmer niveauet af en sygdom/overstået sygdom ud fra blodprøver, taler man om en seroprævalens.

Se reproduktionstal R

Sekventering er en metode til at finde frem til sekvensen (rækkefølgen) af nukleotider i et bestemt stykke DNA eller RNA.

Sekventerer man hele arvematerialet, er der tale om en helgenomsekventering eller fuldgenomsekventering fra det engelske Whole Genome Sequencing (WGS).

Læs mere om sekventering her

Sensitiviten er en metode eller tests evne til at finde andelen af sandt positive (de smittede).

Sensitiviteten beregnes:
Sensitivitet = Sandt positive/(Sandt positive + Falsk negative)

Hvis en test har en sensitivitet på 80%, så betyder det, at ud af 100, som faktisk er smittede, vil 80 få en positiv test (sande positive), mens 20 fejlagtigt vil få en negativ test (falsk negative).

Jo højere sensitivitet, jo bedre test.

Specificiteten er en metode eller tests evne til at undgå falske positive dvs. at frikende de sandt negative (de ikke-smittede).

Specificiteten beregnes:
Specificitet = Sandt negative/(Sandt negative + Falsk positive)

Hvis en test har en specificitet på 80%, så betyder det, at ud af 100, som ikke er smittede, vil 80 få en negativ test (sande negative), mens 20 fejlagtigt vil få en positiv test (falsk positiv).

Jo højere specificitet, jo bedre test.

Spikeproteinet er et glykoprotein, der stikker ud af overfladen på et coronavirus. Virus bruger spikeproteinet for at trænge ind i en celle.

Personer, der er vaccineret mod covid-19, samt personer smittet med SARS-CoV-2 vil normalt danne antistoffer mod sygdommen rettet mod spike-proteinet.

mRNA-vacciner, som covid-19-vaccinerne fra PfizerBioNTech og Moderna, baserer sig på, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Det kan derfor have betydning for vaccinernes effektivitet, hvis virus muterer, og spike-proteinet kommer til at se anderledes ud.

I subunit vacciner bruges en lille del af virus (i vacciner mod covid-19 er det spikeproteinet), som tilsættes et hjælpestof (adjuvans), som vil give anledning til en immunrespons.

Covid-19-vaccinen Novavax er et eksempel på en subunit vaccine.

Strategien for hvem der skal testes og med hvilke test.

Læs mere om Danmarks covid-19-teststrategi på coronasmitte.dk 

Se 'Komorbiditet'

Vaccineeffektiviteten angives i procent (%) og udtrykker den reduktion i risiko for enten covid-19-infektion eller hospitalsindlæggelse, der er for vaccinerede i forhold til uvaccinerede.

En vaccineeffektivitet på f.eks. 90 % overfor covid-19-hospitalsindlæggelse betyder, at man i en fuldt vaccineret befolkning vil kunne forebygge 90 af de 100 covid-19-indlæggelser, man ville se i en uvaccineret befolkning.

Med en variant-PCR-test kan prøven påvise tilstedeværelsen af en række deletioner og mutationer, og kan adskille en række variant-typer fra hinanden og dermed påvise tilstedeværelsen af en række virusvarianter.

For at finde frem til den specifikke variant, skal prøven helgenomsekventeres.

Variant-PCR-testen er et hurtigere alternativ til helgenomsekvensering, idet prøvesvar kan foreligge indenfor 12-24 timer efter positivt testsvar på standard-PCR.

Læs mere om Variant-PCR-testen her

Virus muterer løbende. Nogle mutationer kan styrke virussens evner til at overleve og sprede sig og kan blive defineret som en Variant of Concern af WHO. Dette er fx tilfældet ved delta-varianten (B.1.617.2), hvor mutationerne bl.a. har gjort virus mere smitsom.

En Variant of Concern kan fx være karakteriseret ved, at den:

• er mere smitsom
• giver anledning til mere alvorlig sygdom
• spreder sig fra dyr til mennesker og omvendt
• mindsker effekten af vacciner.

Virus muterer løbende. Nogle mutationer kan styrke virussens evner til at overleve og sprede sig og kan blive defineret som en Variant of Concern (se Variants of Concern).

Inden et virus med nye mutationer bliver defineret som en Variant of Concern, kan de være under mistanke for at være mere smitsomme, sygdomsfremkaldende og undvige antistoffer. De bliver defineret som en Variant of Interest, indtil der eventuelt er nok beviser til at definere dem som en Variant of Concern.

I vektorbaserede vacciner sættes de dele af SARS-CoV-2-virus, der koder for det protein (Spike), som virus bruger til at inficere kroppens celler med, ind i et anden virus, som ikke giver sygdom.

Efter vaccination vil celler i kroppen selv producere spikeproteinet, som vil give anledning til et immunrespons mod SARS-CoV-2.

Covid-19-vaccinerne fra AstraZeneca (Vaxzevria) og Johnson & Johnson (Janssen) er eksempler på vektorbaserede vacciner.

Virulens er mikroorganismens (fx virus’) evne til at fremkalde sygdom.

Mikroorganismer med høj virulens medfører alvorlige sygdomme og smitter let.

Virus muterer løbende, og nye varianter opstår.

Læs også Beskrivelse af udvalgte virusvarianter her 

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har bekræftet en sammenhæng mellem trombose, trombocytopeni og et meget sjældent bivirkningssyndrom omtalt som VITT efter første dosis af COVID 19-vaccine, fundet relateret til Vaxzevria® (COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca), og til COVID-19 Vaccine Janssen® (COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson).
Det kan ikke udelukkes, at VITT også kan forekomme efter andre COVID-19 vacciner.

Det kliniske billede er karakteriseret ved intens, vedvarende hovedpine og/eller intense, abdominale smerter (mavesmerter) hos nogen, samt progressive eller atypiske trombose(r) med en særlig høj forekomst af cerebral venøs sinustrombose (CVST). Biokemisk ses altid trombocytopeni (< 150 mia/L) og betydelig forhøjet fibrin D-dimer, samt ofte et reduceret fibrinogen niveau. Blødning kan ses i huden og andre steder, og i enkelte tilfælde er der set letale intrakranielle blødninger.

VITT-syndromet er meget sjældent og forekommer i Danmark i ca. 1 ud af 40.000 vaccinationer.
Det er set udviklet fra dag 3 efter vaccination, typisk dog i uge 2 efter vaccination, og hos enkelte er det set op til 30 dage efter.

Der er endnu ikke identificeret andre risikofaktorer for udvikling af VITT end vaccination med visse COVID-19 vacciner.
Således tyder intet på, at nogle patientgrupper har en særlig øget risiko.

En zoonose er en infektionssygdom, der kan overføres mellem dyr og mennesker.

Covid-19 er et eksempel på en zoonose.