Infektionshygiejniske retningslinjer for sundhedspersonale ifm. covid-19

Det er vigtigt at beskytte både indlagte patienter og personale mod covid-19. Her finder du detaljerede infektionshygiejniske anbefalinger for udvalgte dele af sundheds- og plejesektoren, samt en opsamling af ofte stillede spørgsmål om hygiejne.

De nedenfor angivne retningslinjer omhandler covid-19. De bygger på de allerede publicerede infektionshygiejnisk retningslinjer.

Retningslinjer

Håndtering af patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet covid-19 i sundhedssektoren

Aerosolgenererende procedurer i luftveje

Brug af værnemidler

På- og aftagning af værnemidler

Infektionshygiejniske retningslinjer for podeklinikker og testcentre

Infektionshygiejniske forholdsregler ved udførelse af vaccination

Infektionshygiejniske retningslinjer for selvpodning

 

Spørgsmål og svar

Her er ofte stillede spørgsmål og svar med information til sundhedsprofessionelle.

Håndhygiejne

Hvordan udføres håndhygiejne, og hvad skal du være opmærksom på?

Hånddesinfektion er første valg til synligt rene og tørre hænder, håndled og evt. underarme. Hånddesinfektionsmidlet skal fordeles og indgnides grundigt, og der skal anvendes så stor en mængde, at hænder og håndled er fugtige og kan indgnides i minimum 30 sekunder. Længere indgnidningstid anbefales ikke, da det ikke er realistisk at udføre i praksis.

Håndvask udføres, når hænder, håndled og evt. underarme er våde og/eller synligt forurenede, samt efter kontakt med patienter med infektiøs diarre, efter toiletbesøg og før håndtering af fødevarer.

Skyl hænderne og indgnid sæbe i 15-20 sekunder. Skyl hænderne grundigt og dup dem tørre med engangsserviet. Det er vigtigt, at få sæben skyllet grundigt af, da sæberester på hænderne kan irritere huden.

Anvend eventuelt efterfølgende hudplejemidler (fx en fed håndcreme) for at forebygge udtørret og irriteret hud. Det er vigtigt, at du plejer huden på dine hænder, således at huden bevares intakt, dvs. at den er hel og uden rifter eller små-sår. Intakt hud er en forudsætning for god håndhygiejne.

Du kan læse mere i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne og i det interaktive undervisningsprogram Værd at vide om håndhygiejne.

Hvilket hånddesinfektionsmiddel anbefales?

Der findes forskellige typer hånddesinfektion. Det anbefalede hånddesinfektionsmiddel er baseret på ethanol 70-85% v/v svarende til 63-80% w/w og et hudplejemiddel fx glycerol 1-3%. Det kan dispenseres som gel, skum eller i flydende form. Denne type hånddesinfektion har en veldokumenteret effekt og er hudvenlig, da hånddesinfektionsmidler skal være tilsat et hudplejemiddel (fx glycerol) for at beskytte hænderne.

Produkter, der indeholder kvartære ammoniumforbindelser eller klor/hypoklorit, anbefales ikke anvendt i sundhedssektoren.

Læs mere i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren, samt i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om håndhygiejne.

Rengøring og desinfektion

Anbefalinger for rengøring i sundhedssektoren er angivet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primær-sektoren, herunder dagtilbud og skoler.

Hvilket middel kan anvendes til at desinficere overflader?

Desinfektion af en overflade kræver, at overfladen er rengjort først eller synlig ren.

Egnede desinfektionsmidler mod covid-19 kan være produkter baseret på klor (hypoklorit/hypoklorsyre), alkohol (ethanol/iso-propylalkohol), klordioxid, brintoverilte (hydrogenperoxid), triamin eller kvartære ammoniumforbindelser.

Der skal foreligge dokumentation for desinfektionsmidlers virkning i form af test efter relevante EN-standarder, som dokumenterer tilstrækkelig drabseffekt ved den anbefalede brugskoncentration og indvirkningstid. Producentens dokumenterede anvisninger ift. koncentration og indvirkningstid skal altid følges.

Det er internationalt anerkendt, at alkohol i koncentration på 70-85% v/v (63-80% w/w) og klor (hypoklorit/hypoklorsyre) i koncentration på 1000 ppm (0,1%) vil have tilstrækkelig effekt over for coronavirus (SARS-CoV-2).

Se endvidere CEI’s vurdering af desinfektionsmidler.

Desinfektion ved brug af bestråling med fx UV-lys eller fremstilling af en gas, damp eller tåge indeholdende et desinfektionsmiddel (fx ozon, hydrogenperoxid eller klor) kræver altid forudgående rengøring. Desinfektion udført med bestråling eller gas/damp/tåge forudsætter ofte skærpede forholdsregler for ophold i rum, hvor desinfektionen foregår. Der skal oftest indkøbes særligt udstyr for at udføre desinfektion, personalet skal ofte have en særlig baggrund for at kunne håndtere udstyret, hvorfor disse forhold bør indgå i overvejelser om et evt. indkøb. Der skal også her foreligge dokumentation for desinfektionsmetodens virkning i form af test efter relevante (evt. modificerede) standarder, som dokumenterer tilstrækkelig drabseffekt ved den anbefalede brug og indvirkningstid.

Se endvidere CEI's vurdering af brug af UV-bestråling til overfladedesinfektion i sundhedssektoren.

Man skal altid sikre sig, at de materialer, der skal desinficeres, kan tåle de anvendte midler.

Du kan læse mere i Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren.

Tøjvask

Hvordan skal tøjet vaskes?

Sundhedssektoren følger som vanligt de anbefalinger, der er angivet i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren.

Personale, der anvender privat tøj i arbejdet med borgere, fx i psykiatrien eller andre lignende institutioner, bør vaske tøjet ved min. 60 °C og gerne 80 °C, såfremt det er muligt.

Maske

Brug af maske under covid-19 pandemien

Sundhedsprofessionelle anvender kirurgisk maske type II (kombineret med øjenbeskyttelse ved risiko for stænk og sprøjt til øjnene). Ved risiko for kraftige stænk og sprøjt anvendes type II R (operationspersonale).

Sundhedsprofessionelle bruger åndedrætsværn (FFP2 eller FFP3) ved udførelse af aerosolgenerende procedurer (fx sugning i luftveje). Brug af maske og åndedrætsværn har til formål at beskytte sundhedspersonalet mod smitte fra omgivelserne. I tilslutning hertil anvendes maske som kildekontrol, for at beskytte patienterne mod smitte fra sundhedspersonale og til beskyttelse af sterile områder/instrumenter, da op til ca. 1/3 af COVID-19 positive personer er asymptomatiske/præsymptomatiske smittebærere. Sundhedsmedarbejdere er pålagt at bære ansigtsværnemiddel ved ophold på sygehus under COVID-19 pandemien. Hvis man overvejer at bruge friskluftforsyninger er der gode råd her: Anvendelse og genbehandling af friskluftsystemer (turboenheder) i sundhedsvæsenet.

Se notatet "Forebyggelse af hudgener i forbindelse med brug af maske/åndedrætsværn", 17. februar 2021

Læs om midlertidig lempelse af 3-timers tidsgrænse for brug af FFP2/3-masker i sundhedssektoren, 26. januar 2021.

Se endvidere anbefalingerne for aerosolgenererende procedurer i Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet covid-19.

Læs om Skægvækst og maskebrug i sundhedssektoren.

Læs mere i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for generelle forholdsregler og NIR om supplerende forholdsregler for infektioner og bærertilstand, samt video om på- og aftagning af værnemidler og bilag 2 i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren.

Krav til masker

CE-mærkede masker (kirurgiske masker) er produceret efter en industriel standard. Filtrationsevne dokumenteres via maskens evne til at filtrere bakterier. Herudover er der også krav til, hvor let det er at trække vejret gennem masken (differential pressure) – se nærmere i nedenstående tabel.

Tabel over CE-mærkede masker (kirurgiske masker) som er produceret efter en industriel standard. Filtrationsevne dokumenteres via maskens evne til at filtrere bakterier. *BFE er en teknisk dokumentation for filtrationsgraden af udåndingsluft fra den, som bærer masken. Masker bremser derudover udefra kommende uønskede partikler.
Kilde: DS/EN 14683:19+AC:2019.

Hvilken betydning har aerosoldannelse ved covid-19?

Aerosoler er en blanding af mikroorganismer (fx virus og bakterier), der kan være indlejret i luftvejssekret eller væske, og som indeholder dråber af forskellig størrelse. I forbindelse med håndtering af luftveje (fx sugning, intubering) kan der dannes en række af disse væskeholdige dråber.

Derfor skal der anvendes ansigtsværnemidler iht. nedenstående notat i forbindelse med aerosolgenererende procedurer. De væskeholdige aerosoler vurderes til at falde hurtigt mod jorden, men kan undervejs lægge sig på vandrette overflader.

Aktuelle undersøgelser udført på sengestuer med covid-19 positive patienter finder forekomst af levedygtige SARS-CoV-2 virus på overflader, men der er ikke levedygtig virus i luftprøver. Dette understøtter, at smitte med covid-19 ikke sker luftbårent.

Der er derfor ingen grund til at sætte et lokale med covid-19-patienter i karantæne i et antal minutter, efter der har været udført en aerosolgenererende procedure.

Se endvidere anbefalingerne for aerosolgenererende procedurer i Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet covid-19.

FFP2/3-masker - åndedrætsværn 

FFP2/FFP3-maske – også kaldet åndedrætsværn – er en tætsluttende maske, som beskytter brugeren mod aerosoler samt luftbåren smitte.

FFP2/3-masker fås med og uden ventil.

Åndedrætsværn uden ventil anbefales som førstevalg i situationer, hvor brug af åndedrætsværn anbefales. Såfremt der anvendes åndedrætsværn med ventil, bør ventilen være udstyret med et indbygget filter.

Åndedrætsværn med ventil – og uden indbygget filter – bør som kildekontrol kun anvendes i mangelsituationer. 

Masken må ikke opbevares i en lomme eller hænge om halsen – masken skal kasseres efter brug.

Læs mere her:

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

  1. Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19. .
  2. World Health Organization. Mask use in the context of COVID-19. Interim guidance, 01 December 2020. 2020.
  3. European Centre for Disease Prevention and Control. 5th update, Infection prevention and control for COVID-19 in healthcare settings. Stockholm, 2020.
  4. Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Personal Protective Equipment: Questions and Answers, 8th August 2020. 2020.
  5. Fischer EP, Fischer MC, Grass D, Henrion I, Warren WS, Westman E. Low-cost measurement of facemask efficacy for filtering expelled droplets during speech. medRxiv 2020; : 2–7. 10.1101/2020.06.19.20132969.
  6. Staymates M. Flow visualization of an N95 respirator with and without an exhalation valve using schlieren imaging and light scattering. Phys Fluids 2020; 32: 1–5. 10.1063/5.0031996.