Datakilder og definitioner

Her kan du finde de benyttede datakilder og definitioner i covid-19-overvågningen.

Epidemiologisk forklaring

Fra slutningen af februar til den 11. marts testede man primært personer med både milde og mere alvorlige luftvejssymptomer, der rejste til Danmark fra lande med høj smittespredning af COVID-19. Dette skete som led i inddæmningsfasen.

Fra den 12. marts overgik Danmark til afbødningsstrategien, hvor man i første omgang testede personer med indlæggelseskrævende symptomer på COVID-19, og herefter er teststrategien løbende blevet justeret. Udover personer med indlæggelseskrævende symptomer på COVID-19, testes personer med forværring over tid, personer tilhørende gruppen af særligt sårbare individer inkl. gravide med symptomer på COVID-19.

Fra den 1. april 2020 er der udført udvidet testning så bl.a. patienter med milde symptomer samt ansatte i sundheds- og ældresektoren med milde symptomer og som har tæt kontakt til borgere eller patienter kan testes. Derudover kan de praktiserende læger efter vurdering af patienter med milde symptomer også henvise disse til testning.

Fra den 21. april 2020 er der yderligere udvidet for testning, således at alle med lette symptomer, men også grupper uden symptomer af COVID-19, fx personer, der forventes indlagt på sygehus i over et døgn, og beboere samt personale på institutioner, som fx bosteder og plejecentre tilbydes testning.

Disse ændringer af teststrategien betyder at antal bekræftede tilfælde ikke kan sammenlignes over tid.

COVID-19-overvågningspyramide

Her ses overvågningspyramiden, som viser hvilke registre, der sammenkoblet med Den danske mikrobiologidatabase (MiBa), bruges til at opgøre data på COVID-19 i forhold til alvorlighed.

COVID-19-overvågningspyramide

Forkortelser

CPR: Det Centrale Personregister
DAR: Dødsårsagsregistret
ECDC: Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol
LPR: Landspatientregistret
MiBa: Den danske mikrobiologidatabase
SDS: Sundhedsdatastyrelsen
SSI: Statens Serum Institut
SST: Sundhedsstyrelsen
SSR: Sygesikringsregisteret
STPS: Styrelsen for Patientsikkerhed
SUM: Sundhedsministeriet
WHO: World Health Organization

Beskrivelse af de enkelte datakilder

Den danske mikrobiologidatabase – MiBa
Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) er en landsdækkende, automatisk opdateret database over mikrobiologiske undersøgelsesresultater. Der anvendes en kopi af MiBa som SSI har dataansvar for: EpiMiBa. Denne kopi opdateres hver time. Til COVID-19-overvågningen anvendes EpiMiBa for at definere alle personer testet for SARS-CoV-2 med deres prøvesvar. Derudover bruges prøvetagningsdato, prøvemateriale, KMA og rekvirent. Mere info om MiBa

Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme – MIS3
MIS3 er den centrale database på SSI, hvor alle patienter med anmeldelsespligtige sygdomme er registeret. I begyndelsen af COVID-19-epidemien var det en anmeldelsespligtig sygdom. De første patienter blev indtastet i MIS3 med oplysninger såsom dato for sygdomsdebut, symptomer og rejseland. 

Landspatientregisteret – LPR3
Landspatientregisteret indeholder sygehuskontakter på danske offentlige såvel som private hospitaler. Oplysninger fra LPR3 bruges for at få oplysninger om indlæggelser på hospitaler, indlæggelser på intensiv afdelinger, længde af indlæggelser, komorbiditet (oplysninger om flere samtidige diagnoser) og graviditet. Data fra LPR har en vis forsinkelse. Derfor suppleres, i nogle opgørelser, med tidstro data indberettet dagligt fra regionerne. Mere om LPR

Daglige indberetninger fra regioner om indlagte patienter
Regionerne står for indberetningen af indlagte patienter til SDS. Regionernes indberetning består af to dele: (1) aggregerede data på hospitalsniveau og (2) personhenførbare data. Aggregerede data bruges til at overvåge kapaciteten, mens data på individniveau bruges i sygdomsovervågning, hvor de kombineres med LPR for at kompensere for forsinkelsen heri. Indberetningerne er et øjebliksbillede på det angivne udtrækstidspunkt, hvorfor antallet af indlagte kan ændre sig i løbet af dagen.

Sundhedsvæsenets Organisations Register – SOR
SOR er et register, der indeholder organisations- og adressedata om sundhedsvæsenet. Den bruges for at sætte tekster på SOR-koder fra hospitaler og afdelinger fra LPR3.

Det Centrale Personregister (CPR-registeret)
Det Centrale Personregister tildeler alle personer med bopæl i Danmark et unikt personnummer, og kan dermed bruges som nøgle til at sammenstille oplysninger fra alle de øvrige databaser. Derudover indeholder Det Centrale Personregister oplysninger om ind- og udvandring og eventuel dødsdato. CPR-registeret bruges for at tilføje bopælsoplysninger for patienterne, nationalitet og dødsdato. Det bruges for at kunne lave geografiske opgørelser, opgørelser over dødelighed, og for at kunne frasortere personer fra Grønland. CPR- kontoret opdaterer ikke dødsdatoer i weekenden. Mere om CPR-registret

Autorisationsregister
Autorisationsregistret indeholder oplysninger om autorisationer og bruges for at kunne monitorere smitte blandt sundhedspersoner.

Sygesikringsregister – SSR
Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om afregning af sygesikringsydelser mellem regionerne og ydere under sygesikringen, dvs. alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. SSR anvendes i en algoritme for at kunne identificere gravide kvinder. Oplysninger fra SSR om graviditetsundersøgelser i SSR kombineres med oplysninger om graviditetsspecifikke procedurer på hospitalerne fra LPR3. Mere om Sygesikringsregister

Dødsårsagsregistret – DAR
Dødsårsagsregisteret rummer alle dødsfald i Danmark siden 1970. Der er for hvert dødsfald angivet identifikation af personen, dødsdato, en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt medvirkende dødsårsager, såsom COVID-19. SSI kombinerer oplysningerne fra CPR-registret og DAR (der kan være forsinkelse i registrene, så den første registrerede dødsdato anvendes). Mere om Dødsårsagsregisteret

Den Registerbaserede Evaluering Af Marginaliseringsomfanget – DREAM
DREAM indeholder oplysninger om modtagelse af forsørgelsesydelser, samt beskæftigelsesoplysninger for lønmodtagere. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har adgang til DREAM-data og laver opgørelser om sundhedspersonale med COVID-19 ved at kombinere oplysninger om hovedbeskæftigelse fra DREAM med CPR-numre for personer, der er blevet testet for COVID-19.

Plejehjem og plejehjemsbeboere
For at kunne identificere plejehjemsbeboere i Danmark har SDS udvidet plejehjemsadresserne fra Plejehjemsoversigten med folkeregisteradresser tilhørende plejehjemmene og koblet disse adresser med CPR-registeret.

Private testudbydere
Siden d. 1. februar 2021 har en del private testudbydere indberettet covid-19-testresultater til SSI på CPR-niveau. Disse data bliver tilføjet den danske mikrobiologidatabase (MiBa) og derfra i SSIs overvågningsspejl EpiMiBa. Herfra bliver de inkluderet i det automatiske covid-19 overvågningssystem. Opgørelser fra private testudbydere inkluderer både PCR- og antigentests. De fleste tests, som udføres hos private testudbydere og i kommunale screeninger, er antigen-tests, som er mindre følsomme, end PCR-testen. Data fra de private testudbydere dækker både offentligt finansierede og ikke offentligt finansierede test. Tests som foretages i kommunalt regi på skolerne, er også inkluderet. Man skal være opmærksom på, at der løbende tilkobles flere private testudbydere til opgørelsen, efterhånden som flere begynder at indberette til SSI, dette er også gældende bagudrettet, dvs. før 1. februar 2021.

Se listen her, med de nuværende private testudbydere som indberetter til MiBa (pdf).

Da man både kan blive testet i privat og offentligt regi, op til flere gange om ugen, er det vigtigt, at tallene kobles korrekt sammen. Dette er for at sikre, at en covid-19-smittet, kun tæller med én gang uanset hvor og hvor mange gange personen er testet.

Definitioner anvendt i den epidemiologiske overvågning

Her finder du en alfabetisk liste med definitioner på en række nøglebegreber i den epidemiologiske overvågning af COVID-19.

A

Antigentest
Se Forskellen på PCR- og antigentest (lyntest)

Afbødningsfasen
Afbødningsfasen afløste inddæmningsfasen, da man i Danmark fra den 12. marts 2020 overgik til en strategi, hvor fokus var at forsinke smittespredningen, så antallet af behandlingskrævende ikke overstiger kapaciteten i sundhedsvæsenet. I første omgang testede man personer med indlæggelseskrævende symptomer for COVID-19. Efter den 12. marts er teststrategien løbende blevet justeret og udvidet.

B

Bekræftet covid-19-tilfælde
Bekræftet covid-19-tilfælde defineres som en person med et positivt PCR-testsvar. Læs om PCR-tests mfl. under diagnostik.

D

Diskretionshensyn
For at beskytte patienternes identitet vises som udgangspunkt ikke data på mindre end 5 personer per geografisk enhed eller snævre alders- og kønsgrupper.

Dødsfald relateret til covid-19
Defineres som et covid-19 bekræftet tilfælde, der er død indenfor 30 dage efter påvist covid-19-infektion. Covid-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet. Oplysninger om dødsfald er hentet fra CPR-registret og Dødsårsagsregistret.

E

Epidemiologi
Epidemiologi er den forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdommes forekomst og fordeling af sygdomme i befolkningen. Epidemiologien omfatter befolkningsgrupper og ikke enkeltindivider.

F

Flokimmunitet
Folkeimmunitet opstår når en betydelig andel af befolkningen er immune overfor fx COVID-19. Det kan enten foregå ved vaccination eller ved at en vis andel af befolkningen har udviklet antistoffer. Desto større andel af befolkningen som er immun, desto lavere sandsynlighed er der for smitte. Det er sværere for sygdomme som fx COVID-19 at smitte imellem mennesker, hvis en stor andel allerede er immune. På den måde kan man nedbringe antallet af smittekæder.

H

Hurtigtest
Se Forskellen på PCR- og antigentest (lyntest)

I

Incidens
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden. Denne opgørelse inkluderer udelukkende personer med en positiv PCR-test.

7-dages-incidens
Et estimat på forekomsten af covid-19 per 100.000 indbyggere over de seneste 7 dage. Denne opgørelse regner tilfælde sammen fordelt på prøvedato for dagens dato og otte dage tilbage dvs. ni dage i alt. Forklaringen på det er, at det tager tid før prøvesvar foreligger og kommer i databaserne. Dags dato og de to foregående dage indeholder derfor i praksis omtrent samme antal tilfælde, som en færdigopgjort dag. Fra dagene 3 dage før dags dato og tidligere beregnes opgørelserne som stort set komplette. Derfor beregnes 7-dages-incidens som dags dato, de to sidste dage plus seks dage før. Dette giver det bedste estimat af den sande 7-dages-incidens, hvis man regner det historisk efterfølgende. Eksempel: Hvis dags dato er den 17. september, medregnes opgørelser fra den 17. september til og med den 9. september.

Inddæmningsfasen
Fra slutningen af februar til den 11. marts 2020, da man i Danmark konstaterede de første tilfælde af COVID-19, var strategien at inddæmme smitten, det vil sige finde og isolere alle de syge og ved hjælp af kontaktopsporing stoppe smittekæder. I denne fase testede man primært personer med både milde og mere alvorlige luftvejssymptomer, der rejste til Danmark fra lande med høj smittespredning med COVID-19.

Indlæggelse relateret til covid-19
En covid-19-relateret indlæggelse er defineret som en indlæggelse, hvor patienten blev indlagt inden for 14 dage efter prøvetagningsdato for den første positive SARS-CoV-2-PCR-prøve. Personer der testes positiv for SARS-CoV-2 under en indlæggelse bliver også registret som en covid-19-relateret indlæggelse. Såfremt personen testes for SARS-CoV-2 mere end 48 timer efter indlæggelsesdatoen, bliver den covid-19-relaterede indlæggelse dateret til prøvedatoen i stedet for indlæggelsesdatoen. Data baseres på de daglige øjebliksbilleder fra regionernes IT-systemer, som sendes hver dag kl. 7 og 15 og Landspatientregistret (LPR). Indlæggelser omfatter patienter der har været registreret i mindst ét øjebliksbillede eller som ifølge LPR er eller har været indlagt mere end 12 timer. Indlæggelser registeret i LPR på intensivafdeling inkluderes også når de varer mindre end 12 timer.

Data om indlæggelser er baseret på tal fra Landspatientregisteret. Der er en vis forsinkelse i indberetningerne til Landspatientregisteret. Derfor suppleres opgørelser over indlæggelse med tidstro data indberettet dagligt fra regionernes IT-systemer.

Korte indlæggelser defineres som <12 timer fra de daglige øjebliksbilleder fra regionernes IT-systemer. I Landspatientregistret defineres indlæggelser som hospitalskontakter >12 timer. Da covid-19-overvågningen skal være så tidstro som muligt, og også anvendes til at monitorere hvor mange senge der dagligt er optaget af covid-19-patienter, inkluderes i de daglige øjebliksbilleder alle patienter som er indlagt i en seng. Dvs. at patienter som senere viser sig kun at have været indlagte i <12 timer er inkluderet. Patienter som har været på intensivafdeling i <12 timer og patienter som døde inden for 12 timer efter indlæggelse, vises ikke i denne opgørelse for korte indlæggelser.

K

Komorbiditet (underliggende sygdom)
Komorbiditet er defineret som hospitalskontakt indenfor de seneste 5 år med bl.a. følgende diagnoser diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdomme og hæmatologiske sygdom.

Korte indlæggelser, se under Indlæggelser relateret til COVID-19.

Kviktest
Se Forskellen på PCR- og antigentest (lyntest)

L

Lyntest
Se Forskellen på PCR- og antigentest (lyntest)

M

Mistænkte covid-19-tilfælde
Mistænkte tilfælde inkluderer personer, som udelukkende har en positiv antigentest. Personer, som tidligere er testet positiv ved PCR-test, eller som efterfølgende (inden for samme dag eller dagen efter) testes positiv eller negativ ved PCR-test, ekskluderes fra denne opgørelse.

O

Overstået covid-19-infektion
For at have overstået covid-19-infektion og indgå i opgørelsen skal patienten opfylde mindst et af følgende kriterier:

  • Når en person ikke indlægges inden for 14 dage efter prøvedatoen for positiv PCR-test, er datoen for overstået infektion på dag 14.
  • Når en person indlægges på et hospital indenfor 14 dage efter prøvedatoen for positiv PCR-test og bliver udskrevet igen inden for 14 dage, er datoen for overstået infektion 14 dage efter prøvedato.
  • Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato for positiv PCR-test og bliver udskrevet mellem dag 14-30 fra prøvedatoen, er datoen for overstået infektion udskrivelsesdatoen.
  • Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato for positiv PCR-test og stadig er indlagt på dag 30 (på en ikke intensiv afdeling), er datoen for overstået infektion senest på dag 30.
  • Når en person indlægges indenfor 14 dage efter prøvedato for positiv PCR-test og stadig er indlagt på intensiv afdeling på dag 30, er datoen for overstået infektion udskrivelsesdatoen fra intensiv, dog maksimalt 90 dage efter prøvetagningsdatoen..

Hvis en patient dør indenfor 30 dage efter påvist covid-19 ved PCR-test, vil patienten blive talt med som covid-19-relateret dødsfald uanset om patienten tidligere skulle have været klassificeret som havende en overstået infektion, dog maksimalt 90 dage efter prøvetagningsdatoen.

P

PCR-test
Læs mere om PCR-test her.

R

Reproduktionstal R
Det tidsafhængige reproduktionstal er et udtryk for en infektionssygdoms spredningsevne i befolkningen. Tallet kaldes også smittetrykket, smittetallet eller kontakttallet. R beskriver, hvor mange personer en smittet person i gennemsnit vil smitte. R er afhængig af antallet af kontakter, man har, risikoen for overførsel af smitte ved hver kontakt, samt varigheden af den smitsomme periode. Disse faktorer kan påvirkes ved forskellige smitteforanstaltninger. Er R < 1 vil epidemien efterhånden uddø. Ved R > 1 vil epidemien vokse. R kan således give en indikation på, om smittekurven er opadgående eller nedadgående.

S

Smittetryk
Se reproduktionstal R

U

Underliggende sygdom
Se komorbiditet