Om covid-19

Sygdommen covid-19 skyldes en infektion i luftvejene med en type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. De fleste der smittes vil få milde forkølelses- eller influenzalignende symptomer, men nogle kan blive alvorligt syge med fx lungebetændelse.

Sygdommen covid-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra en mild øvre luftvejsinfektion til et alvorligt forløb med nedre luftvejsinfektion og påvirkning af flere organsystemer.

Hos flere af de smittede, kan der desuden vise sig en række eftervirkninger efter den akutte infektion er overstået som fx vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, ekstrem træthed m.m. Se også Sundhedsstyrelsens rapport: Senfølger efter COVID-19.   

Risikogrupper

Høj alder, kronisk sygdom og overvægt øger risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb.

Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 65-70 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårligt reguleret sukkersyge. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 30-35 og øges yderligere, hvis man også har andre risikofaktorer.

Ud fra et hensyn til det ufødte barn og den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen desuden gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.

Læs mere om risikogrupper i Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af og anbefalinger for personer i øget risiko ved covid-19.

Symptomer

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er typisk 5-7 dage, men den kan være 2-12 dage. 

Covid-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlig nedre luftvejsinfektion. De fleste vil dog kun få milde eller slet ingen symptomer.

Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed, træthed og åndenød. Derudover oplever mange også et pludseligt tab af lugte- og smagssans. 

Mere alvorlige forløb af covid-19 kan der opstå lungebetændelse og udvikle sig til Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS), blodforgiftning (sepsis) og multiorgansvigt med dødelig udgang. 

Det har vist sig, at nogle patienter kan have længerevarende gener efter overstået covid-19, fx i form af øget træthed, vejrtrækningsbesvær, koncentrationsbesvær og lignende.

Andelen af små børn blandt de registrerede tilfælde er meget lille, og de har meget lav risiko for en alvorlig infektion. Flere lande har dog oplevet børn med covid-19 indlagt på intensivafdelinger med tilstanden Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes (PIMS) også kaldt Multisystem Inflammatory Syndrome in Children (MIS-C). Det er en sjælden tilstand med feber, inflammation og organsvigt hos børn efter infektion med covid-19. 

Gravide med covid-19 infektion har samme sygdomsbillede som ikke gravide. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen alligevel gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19. 

Smitteveje

Covid-19 smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte tæt kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur (indirekte smitte).

Det vurderes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige før og efter, at man begynder at få symptomer. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer. Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra disse personer i forhold til personer, der hoster og er syge. Det er dog også påvist, at der kan ske smitte fra personer uden symptomer.

Der er sjældent påvist smitte fra mor til foster under graviditet. Gravide er ikke i kendt øget risiko, men er omfattet af gruppen af risikopersoner ud fra et forsigtighedsprincip. Det er uvist om covid-19 kan smitte gennem modermælk.

Der er i Danmark fundet udbredt smitte i mink. Smitten kan forekomme fra mennesker til mink og omvendt. Smitte til og fra andre dyr, herunder husdyr, menes på nuværende tidspunkt ikke at spille en væsentlig rolle.

Forebyggelse

Du kan forebygge smitte ved, at:

  • undgå tæt kontakt med personer, som du ved, er syge.
  • holde 1-2 meters afstand til andre personer.
  • blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg. 
  • undgå at hoste og nyse i håndfladen. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller host i ærmet/albuebøjningen.
  • hyppig håndvask med vand og sæbe – især efter, at du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges.
  • undgå at røre ved dine øjne, næse eller mund uden først at vaske hænder. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, hvis du skulle have fået virus på hænderne.
  • bruge mundbind eller visir, hvis du ikke kan undgå tæt kontakt (fx i offentlig transport) 
  • sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Følg altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Dødelighed

I Danmark er dødeligheden blandt bekræftede covid-19-tilfælde ca. 2%. Dødeligheden formodes dog reelt at være lavere idet man stadig ikke kan regne med, at alle smittede tilfælde opdages – også selvom antallet af tests er øget væsentligt over tid. 

Det er helt overvejende ældre personer med andre kroniske sygdomme, som risikerer at dø af covid-19. Se også SSI's ugentlige opgørelser med overvågningsdata (fanen Dødsfald) for mere information.

Behandling og vaccination

Den nuværende behandling af de alvorlige tilfælde af covid-19 er målrettet symptomerne, fx ilttilskud og evt. respiratorbehandling, samt specifik behandling med et af de antivirale lægemidler, som har vist sig at kunne reducere sygdommens alvorlighed, fx remdesivir (antiviralt middel) og kortikosteroider (binyrebarkhormon).
De fleste tilfælde vil være milde og gå over af sig selv uden behov for hospitalsbehandling.

Der findes endnu ikke en godkendt vaccine, men verden over forskes der i mange forskellige covid-19-vacciner. Læs mere om udviklingen af vacciner.

Flere typer coronavirus

Der findes forskellige typer coronavirus (CoV), som kan gøre mennesker syge.

Coronavirus kan være årsag til milde forkølelser hver vinter, men der kendes nu tre potentielt dødelige coronavirus med alvorlige nedre luftvejsinfektioner. SARS-CoV-1 (Severe Acute Respiratory Syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003, MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø, og nu SARS-CoV-2 der giver sygdommen covid-19.

Genetisk undersøgelse har vist, at virusset SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV-1, og det er baggrunden for, at den har fået navnet SARS-CoV-2.

Covid-19-pandemiens begyndelse

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar 2020 om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar 2020 kunne WHO meddele, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV”, men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til et marked i Wuhan, hvor der blev solgt fisk samt levende vilde og opdrættede dyr. Det antages, at smitten er kommet fra en eller flere af disse dyr, men smittekilden er ikke blevet identificeret.

Udbruddet bredte sig fra Hubei-provinsen til resten af Kina og videre til resten af verden. I flere europæiske lande, så man i løbet af foråret 2020 en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der i begyndelsen var drevet af rejserelaterede tilfælde fra Norditalien og senere også fra Østrig.

WHO erklærede den 30. januar, at der er tale om en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Det betyder, at WHO bedre kan sikre en koordineret indsats imellem landene for at inddæmme udbruddet. WHO vil også bedre kunne hjælpe lav- og mellemindkomstlande til at styrke deres beredskab. Derudover kan WHO sikre midler til støtte til forskning i behandling og udvikling af en vaccine.

I Danmark blev det første tilfælde af covid-19 påvist den 27. februar 2020.

Den 11. marts erklærede WHO, at covid-19 er en pandemi, dvs. en verdensomspændende epidemi og den 13. marts blev Europa erklæret epicentret for covid-19.

Se også WHO's tidslinje ifm. covid-19-pandemien.

Dokumentation for SARS-CoV-2 og covid-19

Siden udbruddets begyndelse er eksistensen og udbredelsen af ny coronavirus (SARS-CoV-2) og sygdommen (covid-19) dokumenteret af bl.a. World Health Organization (WHO), European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) samt sundhedsmyndigheder i lande verden over.

Se bl.a. siderne Publications & data og Latest evidence on covid-19 på ECDC’s hjemmeside.

I Danmark er overvåges og dokumenteres forekomsten af både SARS-CoV-2 og covid-19 af Statens Serum Institut (SSI). SSI offentliggør dagligt offentliggør nøgletal for udbredelsen af covid-19, baseret på personer som er testet positive for SARS-CoV-2, og publicerer løbende en række analyser og rapporter med fokus på covid-19.

Se bl.a. Overvågning af covid-19 og det interaktive Dashboard med daglige nøgletal.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der ligeledes information, som angår eksistensen og udbredelsen af covid-19 samt oplysninger om bl.a. symptomer og mulighed for at blive testet for covid-19 i form af påvisning af SARS-CoV-2.

Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside om covid-19.

Den nye virus SARS-CoV-2 er analyseret i laboratorier på baggrund af prøver fra smittede personer og er efterfølgende beskrevet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, se fx artiklen ”The species Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus: classifying 2019-nCoV and naming it SARS-CoV-2” i Nature Microbiology.

Læs mere om hvordan man vha. en PCR-test, kan se om en person er smittet med SARS-CoV-2 på siden: Test for covid-19

Billede af det nye virus SARS-CoV-2 taget vha. et elektronmikroskop

Novel Coronavirus SARS-CoV-2 forstørret i et elektronmikroskop

Kilde: NIAID

Særligt for sundhedsfagligt personale

Personer mistænkt for covid-19 udredes og visiteres i henhold til Retningslinjer for håndtering af covid-19

Behandling 

Der findes endnu ingen endelig godkendt behandling af covid-19 i Europa. Det europæiske medicinalagentur (EMA) har dog meldt ud, at dexamethason (kortikosteroid) og remedesivir kan bruges til behandling af patienter med covid-19, der har brug for supplerende iltbehandling. EMA gav allerede den 3. juli 2020 en betinget godkendelse af Remdesivir til dette brug, og de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) har den 22. oktober godkendt midlet til brug til alle indlagte covid-19-patienter. I Danmark bruges Remdesivir og kortikosteroider også til alvorlige covid-19-tilfælde.

Remdesivir, en RNA polymerase inhibitor, har en bred antiviral effekt overfor mange forskellige typer af coronavirus, inklusive SARS og MERS, baseret på laboratorieforsøg og abe- og musemodeller. Der er bred erfaring fra anvendelse i mennesker, idet Remdesivir indgik i et forsøg, hvor det blev brugt til behandling af ebola i Den Demokratiske Republik Congo. 

Der er evidens for, at remdesivir forkorter sygdomsvarigheden hos patienter med covid-19. Men der er et stort studie koordineret af EHO, hvor man ikke umiddelbart har kunnet påvise en sådan effekt. Dette studie mangler dog at blive fagfællebedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

På baggrund af flere meta-analyser anbefaler WHO brugen af systemiske kortikosteroider hos patienter indlagt med alvorlige symptomer. Evidensen tyder på, at kortikosteroider til denne gruppe mindsker nødvendigheden af respiratorbehandling og reducerer dødeligheden. Til gengæld kan kortikosteroider have den modsatte effekt hos milde covid-19-tilfælde. 

Diagnostik

Undersøgelse for SARS-CoV-2 skal udføres i henhold til retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

SARS-CoV-2 kan påvises vha. en diagnostisk PCR-test foretaget på prøvemateriale fra svælgpodninger, ekspektorat eller trachealsekret afhængigt af hvor patienten har symptomer fra. 

Ved positiv prøve for SARS-CoV-2 skal der førstkommende hverdag sendes prøvemateriale til Statens Serum Institut med henblik på typning og gensekvensering m.v. for at overvåge sygdommen. Transporten kan foregå med SSI-bilen alle hverdage.

Det findes også et voksende antal antigentest, som p.t. anvendes i privat regi. Disse tests kan have varierende sensitivitet og specificitet, og der pågår et arbejde med at vurdere validiteten af disse tests på et overordnet niveau.

Anmeldelsespligt

Den individuelle meldepligt bortfaldt den 12. marts 2020, men blev erstattet af pligt til indberetning til SSI for det påvisende laboratorium, i praksis via sikring af registrering i MiBa. Anmeldepligten omfatter kun tests lavet i et offentligt laboratorium.

Diagnostiske undersøgelser

Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) (RNA) (R-nr. 2070)