Om covid-19

Sygdommen covid-19 skyldes en infektion i luftvejene med en type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. De fleste, der smittes, vil få ingen eller milde forkølelses- eller influenzalignende symptomer, men nogle kan blive alvorligt syge med fx lungebetændelse, og sygdommen kan være dødelig.

Covid-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra en mild øvre luftvejsinfektion til et alvorligt forløb med nedre luftvejsinfektion og påvirkning af flere organsystemer.

Hos flere af de smittede kan der desuden vise sig en række eftervirkninger i kortere eller længere tid efter den akutte infektion er overstået som fx vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, ekstrem træthed m.m.

Se også Sundhedsstyrelsens information om senfølger.

Covid-19:

Risikogrupper

Høj alder, kronisk sygdom og overvægt øger risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb.

Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 65-70 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårligt reguleret diabetes. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 30-35, og risikoen øges yderligere, hvis man også har andre risikofaktorer.

Ud fra et hensyn til det ufødte barn og den gravide betragter Sundhedsstyrelsen desuden gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.

Læs mere om risikogrupper i Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af og anbefalinger for personer i øget risiko ved covid-19 (pdf).

Symptomer

Inkubationstiden, det vil sige tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er typisk 5-7 dage, men den kan være alt fra 2-12 dage.
Covid-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlig nedre luftvejsinfektion og organpåvirkning. De fleste vil dog kun få milde eller slet ingen symptomer.

Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed, træthed og åndenød. Derudover oplever mange også et pludseligt tab af lugte- og smagssans som oftest er forbigående.

Ved mere alvorlige forløb af covid-19 kan der opstå lungebetændelse og den kan udvikle sig til Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS), blodforgiftning (sepsis) og multiorgansvigt med dødelig udgang.

Det har vist sig, at nogle patienter kan have længerevarende gener efter overstået covid-19 fx i form af øget træthed, vejrtrækningsbesvær, koncentrationsbesvær, tab af lugte- samt smagssans og lignende.

Andelen af små børn blandt de registrerede tilfælde er meget lille, og de har meget lav risiko for en alvorlig infektion. Flere lande har dog oplevet børn med covid-19 indlagt på intensivafdelinger med tilstanden Pediatric Inflammatory Multisystem Syndromes (PIMS) også kaldt Multisystem Inflammatory Syndrome in Children (MIS-C). Det er en sjælden tilstand – som også er kendt fra andre virusinfektioner – med feber, inflammation og organsvigt hos børn efter infektion med covid-19.

Gravide med covid-19-infektion har samme sygdomsbillede som ikke gravide. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen alligevel gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.  

Smitteveje

Covid-19 smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte tæt kontakt imellem mennesker og indirekte ved, at virus sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne: Fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur, hvorefter vi fører de kontaminerede hænder og fingre op i næse og mund (såkaldt indirekte smitte eller kontaktsmitte).

Det vurderes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige før og efter, at man begynder at få symptomer, så der kan især være en smitterisiko i op til 2-4 dage før symptomdebut og 2-4 dage efter. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer. Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra disse personer i forhold til personer, der hoster, nyser og er syge. Det er dog også påvist, at der kan ske smitte fra personer uden symptomer.

Der er sjældent påvist smitte fra mor til foster under graviditet. Sundhedsstyrelsen betragter nu gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19. Det er uvist om covid-19 kan smitte gennem modermælk.

Der blev i Danmark fundet udbredt smitte i flokke af tusinder af mink fra minkfarme. Smitten kan forekomme fra mennesker til mink og omvendt. Smitte til og fra andre dyr end flokke af produktionsdyr, herunder husdyr, menes på nuværende tidspunkt ikke at spille en væsentlig rolle.

Forebyggelse

Du kan forebygge smitte ved, at:

  • undgå langvarig og tæt kontakt med personer, som du ved, er syge.
  • holde to meters afstand til andre personer i det offentlige rum.
  • blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg.
  • undgå at hoste og nyse i håndfladen. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller host i ærmet/albuebøjningen.
  • vaske hænder hyppigt med vand og sæbe – især efter, at du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70-85%) kan også bruges.
  • undgå at røre ved dine øjne, næse eller mund uden først at vaske hænder. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, hvis du skulle have fået virus på hænderne.
  • bruge mundbind eller visir, hvis du ikke kan undgå tæt kontakt (fx i offentlig transport)
  • sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Følg altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Dødelighed

I Danmark er dødeligheden blandt bekræftede covid-19-tilfælde ca. 1 procent (case fatality rate, CFR) afhængig af alder, andre sygdomme etc. Dødeligheden i form af ”infection fatality rate” (IFR) formodes dog reelt at være lavere, idet man stadig ikke kan regne med, at alle smittede personer opdages – også selvom antallet af tests er øget væsentligt over tid.

Det er helt overvejende ældre personer og personer med andre kroniske sygdomme, som risikerer at dø af covid-19. Se også SSI's ugentlige opgørelser med overvågningsdata (fanen Dødsfald) for mere information.

Dødeligheden i Danmark følges desuden via EuroMOMO, som også indeholder data for en række andre europæiske lande. 

Behandling og vaccination

Den nuværende behandling af de alvorlige tilfælde af covid-19 er målrettet symptomerne, fx ilttilskud og evt. respiratorbehandling, samt specifik behandling med et af de antivirale lægemidler, som muligvis kan reducere sygdommens alvorlighed, fx remdesivir (antiviralt middel) og kortikosteroider (binyrebarkhormon).
De fleste tilfælde vil være milde og gå over af sig selv uden behov for hospitalsbehandling.

Den første vaccine mod covid-19 blev godkendt af EU den 21. december 2020. Yderligere tre vacciner er godkendt i starten af 2021, og flere vacciner ventes godkendt i løbet af 2021.

Flere typer coronavirus

Der findes forskellige typer coronavirus (CoV), som kan gøre mennesker syge.
Coronavirus er årsag til op mod 25 procent af milde forkølelser hver vinter i Danmark, men der kendes nu tre potentielt dødelige coronavirus med alvorlige nedre luftvejsinfektioner:

SARS-CoV-1 (Severe Acute Respiratory Syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003, MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø, og nu SARS-CoV-2 der giver sygdommen covid-19.

Genetisk undersøgelse har vist, at virusset SARS-CoV-2 er 80 procent identisk med SARS-CoV-1, og det er baggrunden for, at den har fået navnet SARS-CoV-2. Alle tre potentielt dødelige coronavirus menes at stamme fra flagermus – muligvis med bestemte pattedyr som mellemvært.

Udvikling i teststrategier

Test har været og er fortsat en central del af indsatsen mod covid-19 i Danmark. Faktisk hører Danmark til blandt de lande, der tester flest i forhold til befolkningstallet.

I slutningen af marts 2021 har Sundhedsministeriet meldt ud, at Danmark vil følge en teststrategi, der er opdelt i tre faser:

Fase 1:
I første fase understøttes den gradvise genåbning af samfundet af massiv testning med både antigen- og PCR-test, og det såkaldte coronapas rulles ud. Denne fase er per marts 2021 i gang.

Fase 2:
Når sommersæsonen sætter ind, og en større del af befolkningen er vaccineret, forventer man, at smitten i samfundet bliver mindre. Derfor forventer man en nedskalering af testindsatsen. Test bliver i denne fase målrettet, hvor der er behov og som tilbud til dem, der ikke er blevet vaccinerede.

Fase 3:
Den tredje fase formodes at indtræffe omkring efteråret. Her forventer man, at test primært skal anvendes som en del af epidemiovervågningen – herunder i forhold til nye mutationer og smittespredning. Der vil være fokus på stikprøver i befolkningen. Derudover vil fx test af spildevand også blive brugt til at holde øje med covid-19-smitten.

Tidligere teststrategier i Danmark

Herunder kan du læse om nogle af de tidligere teststrategier, der er blevet benyttet i Danmark under covid-19.

Slutningen af februar til 11. marts 2020:
Der testes primært personer, der er rejst til Danmark fra lande med høj smittespredning af covid-19 og personerne skal samtidig have enten milde eller mere alvorlige luftvejssymptomer. Dette gøres som led i inddæmningsfasen.

Fra 12. marts 2020
Danmark overgår til afbødningsstrategien, hvor man i første omgang testede personer med indlæggelseskrævende symptomer på covid-19. Derudover testede man personer med forværring over tid, personer tilhørende grupper af særligt sårbare personer – blandt andet gravide med symptomer på covid-19.

Fra 1. april 2020
Her bliver der udført udvidet testning så bl.a. patienter med milde symptomer samt ansatte i sundheds- og ældresektoren med milde symptomer og som har tæt kontakt til borgere eller patienter kan testes. Derudover kan de praktiserende læger efter vurdering af patienter med milde symptomer også henvise disse til testning.

Fra 21. april 2020
Testningen er blevet yderligere udvidet, således at alle med lette symptomer, men også grupper uden symptomer af COVID-19, fx personer, der forventes indlagt på sygehus i over et døgn, og beboere samt personale på institutioner, som fx bosteder og plejecentre tilbydes testning.

Covid-19-pandemiens begyndelse

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar 2020 om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar 2020 kunne WHO meddele, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV” (n’et står for new), men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til et marked i Wuhan, hvor der blev solgt fisk samt levende vilde og opdrættede dyr. Det blev derfor først antaget, at smitten var kommet fra en eller flere af disse dyr. Men smitten vides nu at være sket før det erkendte udbrud på Wuhan markedet, som mere har været et sted, hvor smitten spredte sig yderligere (en superspreder event). Smittekilden og mellemværten i form af et pattedyr er fortsat ikke blevet endeligt identificeret, selvom WHO i begyndelsen af 2021 har haft en delegation i Kina med henblik på at forsøge at afklare blandt andet dette.

Udbruddet bredte sig fra Hubei-provinsen til resten af Kina og videre til resten af verden. I flere europæiske lande så man i løbet af foråret 2020 en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der i begyndelsen var drevet af rejserelaterede tilfælde fra Norditalien og senere også fra Østrig.

WHO erklærede den 30. januar 2020, at der er tale om en folkesundhedsmæssig krise af international betydning (PHEIC).

I Danmark blev det første tilfælde af covid-19 påvist den 27. februar 2020.
Den 11. marts erklærede WHO, at covid-19 er en pandemi, det vil sige en verdensomspændende epidemi.

Den 4. april 2020 kunne WHO informere om, at der var blevet registreret over 1 million tilfælde af covid-19 på verdensplan. Dette er per 9. marts 2021 steget til 117 millioner tilfælde og 2,6 millioner døde.

Se også WHO's tidslinje i forbindelse med covid-19-pandemien.

Dokumentation for SARS-CoV-2 og covid-19

Siden udbruddets begyndelse er eksistensen og udbredelsen af ny coronavirus (SARS-CoV-2) og sygdommen (covid-19) dokumenteret af bl.a. World Health Organization (WHO), European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) samt sundhedsmyndigheder i lande verden over.

Se bl.a. siderne Publications & data og Latest evidence on covid-19 på ECDC’s hjemmeside.

I Danmark overvåges og dokumenteres forekomsten af både SARS-CoV-2 og covid-19 af Statens Serum Institut (SSI). SSI offentliggør dagligt nøgletal for udbredelsen af covid-19, baseret på personer som er testet positive for SARS-CoV-2, og publicerer løbende en række analyser og rapporter med fokus på covid-19.

Se bl.a. Overvågning af covid-19 og det interaktive Dashboard med daglige nøgletal.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der ligeledes information, som angår eksistensen og udbredelsen af covid-19 samt oplysninger om blandt andet symptomer og mulighed for at blive testet for covid-19 i form af påvisning af SARS-CoV-2 i et samfundsspor (TestCenter Danmark) og et sundhedsspor (Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger på hospitalerne).

Den nye virus SARS-CoV-2 er analyseret i laboratorier på baggrund af prøver fra smittede personer og er efterfølgende beskrevet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, se fx artiklen ”The species Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus: classifying 2019-nCoV and naming it SARS-CoV-2” i Nature Microbiology."

Læs mere om hvordan man ved hjælp af en PCR-test for virusgener eller en antigentest for virusproteiner kan se, om en person er smittet med SARS-CoV-2 på siden: Test for covid-19.

Billede af det nye virus SARS-CoV-2 taget vha. et elektronmikroskop

Novel Coronavirus SARS-CoV-2 forstørret i et elektronmikroskop

Kilde: NIAID

Særligt for sundhedsfagligt personale

Personer mistænkt for covid-19 udredes og visiteres i henhold til retningslinjer for håndtering af covid-19.

Behandling

Der findes endnu ingen endelig godkendt behandling af covid-19 i Europa. Det europæiske medicinalagentur (EMA) har dog meldt ud, at dexamethason (kortikosteroid) og remdesivir kan bruges til behandling af patienter med covid-19, der har brug for supplerende iltbehandling.

EMA gav allerede den 3. juli 2020 en betinget godkendelse af remdesivir til dette brug, og de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) har den 22. oktober 2020 godkendt midlet til brug til alle indlagte covid-19-patienter. WHO offentliggjorde den 15. oktober 2020 en foreløbig analyse af studiet Solidarity. Dette kunne ikke vise, at remdesivir (eller 3 andre undersøgte lægemidler) havde nogen sikker effekt på dødelighed, behov for respiratorstøtte eller indlæggelsesvarighed.

EMA har den 20. november 2020 meddelt, at den vil revurdere sin godkendelse på baggrund af det endelige Solidarity-studie. Denne vurdering foreligger endnu ikke (per 15. marts 2021).

I Danmark forsøges remdesivir og kortikosteroider fortsat til alvorlige covid-19-tilfælde.

Remdesivir, en RNA polymerase inhibitor, har en bred antiviral effekt overfor mange forskellige typer af coronavirus - inklusive SARS og MERS - baseret på laboratorieforsøg og abe- og musemodeller. Der er bred erfaring fra anvendelse i mennesker, idet remdesivir indgik i et forsøg, hvor det blev brugt til behandling af ebola i Den Demokratiske Republik Congo.

Der er evidens for, at remdesivir forkorter sygdomsvarigheden hos patienter med covid-19. Men der er som nævnt også et stort studie koordineret af WHO, hvor man ikke umiddelbart har kunnet påvise en sådan effekt. Dette studie mangler dog at blive fagfællebedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

På baggrund af flere meta-analyser anbefaler WHO brugen af systemiske kortikosteroider hos patienter indlagt med alvorlige symptomer. Evidensen tyder på, at kortikosteroider til denne gruppe mindsker nødvendigheden af respiratorbehandling og reducerer dødeligheden. Til gengæld kan kortikosteroider have den modsatte effekt hos milde covid-19-tilfælde.

Diagnostik

Undersøgelse for SARS-CoV-2 skal udføres i henhold til retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

SARS-CoV-2 kan påvises vha. en diagnostisk PCR-test foretaget på prøvemateriale fra svælgpodninger, ekspektorat eller trachealsekret, afhængigt af hvor patienten har symptomer fra.

Ved positiv prøve for SARS-CoV-2 skal der førstkommende hverdag sendes prøvemateriale til Statens Serum Institut med henblik på typning og gensekvensering m.v. for at overvåge sygdommen og finde nye virusvarianter. Transporten kan foregå med SSI-bilen alle hverdage.

Antigentests anvendes nu også til screening for covid-19. Disse tests kan have varierende sensitivitet og specificitet, som generelt er mindre end PCR. Men antigentests kan anvendes til (masse)screening af personer uden symptomer. En positiv antigentest bør følges op af en PCR-test, da antigentesten kan være falsk positiv – især når forekomsten af infektionen er relativt lav i den testede population (lav prediktiv værdi af en positiv test). Covid-19-tilfælde påvist ved antigentests indgår nu også i SSI’s covid-19-dashboard.

Anmeldelsespligt

Den individuelle meldepligt bortfaldt den 12. marts 2020, men blev erstattet af pligt til indberetning til SSI for det påvisende laboratorium, i praksis via sikring af registrering i MiBa. Anmeldepligten omfatter både tests lavet i et offentligt og et privat laboratorium eller udført af en privat testudbyder.

Diagnostiske undersøgelser på SSI

Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) (RNA) (R-nr. 2070)