Datakilder og definitioner

Her kan du finde mange af de benyttede datakilder og definitioner i covid-19-overvågningen.

På denne side finder du covid-19-overvågningspyramiden, som viser, hvilke registre der bruges til at opgøre data på covid-19.

Du finder også en oversigt med beskrivelser over de forskellige datakilder samt en oversigt over definitioner brugt til epidemiologiske overvågning af covid-19.

COVID-19-overvågningspyramide

Covid-19-overvågningspyramiden viser de registre, der bruges til at opgøre data på covid-19 i forhold til alvorlighed. Registrene bliver sammenkoblet med Den danske mikrobiologidatabase (MiBa).

Læs mere om de forskellige datakilder og definitioner i nedenstående tabeller.

Beskrivelse af datakilder

Her kan du få et overblik over de forskellige datakilder (i alfabetisk rækkefølge), der bliver brugt i epidemiovervågningen, den forkortelse vi bruger, og hvordan de bliver brugt i overvågningssystemet.

Autorisationsregisteret

Autorisationsregisteret indeholder oplysninger om autorisationer og bruges for at kunne monitorere smitte blandt sundhedspersoner.

Mere om autorisationer

CPR-registeret - Det Centrale Personregister

Det Centrale Personregister tildeler alle personer med bopæl i Danmark et unikt personnummer, og kan dermed bruges som nøgle til at sammenstille oplysninger fra alle de øvrige databaser. Derudover indeholder Det Centrale Personregister oplysninger om ind- og udvandring og eventuel dødsdato.

CPR-registeret bruges for at tilføje bopælsoplysninger for patienterne, nationalitet og dødsdato. Det bruges for at kunne lave geografiske opgørelser, opgørelser over dødelighed, og for at kunne frasortere personer fra Grønland.

CPR-kontoret opdaterer ikke dødsdatoer i weekenden.

Mere om CPR-registret

DAR - Dødsårsagsregistret

Dødsårsagsregisteret rummer alle dødsfald i Danmark siden 1970.

Der er for hvert dødsfald angivet identifikation af personen, dødsdato, en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt medvirkende dødsårsager – som eksempelvis covid-19.

SSI kombinerer oplysningerne fra CPR-registret og DAR (der kan være forsinkelse i registrene, så den første registrerede dødsdato anvendes).

Mere om Dødsårsagsregisteret

DREAM - Den Registerbaserede Evaluering Af Marginaliseringsomfanget

DREAM indeholder oplysninger om modtagelse af forsørgelsesydelser, samt beskæftigelsesoplysninger for lønmodtagere.

Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har adgang til data fra DREAM og laver opgørelser om sundhedspersonale med covid-19 ved at kombinere oplysninger om hovedbeskæftigelse fra DREAM med CPR-numre for personer, der er blevet testet for covid-19.

Grundskoler og grundskoleelever

For at kunne monitorere påvist SARS-CoV-2-infektion blandt grundskoleelever og følge udviklingen i mulige udbrud i grundskoler bliver SSI’s overvågningsdata koblet med Børne- og Undervisningsministeriet elevtalsopgørelser.

Af Børne- og Undervisningsministeriet elevtalsopgørelser fremgår det, hvilke elever der går på hvilken skole og klassetrin i skoleåret 2021/22. Elevtalsopgørelserne er endnu foreløbige og undergår løbende kvalitetssikring.

LPR og LPR3 - Landspatientregisteret

Landspatientregisteret indeholder sygehuskontakter på danske offentlige såvel som private hospitaler.

Oplysninger fra LPR bruges for at få oplysninger om indlæggelser på hospitaler, indlæggelser på intensiv afdelinger, længde af indlæggelser, komorbiditet (oplysninger om flere samtidige diagnoser) og graviditet.

Data fra LPR har en vis forsinkelse. Derfor suppleres, i nogle opgørelser, med tidstro data indberettet dagligt fra regionerne.

Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet en ny version af LPR benævnt LPR3 for blandt andet at sikre en logisk datastruktur og gøre data lettere tilgængelige i forbindelse med statistik og forskning.

Mere om LPR

MiBa - Den danske mikrobiologidatabase

Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) er en landsdækkende, automatisk opdateret database over mikrobiologiske undersøgelsesresultater.

Der anvendes en kopi af MiBa, som SSI har dataansvar for: EpiMiBa. Denne kopi opdateres hver time.

Til covid-19-overvågningen anvendes EpiMiBa for at definere alle personer testet for SARS-CoV-2 med deres prøvesvar. Derudover bruges prøvetagningsdato, prøvemateriale, KMA og rekvirent.

Mere info om MiBa

MIS3 - Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme

MIS3 er den centrale database på SSI, hvor alle patienter med anmeldelsespligtige sygdomme er registeret.

I begyndelsen af covid-19-epidemien var det en individuelt anmeldelsespligtig sygdom, men nu bliver tilfældene anmeldt på laboratorieniveau.

De første patienter blev indtastet i MIS3 med oplysninger såsom dato for sygdomsdebut, symptomer og rejseland.

Plejehjem og plejehjemsbeboere

For at kunne identificere plejehjemsbeboere i Danmark har SDS udvidet plejehjemsadresserne fra Plejehjemsoversigten med folkeregisteradresser tilhørende plejehjemmene og koblet disse adresser med CPR-registeret.

Private testudbydere

Siden d. 1. februar 2021 har en del private testudbydere indberettet covid-19-testresultater til SSI på CPR-niveau.

Disse data bliver tilføjet den danske mikrobiologidatabase (MiBa) og derfra i SSIs overvågningsspejl EpiMiBa. Herfra bliver de inkluderet i det automatiske covid-19 overvågningssystem.

Opgørelser fra private testudbydere inkluderer både PCR- og antigentests.

De fleste tests, som udføres hos private testudbydere og i kommunale screeninger, er antigentests, som er mindre følsomme end PCR-testen. Data fra de private testudbydere dækker både offentligt finansierede og ikke offentligt finansierede test. Tests, som foretages i kommunalt regi på skolerne, er også inkluderet.

Man skal være opmærksom på, at der løbende tilkobles flere private testudbydere til opgørelsen, efterhånden som flere begynder at indberette til SSI, dette er også gældende bagudrettet, dvs. før 1. februar 2021.

Se listen her med de nuværende private testudbydere, som indberetter til MiBa (pdf)

Da man både kan blive testet i privat og offentligt regi, op til flere gange om ugen, er det vigtigt, at tallene kobles korrekt sammen. Dette er for at sikre, at en covid-19-smittet, kun tæller med én gang, uanset hvor og hvor mange gange personen er testet.

Regionerne

Regionerne står for daglige indberetninger af indlagte patienter til SDS.

Regionernes indberetning består af to dele: aggregerede data på hospitalsniveau og personhenførbare data.

Aggregerede data bruges til at overvåge kapaciteten, mens data på individniveau bruges i sygdomsovervågningen, hvor de kombineres med LPR for at kompensere for forsinkelsen heri.

Indberetningerne er et øjebliksbillede på det angivne udtrækstidspunkt, hvorfor antallet af indlagte kan ændre sig i løbet af dagen.

SDS – Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har adgang til data fra DREAM og laver opgørelser om sundhedspersonale med covid-19 ved at kombinere oplysninger om hovedbeskæftigelse fra DREAM med CPR-numre for personer, der er blevet testet for covid-19.

SOR - Sundhedsvæsenets Organisations Register

SOR er et register, der indeholder organisations- og adressedata om sundhedsvæsenet. Det bruges til at sætte tekster på SOR-koder fra hospitaler og afdelinger fra LPR3.

SSR - Sygesikringsregisteret

Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om afregning af sygesikringsydelser mellem regionerne og ydere under sygesikringen, dvs. alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl.

SSR anvendes i en algoritme for at kunne identificere gravide kvinder. Oplysninger fra SSR om graviditetsundersøgelser kombineres med oplysninger om graviditetsspecifikke procedurer på hospitalerne fra LPR3.

Mere om Sygesikringsregisteret

 

Definitioner anvendt i forbindelse med covid-19 

Der bliver brugt mange forskellige forkortelser og begreber i forbindelsen med den epidemiologiske overvågningen af covid-19-pandemien.
I tabellen nedenfor finder du en alfabetisk liste over de definitioner og forkortelser.

Listen opdateres løbende …

Afbødningsfasen

Afbødningsfasen afløste inddæmningsfasen, da man i Danmark fra den 12. marts 2020 overgik til en strategi, hvor fokus var at forsinke smittespredningen, så antallet af behandlingskrævende patienter med covid-19 ikke overstiger kapaciteten i sundhedsvæsenet.

I første omgang testede man personer med indlæggelseskrævende symptomer for covid-19.

Efter den 12. marts 2020 er teststrategien løbende blevet justeret og udvidet.

Antigen

Antigener er molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Når kroppen bliver udsat for en virus, vil immunforsvaret undersøge virus’ antigen, for at afgøre om den hører til kroppens egne celler eller ej. Har kroppen mødt antigenet før og tidligere afgjort, at det er en trussel, vil det sætte en reaktion i gang, som angriber virus, så kroppen ikke bliver syg. Denne reaktion starter med frigivelsen af antistoffer, som netop genkender antigenerne og får kroppen til at angribe det fremmede.

Er det et nyt antigen, husker kroppen det til næste gang, så den hurtigere kan begynde at angribe. Det er blandt andet det princip, der bruges i vacciner.

Antigentest (lyntest)

En antigentest (også kaldet en lyntest eller kviktest) tages ved hjælp af en næsepodning, hvor man tager en prøve fra næsehulens bagvæg.

Antigentesten er baseret på en immunkemisk påvisning af antigener (virusproteiner) i prøven. Det sker ved, at antigenerne fastholdes til en membran ved hjælp af antistoffer, der er specifikke mod SARS-CoV-2.

Metoden er mindre følsom og præcis end PCR-testen, fordi antigenerne ikke opformeres, men påvises direkte.

Du kan læse mere om antigentests her

Antistoftest

En antistoftest viser, om du tidligere har været smittet med SARS-CoV-2.

Antistoftesten udføres på en blodprøve og er en såkaldt ELISA-test. ELISA-testen måler, om der er specifikke antistoffer mod SARS-CoV-2 i blodet. Antistoffer dannes af immunsystemet, som respons på infektion med SARS-CoV-2, og vil derfor være et tegn på, at man tidligere har været smittet med SARS-CoV-2.

ARDS

Acute Respiratory Distress Syndrome kan opstå som følge af en lungebetændelse ved et alvorligere covid-19-forløb

Asymptomatiske personer

Smittede personer uden symptomer – dvs. usynlige smittebærere.

Bekræftet covid-19-tilfælde

Bekræftet covid-19-tilfælde defineres som en person med en positiv PCR-test.

Læs også om PCR-tests under menupunktet diagnostik.

CFR (Case Fatality Rate)

Dødeligheden blandt bekræftede covid-19-tilfælde.

Ct-værdi

Ct-værdien er et udtryk for, hvor mange viruspartikler der er i en PCR-prøve.

Jo højere Ct-værdien er, jo færre viruspartikler er der tilstede i prøven, og omvendt.

Covid-19

Covid-19 er navnet på den sygdom, man kan få, hvis man bliver smittet med SARS-CoV-2 (ny coronavirus).

Covid-19-sekvenser

Covid-19-sekvensen er sekvensen (rækkefølgen) af nukleotider i et bestemt stykke DNA eller RNA i virussen SARS-Cov-2.

Hver gang virus muterer, ændres virus arvemateriale (DNA eller RNA), og nye virusvarianter kan opstå.

De forskellige virusvarianter og mutationer er med andre ord forskellige covid-19-sekvenser.

Delta-PCR-test (nu Variant-PCR-test)

Da WHO valgte at navngive de forskellige virusvarianter ud fra det græske alfabet, valgte SSI at ændre navnet på ’Delta-PCR-testen’ til ’Variant-PCR-testen’. Ændringen skete per den 7. juni 2021.

Med en delta-PCR-test kan prøven påvise tilstedeværelsen af en række deletioner (sletninger) og mutationer (fejl), og kan adskille en række variant-typer fra hinanden og dermed påvise tilstedeværelsen af en række virusvarianter.

For at finde frem til den specifikke variant, skal prøven helgenomsekventeres.

Delta-PCR-testen er et hurtigere alternativ til helgenomsekvensering, idet prøvesvar kan foreligge indenfor 12-24 timer efter positivt testsvar på standard-PCR.

Læs mere om Variant-PCR-testen her

Diagnostik

Forskellige metoder til sygdomsbestemmelse – til at stille en diagnose.

Når en person fx testes for covid-19 foretages en podning i halsen, som kan blive analyseret vha. en PCR-test, Variant-PCR (tidl. Delta-PCR) eller helgenomsekventering.

Diskretionshensyn

For at beskytte patienternes identitet vises som udgangspunkt ikke data på mindre end fem personer per geografisk enhed eller snævre alders- og kønsgrupper.

Dødsfald relateret til covid-19

Defineres som en person, der er død indenfor 30 dage efter påvist covid-19-infektion.

Covid-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.

Oplysninger om dødsfald er hentet fra CPR-registret og Dødsårsagsregistret.

Epidemiologi

Epidemiologi er den forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdommes forekomst og fordeling i befolkningen.

Epidemiologien omfatter befolkningsgrupper og ikke enkeltindivider.

Falsk positive

Personer, der får et positivt testsvar, selv om de ikke er smittet med SARS-CoV-2.

Falsk negative

Personer, der får et negativt testsvar, selv om de er smittet med SARS-CoV-2.

Flokimmunitet

Flokimmunitet opstår, når en betydelig andel af befolkningen er immune overfor fx covid-19. Det kan foregå ved vaccination og/eller sygdom, når en vis andel af befolkningen har udviklet antistoffer.

Desto større andel af befolkningen, som er immun, desto lavere sandsynlighed er der for smitte.Det er sværere for sygdomme, som fx covid-19, at smitte imellem mennesker, hvis en stor andel allerede er immune. På den måde kan man nedbringe antallet af smittekæder.

Gennembrudsinfektion

En gennembrudsinfektion defineres som en infektion, der opstår, efter den forventede fulde effekt af den pågældende vaccine bør være indtrådt.

Tidspunkt for forventet fuld effekt af godkendte vacciner mod covid-19 er:

  • Comirnaty® (Pfizer-BioNTech) 7 dage efter anden vaccination
  • Spikevax® (Moderna) 14 dage efter anden vaccination
  • Vaxzevria® (AstraZeneca) 15 dage efter anden vaccination
  • COVID-19 Vaccine Janssen (Johnson & Johnson)* 14 dage efter vaccination

*COVID-19 Vaccine Janssen er enkeltdosis

Helgenomsekventering

Hele genomet (al virus’ arvemateriale) analyseres for at finde frem til den specifikke variant, herunder om der er tale om en anden variant med nye mutationer.

IFR (Infection Fatality Rate)

Den reelle dødelighed blandt covid-19-smittede, som formodes at være lavere end CFR (dødeligheden blandt bekræftede tilfælde), da ikke alle smittede opdages.

Immunrespons

Immunrespons er den måde, kroppen opdager og ødelægger antigener på (skadelige bakterier, vira og andre fremmede og skadelige mikroorganismer).

Fx så fremprovokerer en vaccine et immunrespons, så kroppen danner antistoffer mod den bestemte mikroorganismes antigener og fremkalder en "erindring" i kroppen om en bestemt virus (fx SARS-CoV-2).Møder kroppen efterfølgende virus igen, kan den reagere hurtigt med at danne flere antistoffer.

Incidens

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.

For overvågning af covid-19 kan både benyttes kumuleret incidens, som er den samlede andel af nye smittede i hele tidsperioden eller den ugentlige incidens, hvor udviklingen over tid kan følges.

Incidenstal

Incidenstal viser antallet af registrerede nypåviste smittede opgjort pr. 100.000 indbyggere pr. tid. Jo højere tal, jo mere er smitten udbredt.

7-dages-incidens

Et estimat på forekomsten af nypåviste smittede med covid-19 per 100.000 indbyggere over de seneste 7 dage.

Denne opgørelse regner tilfælde sammen fordelt på prøvedato for dagens dato og otte dage tilbage dvs. ni dage i alt. Forklaringen på det er, at det tager tid, før prøvesvar foreligger og kommer i databaserne.

Dags dato og de to foregående dage indeholder derfor i praksis omtrent samme antal tilfælde, som en færdigopgjort dag.

Fra dagene 3 dage før dags dato og tidligere beregnes opgørelserne som stort set komplette. Derfor beregnes (den løbende) 7-dages-incidens som dags dato, de to sidste dage plus seks dage før.

Dette giver det bedste estimat af den sande 7-dages-incidens, hvis man regner det historisk efterfølgende.

Eksempel: Hvis dags dato er den 17. september, medregnes opgørelser fra den 17. september til og med den 9. september.

Inddæmningsfasen

Fra slutningen af februar 2020 til den 11. marts 2020, da man i Danmark konstaterede de første tilfælde af covid-19, var strategien at inddæmme smitten, det vil sige finde og isolere alle de syge og ved hjælp af kontaktopsporing at stoppe smittekæder.

I denne fase testede man primært personer med både milde og mere alvorlige luftvejssymptomer, der rejste til Danmark fra lande med høj smittespredning med covid-19.

Indlæggelse relateret til covid-19

En covid-19-relateret indlæggelse er defineret som en indlæggelse, hvor patienten bliver indlagt inden for 14 dage efter prøvetagningsdato for den første positive SARS-CoV-2-prøve.

Personer, der testes positiv for SARS-CoV-2 under en indlæggelse, bliver også registreret som en covid-19-relateret indlæggelse.

Såfremt personen testes for SARS-CoV-2 mere end 48 timer efter indlæggelsesdatoen, bliver den covid-19-relaterede indlæggelse dateret til prøvedatoen i stedet for indlæggelsesdatoen.

Data om indlæggelser er baseret på tal fra Landspatientregisteret (LPR). Der er en vis forsinkelse i indberetningerne til LPR, derfor suppleres opgørelser over indlæggelse med tidstro data indberettet dagligt fra regionernes IT-systemer.

Indlæggelser omfatter patienter, der har været registreret i mindst ét øjebliksbillede, eller som ifølge LPR er eller har været indlagt mere end 12 timer, dog inkluderes også intensiv indlæggelser, der varer mindre end 12 timer.

Korte indlæggelser defineres som kontakter <12 timer fra de daglige øjebliksbilleder fra regionernes IT-systemer.

Patienter, som har været indlagt på intensivafdeling i <12 timer, og patienter som døde inden for 12 timer efter indlæggelse, vises ikke i opgørelsen for korte indlæggelser.

Da covid-19-overvågningen både skal være så tidstro som muligt og samtidig også anvendes til at monitorere, hvor mange covid-19-patienter der optager en hospitalsseng, inkluderes alle patienter indlagt i en seng i de daglige øjebliksbilleder.

Inkubationstid

Tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer.

Komorbiditet (underliggende sygdom)

Komorbiditet er defineret som hospitalskontakt indenfor de seneste fem år med bl.a. følgende diagnoser: diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdomme og hæmatologiske sygdomme (blodsygdomme).

Konfirmatorisk PCR-test

Hvis en borger får et positivt test-resultatet fra en antigentest (også kaldet kviktest), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at borgeren også får taget en konfirmatorisk PCR-test for at få be- eller afkræftet resultatet.

Korte indlæggelser

Se under 'Indlæggelser relateret til covid-19'.

Kontakttal

Kontakttallet er en matematisk estimering af, om epidemien er i stigning eller er aftagende.

Er kontakttallet 1,2, så smitter 10 smittede personer i gennemsnit 12 nye personer. Er kontakttallet på 0,8, så smitter 10 smittede i gennemsnit 8 nye personer.

Et kontakttal på over 1 betyder med andre ord, at smitten er i stigning, et kontakttal under 1 betyder, at smitten er aftagende.

MIS-C (Multisystem Inflammatory Syndrome in Children)

Multisystem Inflammatory Syndrome in Children (MIS-C), også kaldet Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes (PIMS), er en sjælden tilstand – som også er kendt fra andre virusinfektioner – med feber, inflammation og organsvigt hos børn efter infektion med covid-19.

Mistænkte tilfælde

Bruges i overvågningen om borgere, der er testet positive med en antigentest (lyntest), men som endnu ikke har fået bekræftet dette med en efterfølgende PCR-test.

Modelberegninger

Statens Serum Institut står i spidsen for en ekspertgruppe, som udvikler matematiske modeller til at belyse smittespredningen af covid-19 i Danmark.

Læs mere om modelberegningerne her

Modelleringsgruppen (ekspertgruppen)

Ekspertgruppen har til formål at udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen af smittespredning af covid-19 i Danmark.

Læs mere om ekspertgruppen her

Mutationer

SARS-CoV-2’s arvemateriale (genom) består af enkeltstrenget RNA.

Når virus inficerer en celle for at formere sig, bliver arvematerialet kopieret, og der kan ske fejl i denne kopiering. Det er disse tilfældige fejl i kopieringen, der kaldes mutationer.

Læs mere om forskellen på en mutation og en variant her

Læs mere om udvalgte virusvarianter (Variants of Concern) og mutationer her

Overstået covid-19-infektion

Patienten skal opfylde mindst et af følgende kriterier for at have overstået covid-19-infektion og indgå i opgørelsen:

  • Når en person ikke indlægges inden for 14 dage efter prøvedatoen, er datoen for overstået infektion på dag 14.
  • Når en person indlægges på et hospital indenfor 14 dage efter prøvedatoen og udskrevet igen inden for 14 dage, er datoen for overstået infektion 14 dage efter prøvedato.
  • Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato og udskrevet mellem dag 14-30 fra prøvedatoen, er datoen for overstået infektion udskrivelsesdatoen.
  • Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato og stadig er indlagt på dag 30 (på en ikke intensiv afdeling), er datoen for overstået infektion senest på dag 30.
  • Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato og stadig er indlagt på intensiv afdeling på dag 30, er datoen for overstået infektion udskrivelsesdatoen fra intensiv, dog maksimalt 90 dage efter prøvetagningsdatoen.

Hvis en patient dør inden for 30 dage efter påvist covid-19, vil patienten blive talt med som covid-19-relateret dødsfald, uanset om patienten tidligere skulle have været klassificeret som havende en overstået infektion, dog maksimalt 90 dage efter prøvetagningsdatoen.

PIMS (Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes)

Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes (PIMS), også kaldet Multisystem Inflammatory Syndrome in Children (MIS-C), er en sjælden tilstand, som også er kendt fra andre virusinfektioner – med feber, inflammation og organsvigt hos børn efter infektion med covid-19.

Profylakse

Profylakse er diverse foranstaltninger/indgreb (fx vacciner og lægemidler), der forebygger eller forhindrer at bestemte sygdomme opstår, forværres, spredes eller vender tilbage efter endt behandling.

Præsymptomatisk

Smittede personer, der endnu ikke har udviklet symptomer – dvs. usynlige smittebærere.

Prævalens

Prævalens er et begreb, som anvendes inden for epidemiologien. Det udtrykker hvilken andel (procentdel) af en befolkning, der har en bestemt tilstand (ofte en sygdom) på et givet tidspunkt.

For overvågning af covid-19 benyttes enten kumuleret incidens, som er den samlede andel af nye smittede i hele tidsperioden, eller incidensen pr. tid, fx en 7-dages incidens.

Recombinant vaccine

En vaccine hvor antigenet fremstilles vha. genteknologi.

Reproduktionstal R

Det tidsafhængige reproduktionstal er et udtryk for en infektionssygdoms spredningsevne i befolkningen.

Tallet kaldes også smittetrykket, smittetallet eller kontakttallet.

R beskriver, hvor mange personer, en smittet person i gennemsnit vil smitte.

R er afhængig af antallet af kontakter, man har, risikoen for overførsel af smitte ved hver kontakt, samt varigheden af den smitsomme periode. Disse faktorer kan påvirkes ved forskellige smitteforanstaltninger.

Er R < 1 vil epidemien efterhånden uddø. Ved R > 1 vil epidemien vokse.

R kan således give en indikation på, om smittekurven er opadgående eller nedadgående.

Risikovurderinger

Statens Serum Institut udarbejder løbende risikovurderinger for forskellige myndighedstiltag i forbindelse med covid-19-epidemien. Det er blandt andet risikovurderinger for minkudbrud, større forsamlinger, udenlandske tilrejsende samt genåbning af Danmark.

Læs mere om risikovurderinger i forbindelse med covid-19 her

RNA

RNA (ribonukleinsyre) består oftest af en enkeltstrengede kæde af nukleotider og har forskellige funktioner i cellen.

De fleste organismers arvemateriale (genom) er baseret på DNA, men visse virus, eksempelvis SARS-CoV-2, bruger RNA i stedet.

RNA-virus

En RNA-virus er en virus, der har RNA, som genetisk materiale (genom).

SARS-CoV-2 er en RNA-virus.

RNA-baseret-vaccine (mRNA-vaccine)

RNA-vacciner virker ved, at en kopi af et stykke arvemateriale (mRNA-molekyle) fra en coronavirus skydes ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille et molekyle, som er nøjagtig magen til det, der sidder på virussens overflade som små pigge (spike-protein). Dette giver anledning til et immunrespons mod SARS-CoV-2. RNA-vacciner er et nyt vaccineprincip.

Covid-19-vaccinerne fra Pfizer-BioNTech (Comirnaty®) og Moderna (Spikevax®) er eksempler på RNA-baserede-vacciner.

SARS-CoV-2 (Severe Acute Respiratory Syndrome 2)

SARS-CoV-2, også kaldet ny coronavirus, er navnet på det virus, der fører til sygdommen covid-19.

Seroprævalens

Prævalens er et begreb, som anvendes inden for epidemiologien. Det udtrykker, hvilken andel (procentdel) af en befolkning, der har eller har haft en bestemt tilstand (ofte en sygdom) på et givet tidspunkt.

Når man bestemmer niveauet af en sygdom/overstået sygdom ud fra blodprøver, taler man om en seroprævalens.

Smittetryk

Se reproduktionstal R

Sekventering

Sekventering er en metode til at finde frem til sekvensen (rækkefølgen) af nukleotider i et bestemt stykke DNA eller RNA.

Sekventerer man hele arvematerialet, er der tale om en helgenomsekventering eller fuldgenomsekventering fra det engelske Whole Genome Sequencing (WGS).

Læs mere om sekventering her

Sensitivitet

Sensitiviten er en metode eller tests evne til at finde andelen af sandt positive (de smittede).

Sensitiviteten beregnes:
Sensitivitet = Sandt positive/(Sandt positive + Falsk negative)

Hvis en test har en sensitivitet på 80%, så betyder det, at ud af 100, som faktisk er smittede, vil 80 få en positiv test (sande positive), mens 20 fejlagtigt vil få en negativ test (falsk negative).

Jo højere sensitivitet, jo bedre test.

Specificitet

Specificiteten er en metode eller tests evne til at undgå falske positive dvs. at frikende de sandt negative (de ikke-smittede).

Specificiteten beregnes:
Specificitet = Sandt negative/(Sandt negative + Falsk positive)

Hvis en test har en specificitet på 80%, så betyder det, at ud af 100, som ikke er smittede, vil 80 få en negativ test (sande negative), mens 20 fejlagtigt vil få en positiv test (falsk positiv).

Jo højere specificitet, jo bedre test.

Spikeprotein

Spikeproteinet er et glykoprotein, der stikker ud af overfladen på et coronavirus. Virus bruger spikeproteinet for at trænge ind i en celle.

Personer, der er vaccineret mod covid-19, samt personer smittet med SARS-CoV-2 vil normalt danne antistoffer mod sygdommen rettet mod spike-proteinet.

mRNA-vacciner, som covid-19-vaccinerne fra PfizerBioNTech og Moderna, baserer sig på, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Det kan derfor have betydning for vaccinernes effektivitet, hvis virus muterer, og spike-proteinet kommer til at se anderledes ud.

Subunit vaccine

I subunit vacciner bruges en lille del af virus (i vacciner mod covid-19 er det spikeproteinet), som tilsættes et hjælpestof (adjuvans), som vil give anledning til en immunrespons.

Covid-19-vaccinen Novavax er et eksempel på en subunit vaccine.

Teststrategi

Strategien for hvem der skal testes og med hvilke test.

Læs mere om Danmarks covid-19-teststrategi på coronasmitte.dk 

Underliggende sygdom

Se 'Komorbiditet'

Variant-PCR-test (tidl. delta-PCR-test)

Med en variant-PCR-test kan prøven påvise tilstedeværelsen af en række deletioner og mutationer, og kan adskille en række variant-typer fra hinanden og dermed påvise tilstedeværelsen af en række virusvarianter.

For at finde frem til den specifikke variant, skal prøven helgenomsekventeres.

Variant-PCR-testen er et hurtigere alternativ til helgenomsekvensering, idet prøvesvar kan foreligge indenfor 12-24 timer efter positivt testsvar på standard-PCR.

Læs mere om Variant-PCR-testen her

Variants of Concern (VOC)

Virus muterer løbende. Nogle mutationer kan styrke virussens evner til at overleve og sprede sig og kan blive defineret som en Variant of Concern af WHO. Dette er fx tilfældet ved delta-varianten (B.1.617.2), hvor mutationerne bl.a. har gjort virus mere smitsom.

En Variant of Concern kan fx være karakteriseret ved, at den:

  • er mere smitsom
  • giver anledning til mere alvorlig sygdom
  • spreder sig fra dyr til mennesker og omvendt
  • mindsker effekten af vacciner.

 Variants of Interest (VOI)

Virus muterer løbende. Nogle mutationer kan styrke virussens evner til at overleve og sprede sig og kan blive defineret som en Variant of Concern (se Variants of Concern).

Inden et virus med nye mutationer bliver defineret som en Variant of Concern, kan de være under mistanke for at være mere smitsomme, sygdomsfremkaldende og undvige antistoffer. De bliver defineret som en Variant of Interest, indtil der eventuelt er nok beviser til at definere dem som en Variant of Concern.

Vektorbaserede vacciner

I vektorbaserede vacciner sættes de dele af SARS-CoV-2-virus, der koder for det protein (Spike), som virus bruger til at inficere kroppens celler med, ind i et anden virus, som ikke giver sygdom.

Efter vaccination vil celler i kroppen selv producere spikeproteinet, som vil give anledning til et immunrespons mod SARS-CoV-2.

Covid-19-vaccinerne fra AstraZeneca (Vaxzevria) og Johnson & Johnson (Janssen) er eksempler på vektorbaserede vacciner.

Virulens

Virulens er mikroorganismens (fx virus’) evne til at fremkalde sygdom.

Mikroorganismer med høj virulens medfører alvorlige sygdomme og smitter let.

Virusvarianter

Virus muterer løbende, og nye varianter opstår.

Læs også Beskrivelse af udvalgte virusvarianter her 

VITT-syndrom (Vaccine-Induceret Immun Trombose og Trombocytopeni)

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har bekræftet en sammenhæng mellem trombose, trombocytopeni og et meget sjældent bivirkningssyndrom omtalt som VITT efter første dosis af COVID 19-vaccine, fundet relateret til Vaxzevria® (COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca), og til COVID-19 Vaccine Janssen® (COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson).
Det kan ikke udelukkes, at VITT også kan forekomme efter andre COVID-19 vacciner.

Det kliniske billede er karakteriseret ved intens, vedvarende hovedpine og/eller intense, abdominale smerter (mavesmerter) hos nogen, samt progressive eller atypiske trombose(r) med en særlig høj forekomst af cerebral venøs sinustrombose (CVST). Biokemisk ses altid trombocytopeni (< 150 mia/L) og betydelig forhøjet fibrin D-dimer, samt ofte et reduceret fibrinogen niveau. Blødning kan ses i huden og andre steder, og i enkelte tilfælde er der set letale intrakranielle blødninger.

VITT-syndromet er meget sjældent og forekommer i Danmark i ca. 1 ud af 40.000 vaccinationer.
Det er set udviklet fra dag 3 efter vaccination, typisk dog i uge 2 efter vaccination, og hos enkelte er det set op til 30 dage efter.

Der er endnu ikke identificeret andre risikofaktorer for udvikling af VITT end vaccination med visse COVID-19 vacciner.
Således tyder intet på, at nogle patientgrupper har en særlig øget risiko.

Zoonose

En zoonose er en infektionssygdom, der kan overføres mellem dyr og mennesker.

Covid-19 er et eksempel på en zoonose.