-
29. december 2022
Vi ser lige nu stigende smitte med både SARS-CoV-2 og Influenza, og der er stadigt et højt niveau af RS-virus, viser denne uges Tendensrapport.
-
22. december 2022
De variantopdaterede booster-vacciner, som er rettet mod nyere varianter af coronavirus og er blevet givet i løbet af efteråret 2022, giver god beskyttelse mod alvorlig sygdom, konkluderer Statens Serum Institut.
-
22. december 2022
Mens markant færre nu lader sig teste for covid-19, viser spildevandsprøver tegn på stigende smitte. Det fremgår af ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
15. december 2022
December måned fortsætter med stigende covid-19-smitte, og der er også flere nye indlæggelser på landets hospitaler. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
-
8. december 2022
Der ses i den forløbne uge en stigning i antallet af smittede med covid-19 i hele landet. Selvom der også ses en stigning i indlæggelser, er der ikke tegn på en stigning i alvorlig sygdom eller indlæggelser på intensivafdelingerne. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
-
7. december 2022
I et nyt studie kan borgere prøve at pode sig selv. Hvis studiet viser gode resultater, kan det på sigt blive et nyt redskab til overvågningen af covid-19. Det er Statens Serum Institut (SSI) og Region Hovedstaden, der sammen står for projektet ”PCR-superviseret test”.
-
6. december 2022
Der ser ikke ud til at være en sammenhæng mellem covid-19-smitte og udvikling af type 1-diabetes hos børn, konkluderer et stort forskningsprojekt fra Statens Serum Institut.
-
6. december 2022
En ny undersøgelse fra Statens Serum Institut (SSI) af restriktioner og forskellige smittekilder under covid-19-epidemien viser, at smitten langt oftest kom fra personer, man kendte i forvejen. Der sås sjældent en øget risiko ved aktiviteter i samfundet, men der sås en risiko i situationer med indtag af alkohol ved café- og restaurantbesøg samt i fitnesscentre.
-
1. december 2022
Efter seks uger med fald eller stabilisering i antallet af personer, der er bekræftet smittet med SARS-CoV-2, ses der nu en let stigning fra uge 46 til uge 47. Til gengæld er RS virus ikke steget yderligere i denne uge. Det viser ugens Tendensrapport om luftvejsinfektioner i Danmark.
-
30. november 2022
Langt de fleste vaccinationsforløb mod covid-19 med forskellige vacciner virkede lige så godt mod omikron som forløb, hvor den samme vaccine var anvendt hele vejen igennem. Det er en af konklusionerne fra en omfattende kortlægning af covid-19-vaccinernes effektivitet i de nordiske lande.
-
24. november 2022
Der er fald i smitten med covid-19, efter der var en opbremsning i sidste uge. Men der er fortsat et højt antal smittede med RS-virus. Det er hovedpunkterne i ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
-
22. november 2022
Danskere med lavt D-vitamin niveau, der blev smittet med covid-19, blev ramt hårdere af virussen end danskere med tilstrækkeligt D-vitamin niveau. Det viser et forskningsprojekt fra Statens Serum Institut, der har undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin niveau og covid-19 sværhedsgrad hos smittede.
-
17. november 2022
Antallet af smittede med luftvejssygdommen RS-virus stiger fortsat. Samtidig ser SARS-CoV-2 ud til at stabilisere sig efter fire ugers fald i smitten. Det viser ugens tendensrapport.
-
15. november 2022
Statens Serum Institut forventer en faldende til stabil udvikling af covid-19-epidemien over de kommende måneder. Fremskrivningen baserer sig på viden om immuniteten i befolkningen, effekten af boostervaccinerne og viden om de cirkulerende varianter.
-
10. november 2022
For fjerde uge i træk ses der et fald i antallet af personer, der er bekræftet smittet med SARS-CoV-2 og færre bliver indlagt. Det er hovedpunkterne i ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
-
4. november 2022
Bestilling af covid-19-vacciner til egenbetaling fra SSI Webshop åbner for apoteker, læger m.fl. mandag den 7. november 2022.
-
3. november 2022
Covid-19-smitten er nu højest blandt de 40-59-årige. Det ser ud til, at vaccineindsatsen slår igennem blandt de ældre. Det er hovedpunkterne i ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
-
27. oktober 2022
Der er et lille fald i covid-19-smitte og nyindlæggelser i hele landet. Faldet ses især blandt de ældre aldersgrupper, der er blevet tilbudt vaccination. Det er hovedpunkterne i ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).
-
20. oktober 2022
RS-virus (Respiratorisk Syncytialvirus) stiger i øjeblikket. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
17. oktober 2022
Der er efterhånden kommet mange undervarianter af den kendte SARS-CoV-2 omikronvariant. Det betyder, at variantbilledet nu er blevet mere blandet. Få den seneste opdatering fra Statens Serum Institut her.
-
14. oktober 2022
Danskere der har været smittet med en omikronvariant har færre senfølger, end danskere der har været smittet med en deltavariant. Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse fra Statens Serum Institut, som for første gang undersøger sammenhængen mellem omikronsmitte og senfølger.
-
13. oktober 2022
Covid-19-smitten stiger generelt forsat i hele Danmark. Men ikke blandt plejehjemsbeboere og de +80-årige, som også er den gruppe, der fik tilbudt covid-19-vaccinationen først. Det er hovedpunkterne i ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
12. oktober 2022
Tre nye hovedkategorier på det kommunale og regionale vaccinedashboard giver fra i dag et bedre og større overblik over vaccinedækningen for covid-19.
-
6. oktober 2022
De positive covid-19-tests fortsætter med at stige her i starten af efteråret, men flere danskere bliver nu også PCR-testet. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
30. september 2022
Vaccinerede danskere rapporterede ikke dårligere fysisk, mentalt eller kognitivt helbred i månederne efter covid-19-vaccination i forhold til ikkevaccineredes oplevelser. Det er konklusionen fra en stor spørgeskemaundersøgelse af covid-19-vaccinernes sikkerhed i den danske befolkning.
-
29. september 2022
Covid-19-smitten stiger i uge 38, hvor antallet af indlagte også er steget. Det sker efter fem ugers fald eller stabilitet. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
26. september 2022
SSI planlægger at ændre opgørelsesmetoden for indlæggelser med og på grund af covid-19. Ændringen giver et mere nuanceret billede af årsagen til indlæggelser.
-
22. september 2022
Antallet af smittede med SARS-CoV-2 er i uge 37 på samme niveau som i den foregående uge, og incidensen er på 89 tilfælde per 100.000 indbyggere. Samtidigt er der er i uge 37 set en stigning på 6 % i antallet af nye indlæggelser, og det er som i de foregående uger fortsat de 70-89-årige, der udgør den største andel af nyindlagte. Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
22. september 2022
10.000 personer vil dagligt kunne blive PCR-testet for covid-19 hen over efteråret. Bliver det nødvendigt kan kapaciteten skrues op til 30.000 daglige test.
-
16. september 2022
Statens Serum Institut har udsendt invitationer med fejl til forældre og til borgere +85 år. Fejlen er nu rettet og nye informationer er på vej.
-
15. september 2022
To uger inde i efteråret ses der en lille stigning af covid-19-smittede. Det samme gør sig gældende for nye indlæggelser. Begge er dog fra et lavt udgangspunkt. Dødsfald falder fortsat. Det viser denne uges tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
14. september 2022
Der opstår hele tiden nye varianter og undervarianter af SARS-CoV-2, men kun få vækker bekymring. SSI følger hele tiden udviklingen og vurderer varianterne nationalt og internationalt sammen med en nedsat ekspertgruppe.
-
8. september 2022
Som i de foregående uger, ses der et fald i antallet af nye tilfælde med covid-19. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
8. september 2022
720.000 variantopdaterede vacciner mod covid-19 er ankommet til Statens Serum Institut.
-
1. september 2022
Coronasmitten ser, efter en let stigning hen over sommeren, nu ud til at aftage. Både målt i spildevandsovervågningen og i antallet af indlæggelser. Det viser denne uges tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
25. august 2022
Trods en stigning i testaktiviteten for covid-19 ses der lige nu et markant fald i smitte og positivprocent. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
18. august 2022
Antallet af danskere der er smittet med covid-19 stiger for første gang i fem uger. Det er nu blandt de midaldrende, at smitten er højest. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
15. august 2022
Ny undersøgelse fra Statens Serum Institut viser, at smitte med SARS-CoV-2 beskytter godt mod at blive smittet igen med den samme virus-variant. Beskyttelsen var på cirka 83 %, dvs. i samme størrelsesorden, som hvis man blev vaccineret. Der var også god beskyttelse mod alvorlig sygdom.
-
11. august 2022
Antallet af danskere der testes positiv for covid-19 falder. Men færre bliver også PCR-testet. Det viser ugens tendensrapport for covid-19 og andre luftvejsinfektioner fra Statens Serum Institut.
-
4. august 2022
Efter nedlukningen af det danske samfund i marts 2020 for at undgå spredningen af covid-19, blev der efterfølgende observeret et fald i forekomsten af en række infektionssygdomme. Det viser et nyt studium fra Statens Serum Institut.
-
3. august 2022
Der er foreløbigt set 13 tilfælde af den nye SARS-CoV-2-variant BA.2.75 i Danmark, og der er ikke tegn på, at den er i vækst. Det oplyser Statens Serum Institut.
-
29. juli 2022
En ny undersøgelse fra Statens Serum Institut af fire antigentests til påvisning af covid-19 viser, at de også fanger omikron-undervarianterne BA.4 og BA.5.
-
28. juli 2022
Antallet af nye tilfælde med covid-19 er faldet 14% mellem uge 28 og uge 29, men der er også et fald i testaktiviteten. Det viser ugens tendensrapport over covid-19 og andre luftvejsinfektioner fra Statens Serum Institut (SSI).
-
27. juli 2022
Et nyt studie fra Statens Serum Institut viser, at man er godt beskyttet mod infektion med den nuværende dominerende omikronvariant BA.5, hvis man tidligere har været smittet med en omikronvariant og har fået tre vaccinestik.
-
21. juli 2022
Antallet af nye tilfælde med covid-19 er faldet med 3% mellem uge 27 og uge 28 svarende til, at incidensen i uge 28 er 265 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Positivprocenten er stabil på omkring 25%. Antallet af PCR-tests ligger ligeledes stabilt. Det viser ugens tendensrapport over covid-19 og andre luftvejsinfektioner.
-
14. juli 2022
Der er fortsat tegn på stigende smitte med SARS-CoV-2. Den stigende smitte forventes i den kommende periode at kunne medføre afledte stigninger i antallet af indlæggelser, der dog fortsat er på et relativt lavt niveau. Det er nogle af vurderingerne i ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
14. juli 2022
Tilfældet er fundet ved helgenomsekventering i uge 27, 2022. Der er tale om en dansker, som er kommet hjem fra ferie i Grækenland, hvor vedkommende formentlig er blevet smittet.
-
14. juli 2022
Risikoen for at opleve alvorlig sygdom efter vaccinationsforløb med brug af forskellige covid-19-vacciner, blev ikke øget sammenlignet med vaccinationsforløb med brug af den samme covid-19-vaccine. Det viser et nyt stort studie fra Statens Serum Institut.
-
7. juli 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde steg med 27% i uge 26. Den samme stigning i smittetallet sås i uge 25. Men koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevandet faldt i fire ud af fem regioner. Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
30. juni 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde steg med 27% i uge 25. Samtidig ses der en stabilisering i koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevandet. Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
29. juni 2022
Statens Serum Institut har set på, hvilke befolkningsgrupper og befolkningskarakteristika, der har haft den laveste tilslutning til det danske covid-19-vaccinationsprogram.
-
29. juni 2022
Projektet skal undersøge, hvorfor nogle bliver meget syge, når de møder en virus, mens andre ikke gør. Fokus er på covid-19, influenza og RSV.
-
23. juni 2022
Covid-19-smitten stiger markant, og undervarianten BA.5 er som ventet nu den variant, der står for den største andel af de nye smittetilfælde. Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
22. juni 2022
Statens Serum Institut har opdateret risikovurderingen af en række omikron-undervarianter, der lige nu er i vækst i Danmark.
-
16. juni 2022
Der er nu stigende covid-19-smitte i hele Danmark, og det er især den nye omikron-undervariant BA.5, som danskerne er smittet med. Det er dog tale om stigninger fra et lavt udgangspunkt. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
15. juni 2022
Risikoen for at få en lang række forskellige blodsygdomme efter covid-19-vaccinationer var lav. Det viser et nyt fælles studie med forskere fra Statens Serum Institut samt Norge og Finland.
-
10. juni 2022
Statens Serum Institut har lavet en risikovurdering af en række omikron undervarianter, der lige nu er i vækst i Danmark. Det vurderes, at BA.5 bliver den dominerende variant i løbet af få uger. Der er dog ikke tegn på, at denne variant er mere alvorlig end de oprindelige omikron-varianter BA.1 og BA.2, vurderer SSI.
-
9. juni 2022
Efter at smittetallene er faldet uge efter uge i en periode, steg antallet af nye covid-19-tilfælde med 16% i uge 22. Samtidig er flere omikron-undervarianter markant på vej frem. Det viser den nye tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
3. juni 2022
Et nyt covid-19-dashboard fra Statens Serum Institut giver nu et nemt og hurtigt overblik over de vigtigste nøgletal ét sted.
-
2. juni 2022
Selvom smitten falder, så stiger andelen af positive covid-19-tests med omikron undervarianterne BA.5 og BA.2.12.1. Det viser ugens tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
26. maj 2022
Den første af tre sendinger med Moderna-vacciner er blevet sendt af sted fra Statens Serum Institut onsdag morgen.
-
24. maj 2022
Tirsdag den 24. maj 2022 udfaser SSI to af sine covid-19-dashboards: Gennembrudsdashboardet og Testcenterdashboardet.
-
19. maj 2022
Der bliver længere og længere imellem, at landets plejehjemsbeboere får en positiv covid-19-test. Men færre beboere bliver også testet i øjeblikket. Det oplyser Statens Serum Institut i ugens tendensrapport.
-
18. maj 2022
Fredag den 20. maj vil man kortvarigt ikke kunne se nye covid-19-prøvesvar i coronapasset. Men alle borgere kan se deres prøvesvar på sundhed.dk. Dette skyldes en større flytning af produktionsservere hos Statens Serum Institut.
-
18. maj 2022
Statens Serum Institut og Danske Regioner har sammen igangsat et nyt overvågningsstudie af covid-19-smitten i Danmark under navnet “PCR Hjemmetest Studie”.
-
12. maj 2022
Mens antallet af nye covid-19 tilfælde faldt med 17% mellem uge 17 og uge 18, er antallet af PCR-tests faldet med 37%. Det viser den nye tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
10. maj 2022
Statens Serum Institut får støtte til to forskningsprojekter. Et projekt om klamydia og et om psykiske symptomer hos dem, der smittes med covid-19.
-
6. maj 2022
Den sjette og sidste runde af undersøgelsen af blod fra landets bloddonorer estimerer – lige som de forrige – at næsten 70% af de voksne danskere mellem 17-72 år har været smittet med SARS-CoV-2 fra november måned og frem til midten af marts.
-
5. maj 2022
Flere undervarianter af omikronvarianten påvises i øjeblikket blandt andet i Sydafrika og USA. De er også fundet i meget begrænset omfang i Danmark, oplyser Statens Serum Institut i ugens tendensrapport.
-
3. maj 2022
Statens Serum Institut har opdateret risikovurderingen for den humane sundhed ved genoptaget minkhold i Danmark.
-
2. maj 2022
1,1 millioner overskydende covid-19-vacciner bliver kasseret de næste uger. Det oplyser Statens Serum Institut.
-
2. maj 2022
I dag kommer Statens Serum Institut (SSI) på Facebook, hvor vi vil dele nyheder og information om sundhed og forskning.
-
28. april 2022
Nu er det kun 16% af de covid-19-testede, der er positive, og det er kun 9,6% af de, der testes for influenza, der er positive. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
25. april 2022
I starten af 2020 oplyste WHO om et muligt udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i Kina. Kort tid efter døde en person af en virus, som siden spredte sig til resten af verden og Danmark. Statens Serum Institut har samlet forløbet i en ny tidslinje.
-
22. april 2022
Seneste tal fra Our World in Data viser, at Danmark sammenlignet med andre lande er kommet godt igennem covid-19-pandemien i forhold til overdødelighed.
-
21. april 2022
Både kurven over nye tilfælde af covid-19 og kurven over nye influenzatilfælde bliver ved med at falde. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
21. april 2022
Et nyt studie med 23 millioner indbyggere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland viser, at covid-19-vacciner i sjældne tilfælde kan give betændelse i hjertemusklen. Det gælder især hos unge mænd. De fundne bivirkninger overskygger ikke de mange fordele, der var ved at blive vaccineret, vurderer forskerne.
-
12. april 2022
Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) sætter fokus på reduktion af plastmaterialer i sundhedsvæsnet.
-
7. april 2022
Statens Serum Institut lancerer endnu et dashboard. Det skal give indblik i covid-19-smitten og udrulningen af vacciner i såvel hele landet som i de enkelte kommuner.
-
5. april 2022
Studie fra Statens Serum Institut viser, at man får øget beskyttelse mod infektion med omikronvarianten efter tre doser med Pfizer-BioNTech-vaccinen eller Moderna-vaccinen.
-
1. april 2022
Den nyeste runde af undersøgelsen af blod fra landets bloddonorer estimerer, lige som den forrige, at op mod 70% af de voksne danskere mellem 17 og 72 kan have været smittet med SARS-CoV-2 siden november 2021.
-
31. marts 2022
Antallet af covid-19-smittede fortsætter med at falde, mens flere og flere testes positive for influenza. Dog er der tegn på, at influenzakurven er ved at bøje af. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
24. marts 2022
Mens antallet af covid-19-smittede fortsætter med at falde over hele landet, stiger antallet af personer, der testes positive for influenza. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
22. marts 2022
Siden november sidste år kan op mod 70 procent af voksne danskere mellem 17 og 72 år have været smittet med SARS-CoV-2. Det viser resultater fra den nyeste runde af undersøgelsen af blod fra landets bloddonorer.
-
17. marts 2022
Antallet af smittede og indlagte på grund af covid-19 falder i alle fem regioner i Danmark. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
10. marts 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde faldt med yderligere 27% fra uge 8 til uge 9. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
4. marts 2022
Statens Serum Institut har nu lagt resultater frem for tredje runde af bloddonorundersøgelsen for covid-19-antistoffer.
-
3. marts 2022
Forskere på Statens Serum Institut er nu klar med de første resultater fra verdens største spørgeskemaundersøgelse af senfølger – EFTER-COVID.
-
3. marts 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde fortsatte med at falde med 36% fra uge 7 til uge 8. Samtidig er positivprocenten også begyndt at falde i uge 8, selv om færre blev testet. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
3. marts 2022
Selv om mange 0-15-årige har været smittet med covid-19 de seneste måneder, er kun 0,4% af dem endt på hospitalet. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.
-
24. februar 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde faldt med næsten en fjerdedel fra uge 6 til uge 7. Samtidig ligger positivprocenten stabilt på 40,1%, selvom færre blev testet i uge 7. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
22. februar 2022
Omikron-varianten kan opdeles i forskellige undertyper, og i Danmark har vi især været ramt af de to undertyper BA.1 og BA.2. I et nyt studium fra Statens Serum Institut (SSI) har man undersøgt, om smitte er sket to gange efter hinanden med hver af de to typer. Svaret var ja – men overordnet set vurderes det dog kun at være sket sjældent.
-
18. februar 2022
Efter udbredelsen af omikron-varianten i Danmark bliver flere smittede med covid-19, men dør ikke i samme grad som tidligere af sygdommen. Det viser data fra Dødsårsagsregisteret.
-
17. februar 2022
Det lille fald i smitten fra uge 4 til 5 blev afløst af en stigning på 7% fra uge 5 til 6. Region Nordjylland lagde sig i spidsen med en smittestigning på 28%. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
16. februar 2022
Et stort antal danskere smittes med covid i øjeblikket, men ikke alle, der er smittede, lader sig teste, og det efterlader et mørketal for smittens udbredelse. Ud fra en analyse af blod fra de danske bloddonorer vurderes det, at de sande smittetal kan være 50% højere end PCR-testene angiver. Det svarer til at halvdelen af de voksne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har været smittet siden 1. november 2021.
-
10. februar 2022
Reinfektioner er fra den 10. februar inkluderet i alle regionale og kommunale dashboards. ’Bekræftede tilfælde’ ændrer navn til ’Første infektion’.
-
10. februar 2022
Selv om der fortsat er mange nye covid-19 tilfælde faldt antallet af tilfælde med knap 1% fra uge 4 til uge 5. Det er i det østlige Danmark, at smitten falder, mens den stiger i det vestlige Danmark. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
3. februar 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde steg med 12% fra uge 3 til 4. Samtidig falder smitten i Region Hovedstaden og blandt børn og yngre voksne. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
3. februar 2022
De seneste tal fra uge 5 2022 viser, at dødeligheden siden uge 1 har været jævnt faldende i alle aldersgrupper og nu nærmere sig et normalt niveau. Det sker selvom antallet af dødfald, hvor personerne også havde en positiv PCR test, stiger.
-
3. februar 2022
Forekomsten af omikronvarianten BA.2 er fortsat stigende i Danmark. Den blev dominerende i uge 2 og udgjorde 69% i uge 3. BA.2 forventes at udgøre op mod 100% af smittetilfældene i midten af februar 2022.
-
3. februar 2022
Et stort antal danskere tester positive i øjeblikket. Men der vil også være mange, der er smittede, uden at de bliver testet. Vi ved derfor ikke hvor mange, der samlet set bliver smittet for tiden. En ny undersøgelse af blod fra de danske bloddonorer kaster nu lys over dette.
-
2. februar 2022
Forskere på Statens Serum Institut har endnu engang set på sammenhængen mellem AstraZeneca covid-19-vaccinen og risikoen for sjældne, men alvorlige blodpropper.
-
31. januar 2022
Forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og Statens Serum Institut har undersøgt, hvor meget omikronvarianten BA.2 smitter i forhold til den oprindelige omikronvariant BA.1 i danske husstande, når der tages højde for en række faktorer herunder vaccination.
-
27. januar 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde steg med 56% fra uge 2 til 3. Samtidig faldt andelen af nyindlagte, der indlægges på grund af en covid-19-diagnose, til 60% i uge 1. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
26. januar 2022
Smittetallene forventes at stige yderligere i de kommende uger. Men hvornår smitten vil toppe, afhænger af udviklingen i omikronvarianten BA.2. Det er nogle af konklusionerne i en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut.
-
21. januar 2022
Der er nu registreret 434.803 tilfælde af covid-19 hos personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb. Dertil kommer 105.271 tilfælde efter fuld effekt af revaccination. Det viser den seneste rapport for gennembrudsinfektioner fra Statens Serum Institut.
-
21. januar 2022
Et nyt samarbejde mellem landets blodbanker og Statens Serum Institut vil nu undersøge mørketallet for covid-19-smittede. For smitten stiger i Danmark – men hvor mange danskere har egentligt været smittet med covid-19 uden at vide det?
-
20. januar 2022
Antallet af nye covid-19-tilfælde steg med 35% fra uge 1 til 2, og antallet af nye indlæggelser steg med 16%. En stigende andel må dog forventes at være indlagt med og ikke på grund af covid-19. Til gengæld er antallet af intensivt indlagte faldet fra 74 til 52.
-
20. januar 2022
Personer, der er smittet med omikronvarianten, har en 36% mindre risiko for at blive indlagt end dem, der er smittet med deltavarianten. Det viser en ny analyse, som SSI har lavet sammen med en lang række samarbejdspartnere.
-
19. januar 2022
Der er indtil videre beskrevet 3 subvarianter af omikron: BA.1, BA.2 og BA.3. På verdensplan udgør BA.1 langt de fleste tilfælde. I Danmark vinder BA.2 dog frem på bekostning af BA.1.
-
19. januar 2022
Data fra covid-19-indlagte viser at en stigende andel af indlæggelserne sker blandt patienter med omikron. I uge 1 var ca. 86% af alle nyindlagte smittet med omikron, hvorimod andelen med omikron blandt nyindlagte på intensiv kun var ca. 43%.
-
14. januar 2022
Nyt studie af deltasmitte i danske husstande viser, at vacciner både beskytter mod at blive smittet, men også mod at smitte videre til andre.
-
13. januar 2022
Ifølge den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut stiger covid-19-epidemien stadig, men væksten tager af. Fra uge 52 til uge 1 steg antallet af nye tilfælde kun med godt 6% til 2.180 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
-
11. januar 2022
Hospitalsbelægningen af covid-19-relaterede indlæggelser på psykiatriske afdelinger vises nu separat i SSI's nøgletal øverst på de interaktive dashboards.
-
8. januar 2022
Statens Serum Institut sætter i en ny rapport fokus på, hvordan covid-19-relaterede indlæggelser har udviklet sig under epidemien.
-
7. januar 2022
Beregningerne indgik også i risikovurderingen fra d. 5. januar 2022. I tillægsnotatet præsenteres forudsætningerne og antagelserne bag beregningerne.
-
7. januar 2022
Statens Serum Institut (SSI) har afprøvet en række antigentests med det formål at undersøge, om de kan detektere de varianter af SARS-CoV-2, der findes i Danmark (delta og omikron).
-
7. januar 2022
Den 7. januar 2022 udkommer rapporten om omikronvarianten for sidste gang. Dette skyldes, at omikron nu udgør mere end 90 % af de bekræftede tilfælde i Danmark.
-
7. januar 2022
Der er nu registreret i alt 294.985 tilfælde af covid-19 hos personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb. Det viser den seneste rapport for gennembrudsinfektioner fra Statens Serum Institut.
-
6. januar 2022
Fra oktober/november til december faldt andelen af personer, der blev indlagt på grund af covid-19 fra 75% til 73%. Samtidig steg andelen af nyindlagte med en anden diagnose til 23% i december. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.
-
5. januar 2022
I en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut forventes der op til 25.000-55.000 smittede om dagen i slutningen af januar. Samtidig forventes op til 150-360 nyindlæggelser om dagen i starten af februar. Estimaterne er forbundet med stor usikkerhed.
-
3. januar 2022
Antallet af covid-19 relaterede indlæggelser var i uge 51 på 59,1 pr. 100.000 uvaccinerede personer fra 12 år og derover. For personer med fuld effekt af det primære vaccinationsforløb og personer med fuld effekt af revaccination var antallet henholdsvis 10,8 og 12,7. Altså langt mindre.