Om covid-19

Høj alder, kronisk sygdom og overvægt øger risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb.

Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 80 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, blodsygdom, nyresygdom, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårligt reguleret diabetes. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 35, og risikoen øges yderligere, hvis man også har andre risikofaktorer.

Ud fra et hensyn til såvel den gravide som det ufødte barn betragter Sundhedsstyrelsen desuden gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.

Læs mere om risikogrupper i Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af og anbefalinger for personer i øget risiko ved covid-19 (pdf) og i pjecen Gode råd til dig, der er i øget risiko (pdf).

SARS-CoV-2 smitter primært ved små dråber (aerosoler) i udåndingsluften. Der dannes særligt virusholdige aerosoler ved hoste, nys, tale, sang og fysisk aktivitet. Smitte sker fortrinsvis ved tæt kontakt til den smittede (indenfor 1-2 meters afstand).
Risikoen for smitte er større, når mange mennesker opholder sig tæt sammen i længere tid i små og dårligt ventilerede rum. Det er derfor vigtigt med hyppig udluftning og sikring af, at der er sufficient ventilation. Korrekt brug af maske kan medvirke til at mindske aerosolsmitte.

Virus kan også spredes via direkte kontaktsmitte, fx via håndtryk, hvor den forurenede hånd efterfølgende berører luftvejsslimhinde. Direkte kontaktsmitte bekæmpes med god håndhygiejne i form af håndvask og/eller hånddesinfektion. Indirekte smitte (via forurenede overflader) spiller sandsynligvis en mindre rolle i smittespredningen. Indirekte smitte bekæmpes med rengøring og desinfektion af overflader.

Virus kan også udskilles med afføring, men smitte via afføring menes ikke at have væsentlig betydning for SARS-CoV-2 smittespredning.  

Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det vurderes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige før og efter, at man begynder at få symptomer, så der kan især være en smitterisiko i op til 2-4 dage før symptomdebut og 2-4 dage efter. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer. Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra disse personer i forhold til personer, der hoster, nyser og er syge. Det er dog også påvist, at der kan ske smitte fra personer uden symptomer.

Der er sjældent påvist smitte fra mor til foster under graviditet. Sundhedsstyrelsen betragter gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19. Det er uvist, om covid-19 kan smitte gennem modermælk.

Der blev i Danmark fundet udbredt smitte i flokke af tusinder af mink fra minkfarme. Smitten kan forekomme fra mennesker til mink og omvendt. Smitte til og fra andre dyr end flokke af produktionsdyr, herunder husdyr, menes på nuværende tidspunkt ikke at spille en væsentlig rolle.

Du kan forebygge smitte ved, at:

• undgå langvarig og tæt kontakt med personer, som du ved, er syge.
• holde afstand til andre personer i det offentlige rum.
• blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg.
• hyppig udluftning gennem vinduer og døre forebygger smittespredning.
• undgå at hoste og nyse i håndfladen. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller host i ærmet/albuebøjningen.
• vaske hænder hyppigt med vand og sæbe – især efter, at du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70-85%) kan også bruges.
• undgå at røre ved dine øjne, næse eller mund uden først at vaske hænder. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, hvis du skulle have fået virus på hænderne.
• sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Følg altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

I Danmark er dødeligheden blandt bekræftede covid-19-tilfælde ca. 0,2 procent (case fatality rate, CFR) afhængig af alder, andre sygdomme etc. Dødeligheden i form af ”infection fatality rate” (IFR) formodes dog reelt at være lavere, idet man stadig ikke kan regne med, at alle smittede personer opdages.

Det er helt overvejende ældre personer og personer med andre kroniske sygdomme, som risikerer at dø af covid-19. Se også SSI's ugentlige opgørelser med overvågningsdata (fanen Dødsfald, dødelighed og komorbiditet) for mere information.

Dødeligheden i Danmark følges desuden via EuroMOMO, som også indeholder data for en række andre europæiske lande. 

Den nuværende behandling af de alvorlige tilfælde af covid-19 er målrettet symptomerne, fx ilttilskud og evt. respiratorbehandling.

Herudover kan patienter i særlig risiko for svær sygdom blive behandlet med lægemidler, som kan reducere sygdommens alvorlighed, herunder antivirale midler (nirmatrelvir, remdesivir eller molnupiravir), monoklonale antistoffer og/eller binyrebarkhormon og andre stoffer, der påvirker immunforsvaret.

De fleste tilfælde vil være milde og gå over af sig selv uden behov for hospitalsbehandling.

Den første vaccine mod covid-19 blev godkendt af EU den 21. december 2020. Seks vacciner er aktuelt godkendt i Danmark, heraf to mRNA-vacciner. I de offentlige vaccinationstilbud anvendes mRNA-vacciner, der er opdateret i forhold til de cirkulerende varianter af SARS-CoV-2-virus.

Der findes forskellige typer coronavirus (CoV), som kan gøre mennesker syge.

Coronavirus er årsag til op mod 25% af milde forkølelser hver vinter i Danmark, men der kendes nu tre potentielt dødelige coronavirus med alvorlige nedre luftvejsinfektioner:

SARS-CoV-1 (Severe Acute Respiratory Syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003. MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø. Og nu SARS-CoV-2, der giver sygdommen covid-19.

Genetisk undersøgelse har vist, at virusset SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV-1, og det er baggrunden for, at den har fået navnet SARS-CoV-2. Alle tre potentielt dødelige coronavirus menes at stamme fra flagermus – muligvis med bestemte pattedyr som mellemvært.

Test har været og er fortsat en central del af indsatsen mod covid-19 i Danmark. Faktisk hører Danmark til blandt de lande, der har testet flest i forhold til befolkningstallet.

Teststrategi har varieret en del under covid-19-pandemien, men aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen test i fgl. situationer (se Test for covid-19):

• Ved symptomer på covid-19 og sygdomsfølelse, hvor personen samtidigt er 65 år eller ældre, eller af andre årsager er i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 inkl. ved graviditet.
• Hvis man har kontaktet en læge på grund af sygdom, og lægen vurderer, der er behov for at vide, hvad der er årsag til symptomerne.
• Hvis man udskrives fra sygehus til institutioner, for eksempel plejehjem eller botilbud.

Testning anbefales ikke længere, hvis man bor sammen med en smittet person, eller hvis man i anden sammenhæng har haft kontakt til en smittet person.

Herudover overvåger Danmark covid-19-smittesituationen gennem testning af spildevand.

Du kan se en tidslinje over testkapacitet gennem tiden her.

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar 2020 om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar 2020 kunne WHO meddele, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV” (n’et står for new), men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Den 4. april 2020 kunne WHO informere om, at der var blevet registreret over 1 million tilfælde af covid-19 på verdensplan. Dette er pr. 30. november 2022 steget til 637 millioner tilfælde og 6,6 millioner døde (WHO Weekly epidemiological update on COVID-19).

Statens Serum Institut har lavet en tidslinje over covid-19. Den findes i en illustrativ version og en længere, mere detaljeret version. Begge versioner er opdateret i december 2022. 

Du kan desuden se en tidslinje over testkapacitet gennem tiden her.

Se også WHO's tidslinje i forbindelse med covid-19-pandemien.

Siden udbruddets begyndelse er eksistensen og udbredelsen af ny coronavirus (SARS-CoV-2) og sygdommen (covid-19) dokumenteret af bl.a. World Health Organization (WHO), European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) samt sundhedsmyndigheder i lande verden over.

Se bl.a. siderne Publications & data og Latest evidence on covid-19 på ECDC’s hjemmeside.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der ligeledes information, som angår eksistensen og udbredelsen af covid-19 samt oplysninger om blandt andet symptomer og mulighed for at blive testet for covid-19 i form af påvisning af SARS-CoV-2 i et samfundsspor (TestCenter Danmark) og et sundhedsspor (Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger på hospitalerne).

SARS-CoV-2 er analyseret i laboratorier på baggrund af prøver fra smittede personer og er efterfølgende beskrevet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, se fx artiklen ”The species Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus: classifying 2019-nCoV and naming it SARS-CoV-2” i Nature Microbiology."

Billede af det nye virus SARS-CoV-2 taget vha. et elektronmikroskop. Pilen peger på én viruspartikel:

Kilde: NIAID