Hygiejne ifm. covid-19

Forholdsregler for superviseret selvpodning på uddannelsesinstitutioner

I retningslinjerne for superviseret selvpodning får du blandt andet svar på, hvordan man ved superviseret selvpodning af lærere, pædagoger, elever og studerende håndterer prøvesæt og bortskaffer affaldet.

Hvad kan jeg gøre for at have en god håndhygiejne?

• Først og fremmest skal du sørge for at vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe på følgende måde:
• Skyl dine hænder og kom sæben på. Det er vigtigt, at hænderne er våde inden sæben påføres, da dette mindsker risikoen for hudirritation.
• Vask hænderne med sæbe i 15-20 sekunder – husk at komme rundt om hele hånden og alle fingrene!
• Skyl herefter hænderne grundigt og dup dem tørre i et rent håndklæde eller en engangsserviet.
• Det er vigtigt, at få sæben skyllet grundigt af, da sæberester på hænderne kan irritere huden.

Anvend eventuelt efterfølgende hudplejemidler (fx en fed håndcreme) for at forebygge udtørret og irriteret hud. Det er vigtigt, at du plejer huden på dine hænder, således at huden bevares intakt, dvs. at den er hel og uden rifter eller små-sår. Intakt hud er en forudsætning for god håndhygiejne.

Hvad hvis jeg ikke lige har adgang til en håndvask – kan jeg så i stedet anvende hånddesinfektion?

Hvis du ikke har mulighed for at vaske hænder, kan du bruge hånddesinfektion. Det kræver dog, at dine hænder ikke er synligt snavsede, fedtede eller våde/fugtige – ellers har hånddesinfektion ikke den ønskede effekt.

Vi anbefaler, at hånddesinfektion kun udføres på synligt rene og tørre hænder og evt. håndled. Hånddesinfektionsmidlet skal fordeles og indgnides grundigt, og der skal anvendes så stor en mængde, at dine hænder og håndled er fugtige og kan indgnides i 30 sekunder. Længere indgnidningstid anbefales ikke, da det ikke er realistisk at udføre i praksis.

Brug ikke hånddesinfektion efter toiletbesøg, bleskift eller inden madlavning. Her skal du altid vaske dine hænder. Hånddesinfektion anbefales som udgangspunkt ikke til børn.

Hvilken type hånddesinfektionsmiddel anbefales?

Der findes forskellige typer af midler til desinfektion af hænder. Håndsprit er den mest almindelige, idet denne type hånddesinfektion har en veldokumenteret, effekt og er hudvenlig.

Håndsprit skal indeholde 70-85% (vol./vol.) alkohol for at have den ønskede effekt. Dette svarer til ca. 63-80%, hvis koncentrationen opgøres i vægt/vægt.

Håndsprit fås både i flydende form, som gel eller skum. Det skal være tilsat et hudplejemiddel (fx glycerol) for at beskytte hænderne, så de ikke udtørrer.

En fordel ved håndsprit er, at alkoholen fordamper, så der kun efterlades hudplejemiddel på huden efter brug. En risiko er dog, at håndsprit kan antændes, så du må ikke anvende åben ild, før håndspritten er fordampet helt.

Der findes andre typer midler til desinfektion af hænder end håndsprit, som typisk er vandbaserede. De er ikke så udbredte, bl.a. fordi man endnu ikke har tilstrækkelig viden om deres effekt og eventuelle bivirkninger.

En type produkter indeholder stoffer, som benævnes kvartære ammoniumforbindelser, fx benzalkonium klorid (BKC) eller didecyldimethyl ammoniumklorid (DDAC). Man ved kun lidt om brugen, effekten og eventuelle bivirkninger ved disse til hånddesinfektion. Det er dog tilladt at markedsføre hånddesinfektion med disse indholdsstoffer, men producenten/leverandøren skal kunne dokumentere, at produktet er tilstrækkelig effektivt ift. hvad de anpriser, at produktet kan anvendes mod.

En anden type produkter indeholder klor (hypoklorit/hypoklorsyre) i lave koncentrationer (fx ECA-vand). Der mangler også her erfaring ift. effekt og eventuelle bivirkninger samt holdbarhed (klor henfalder og mister derved effekt over tid). Denne type produkter kan få hænderne til at lugte af klor (svømmehal). Miljøstyrelsen har dog givet en midlertidig dispensation til salg af visse produkter af denne type.

En tredje type produkter indeholder mælkesyre. Da mælkesyre lugter (af sur yoghurt), vil disse produkter typisk være tilsat en eller anden form for duftstof, som kan være allergifremkaldende og give håndeksem ved hyppig brug. Også her mangler der erfaringer med effekt og eventuelle bivirkninger. Mælkesyre er blevet godkendt på EU-niveau til hånddesinfektion, og Miljøstyrelsen har også godkendt flere af denne type produkter.

Ved anvendelse af andre typer hånddesinfektion end alkohol, bør du være opmærksom på at vaske hænder mellem brug, da der efterlades indholdsstoffer i og på huden, når vandet i midlet er fordampet., Disse indholdsstoffer kan opkoncentreres på huden ved gentagen brug.

Kan jeg lave mit eget hånddesinfektionsmiddel?

Vi fraråder, at du laver din egen håndsprit. Sprit er brandfarligt, og der kan nemt opstå fejl, hvis du forsøger at lave din egen håndsprit. Herved risikerer du, at håndspritten ikke får den ønskede effekt, og i stedet giver dig en falsk tryghed.

Er der særlige råd til, hvordan jeg skal gøre rent i mit hjem?

Vi anbefaler, at du bruger vand og sæbe i form af almindelige rengøringsmidler, alternativt præfabrikerede rengøringsklude.

Vi anbefaler også, at du gør rent lidt oftere, og at du på daglig basis rengør kontaktpunkter, som lyskontakter, dørhåndtag, fjernbetjening, toiletskylleknap m.m. – altså alle de steder, som hænder berører.

Hvis du selv eller andre i husstanden er syge, anbefaler vi daglig rengøring af toilet/bad og køkken samt det/de rum, som den/de syge opholder sig i.

Du bør vaske rengøringsklude efter brug ved min. 80 °C.

Skal jeg også desinficere overfladerne i mit hjem, fx borde og dørhåndtag?

I private hjem er det tilstrækkeligt, at du gør rent med vand og sæbe.

Hvis du alligevel vælger at bruge desinfektionsmidler, så vær opmærksom på, at det ikke erstatter almindelig rengøring. En overflade skal være ren, for at desinfektionen virker.

Det er også vigtigt, at være opmærksom på, at:

• husholdningssprit ikke kan anvendes som desinfektionsmiddel. Husholdningssprit har for høj koncentration af alkohol. Det betyder, at spritten fordamper inden den desinficerende effekt opnås, og det lave vandindhold gør desuden, at alkoholen ikke får den ønskede effekt.
• håndsprit ikke kan anvendes til overfladedesinfektion, fordi glycerolen klæber til overfladen. Resultatet bliver, at overfladen kan binde mere snavs og flere mikroorganismer.
• klorhexidin kun har en begrænset effekt over for virus og ikke kan anvendes til desinfektion af overflader og genstande.
• klorbaserede produkter ikke må blandes med ”sure” rengøringsmidler, som fx toiletrens, fordi der kan udvikles giftig klorgas.

Har I særlige anbefalinger omkring min tøjvask derhjemme?

Hjemme skal du vaske dit tøj, som du plejer, såfremt du er rask.

Vi anbefaler generelt, at undertøj, linned, håndklæder og lignende vaskes ved min. 60 °C.

Tøj, som du normalt vasker ved 30 og 40 °C, kan også vaskes med koldvandsvaskemidler ved 15, 20 og 30 °C for at spare energi – forudsat at vasketiden og vandmængden ikke reduceres.

Anvender du oftest koldvandsvaskemidler, er det vigtigt, at du én gang om måneden vasker ved vaskemaskinens maksimale temperatur (mindst 80 °C). Hermed fjernes bakterievækst i vaskemaskinens indre system og dårlig lugt forebygges.

Hvis du er syg - eller har mistanke om det

Hvis du har covid-19 eller har mistanke om, at du er smittet, så anbefaler vi, at du vasker håndklæder, sengetøj og undertøj ved mindst 60 °C. Dit øvrige tøj bør du også så vidt muligt vaske ved mindst 60 °C.

Hvilken masketype/mundbind skal jeg anvende?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du bruger CE-mærkede mundbind, der er til engangsbrug, og som dækker både mund og næse. CE-mærkede mundbind er produceret efter en industriel standard, som sikrer, at de har den ønskede kvalitet og dermed beskyttelsesgrad.

Som privatperson kan du bruge mundbind/maske ”type I”, som er til engangsbrug.

Der findes også andre typer, fx type II og type IIR. Disse anvendes normalt i sundhedssektoren. Som privatperson er der ikke behov for, at du anvender denne type, men det er dog ikke forkert at gøre det

Du kan også bruge stofmundbind. De udgør en vis barriere, men effekten er usikker og afhænger fx af tekstiltype. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens råd om brug af stofmundbind (https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Mundbind-og-barrierer).

Hvordan bruger jeg mundbind korrekt?

• Mundbindet skal dække både næse og mund og tilpasses ansigtet.
• Næsebøjlen klemmes godt til næseryggen – herved nedsættes også risiko for duggede briller.
• Udfør håndhygiejne, før mundbindet tages på.
• Når mundbindet tages på og af, må kun elastikkerne berøres – ikke selve mundbindet.
• Mundbindet må ikke hænge rundt om halsen/hagen eller sidde fx oppe i panden
• Vær opmærksom på, at mundbindet skal vendes korrekt (oftest den farvede side udad).
• Mundbind skal håndteres og opbevares rent.
• Mundbindet må så vidt muligt ikke berøres, når du har det på.
• Hvis mundbindet bliver fugtigt eller synligt forurenet, skal det skiftes
• Mundbind til engangsbrug skal smides ud efter brug/når det tages af, hvorefter du skal vaske hænder eller bruge håndsprit.
• Hvis der anvendes stofmundbind, skal dette vaskes ved min. 60 °C mindst en gang daglig.
• Et brugt stofmundbind opbevares i en plastpose, indtil det bliver vasket.
• Undgå at berøre øjne, næse og mund, når mundbindet tages af.

Se også denne video fra Sundhedsstyrelsen: Sådan bruger du mundbind.  

Kan jeg bruge et visir i stedet for mundbind?

I modsætning til mundbind, så filtrerer visiret ikke luften, men fungerer som en barriere.

Hvis du vælger et visir,  skal det som minimum dække næse og mund. Vær i øvrigt opmærksom på, om det er et engangsvisir, eller om det kan vaskes og bruges flere gange.