Vaccination mod covid-19

Der findes endnu ikke en godkendt vaccine mod covid-19, men verden over forskes der i mange forskellige covid-19-vacciner. De første vacciner ventes at komme på markedet i begyndelsen af 2021.

To kanyler og tre hætteglas

Der er i alt 321 forskellige vaccinekandidater under udvikling (jvf. artikel i Nature, den 3. september 2020). Disse vacciner omfatter RNA, DNA, subunit, viruslignede partikel, inaktiveret virus, levende svækket virus og vektorbaserede vacciner. Nogle af disse forventes at komme på markedet i begyndelsen af 2021.

Det er EU-kommissionen, der forhandler med vaccineproducenterne på vegne af EU-landene om at lave forhåndsindkøbsaftaler om leverancer af vacciner mod covid-19. Danmark har på nuværende tidspunkt tiltrådt aftaler om tre forskellige lovende covid-19 vacciner.

Der udføres nu store lodtrækningsforsøg, også kaldet fase 3 studier, af vaccinerne blandt mange tusinde mennesker. Nogle af deltagerne får en vaccine, og andre vil få såkaldt placebo – det vil sige et præparat, der ikke beskytter mod covid-19 smitte. Kun såfremt vaccinerne viser sig at være sikre og effektive – og efterfølgende bliver godkendt at de europæiske lægemiddelmyndigheder – vil de blive anvendt i Danmark.

De tre vacciner, som Danmark har tiltrådt aftale med, er i færd med at blive testet af henholdsvis University of Oxford/AstraZeneca, Johnson & Johnson og Sanofi/GlaxoSmithKline.

Vektorbaserede vacciner

To af de tre vaccinekandidater er såkaldte vektorbaserede vacciner. Her sættes de dele af SARS-CoV-2 virus, der koder for det protein (Spike), som virus bruger til at inficere kroppens celler med, ind i et anden virus, som ikke giver sygdom. Efter vaccination vil celler i kroppen selv producere spike-proteinet, som vil give anledning til et immunrespons mod SARS-CoV-2.

De vektorbaserede vacciner er en relativt ny måde at fremstille vacciner. Der er hidtil kun produceret én vaccine baseret på en sådan ”platform” nemlig en Ebola vaccine.

Subunit vaccine

Én vaccinekandidat er en såkaldt subunit vaccine. Her bruges en lille del af virus, i dette tilfælde, spike-proteinet, som tilsættes et hjælpestof (adjuvans), som vil give anledning til en immunrespons.

Subunit vacciner er en meget udbredt vaccine type, og samme princip anvendes i fx kighoste vaccinen.

Læs mere

Læs mere om udviklingen af covid-19-vacciner på WHO's hjemmeside og på Centers for Disease Control and Prevention's hjemmeside.

Se også Lægemiddelstyrelsens side om godkendelse af covid-19-vacciner.


Myndighedernes ansvar og opgaver i forbindelse med vacciner, herunder covid-19-vacciner

Sundhedsmyndighederne har forskellige ansvarsområder i forbindelse med udrulning af vaccinationsprogrammer i Danmark. Sundheds- og Ældreministeren beslutter på baggrund af sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedsmyndighederne, hvem der skal være omfattet af vaccinationsprogrammet. I forbindelse med covid-19 har ministeren meldt ud at hele befolkningen skal tilbydes vaccination mod covid-19.

Statens Serum Institut har ansvar for at sikre, at der indkøbes vacciner til de danske vaccinationsprogrammer og for distribution af de indkøbte vacciner til de steder, hvor vaccinerne skal gives. Desuden overvåger vi, hvor mange, der bliver vaccineret i vaccinationsprogrammerne, og hvor hyppige de vaccineforebyggelige sygdomme er i Danmark. Vi forsker også i vacciners effekt og bivirkninger.

Statens Serum Institut rådgiver desuden landets læger og andet sundhedspersonale om vaccinationer og forebyggelse af smitsomme sygdomme.

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge de nationale vaccinationsprogrammer, herunder anbefalinger om, hvem der skal vaccineres og hvis relevant også en prioritering af særlige grupper ud fra fx alder, risikofaktorer, erhverv, udbrud, geografiske afgrænsninger, kritiske funktioner m.v. De tilrettelægger også, hvem der skal foretage vaccinationen, og hvor den kan foregå. Dette sker i dialog og samarbejde med øvrige myndigheder og andre relevante parter, fx regioner, kommuner m.fl.

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for kommunikation til både borgere og sundhedsprofessionelle om de nationale vaccinationsprogrammer.

Lægemiddelstyrelsen har den centrale rolle i forhold til godkendelse og overvågning af kliniske forsøg. Lægemiddelstyrelsen medvirker sammen med eksperter fra lægemiddelstyrelser i andre EU-lande i Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vurderinger af ansøgninger fra virksomheder om godkendelse af vacciner til hele EU inkl. danske borgere. Efter en vaccine er godkendt, har Lægemiddelstyrelsen ansvaret for at overvåge alle danske indberetninger om formodede bivirkninger ved vaccinen og for i samarbejde med de andre lægemiddelstyrelser i EU samt Det Europæiske Lægemiddelagentur at overvåge vaccinernes sikkerhed på europæisk plan.

Lægemiddelstyrelsen er i samarbejde med de andre lægemiddelstyrelser i EU og Det Europæiske Lægemiddelagentur ansvarlige for at informere offentligheden om godkendelsesgrundlaget for vacciner og om vaccinernes effekt og sikkerhed.