Spørgsmål og svar om covid-19-vaccination

Comirnaty®

Den første vaccine, der blev godkendt i Danmark, er produceret af Pfizer-BioNTech, og den første levering kom med amerikansk label mærket Pfizer-BioNTech COVID-19 vaccine. I materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, har der også været brugt et produktnavn, givet af producenten, COVID-19 vaccine BNT162b2 samt COVID-19 Vaccine Pfizer-BioNTech. For nuværende går vaccinen under navnet Comirnaty®.

Spikevax®

Vaccinen fra Moderna har været kendt under navnet COVID-19 Vaccine Moderna®, men firmaet gav vaccinen navnet Spikevax® den 23. juni 2021.

Vaxzevria®

Vaccinen fra AstraZeneca har gået under navnet COVID-19 Vaccine AstraZeneca® i Danmark, men firmaet navngav vaccinen Vaxzevria® den 25. marts 2021.

Vaccinen er for nuværende ikke en del af det generelle vaccinationsprogram i Danmark, men indgik derimod i tilvalgsprogrammet. (Se begrundelse nedenfor)

COVID-19 vaccine Janssen®

Vaccinen fra Johnson & Johnson er udviklet af firmaets datterselskab Janssen, og har været kendt under navnet COVID-19 Vaccine Janssen®. Firmaet gav vaccinen navnet Jcovden® den 28. april 2022.

Vaccinen er for nuværende ikke en del af det generelle vaccinationsprogram i Danmark, men indgik derimod i tilvalgsprogrammet. (Se begrundelse nedenfor)

Der er godkendt fem vacciner til brug i Danmark. Danmark påbegyndte den 27. december 2020 vaccination med Comirnaty® (tidligere COVID-19 Vaccine Pfizer-BioNTech®) fra producenten Pfizer- BioNTech. Den 6. januar 2021 blev endnu en vaccine, Spikevax® fra Moderna (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna®) godkendt. Den 29. januar 2021 blev Vaxzevria® (tidligere COVID-19 Vaccine AstraZeneca®) fra producenten AstraZeneca godkendt.Den 11. marts 2021 blev vaccinen Jcovden® (tidligere COVID-19 Vaccine Janssen®) fra producenten Janssen godkendt. Den 20.12 2021 blev Nuvaxovid® fra producenten Novavax godkendt men er ikke taget i brug i det danske vaccinationstilbud.

De forskellige vacciner er godkendt til brug i forskellige aldersgrupper. Fx er Comirnaty® godkendt til brug fra 5 år og Spikevax® godkendt til brug fra 6 år.

Comirnaty® blev den 25. november 2021 godkendt af EMA i en særlig børneformulering til vaccination af børn i alderen 5-11 år, og umiddelbart efter kom Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling om vaccination af de 5 til 11-årige i det generelle covid-19-vaccinationsprogram.

Vaxzevria®, Jcovden® og Nuvaxovid®der ikke er inkluderet i det generelle vaccinationsprogram, men godkendt til brug i Danmark, kan alle bruges fra 18 år og derover. Der er ingen øvre aldersgrænser for nogle af de fem nævnte vacciner.

Sundhedsstyrelsen besluttede den 14. april 2021, at det generelle vaccinationsprogram mod covid-19 i Danmark, skulle fortsætte uden Vaxzevria®. Baggrunden for det var en etableret sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige tilfælde af komplicerede blodpropper. Denne tilstand har fået navnet VITT (Vaccine Induceret Immun Trombose og Trombocytopeni). Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelen ved vaccination ikke opvejede denne risiko i den aktuelle situation i Danmark, hvor vi havde lav smitte og kontrol med covid-19-epidemien i Danmark, og hvor en fortsat udrulning af vaccinationsprogrammet uden denne vaccine kun ville forsinke den samlede vaccinationskalender med få uger.

Sundhedsstyrelsen vurderede desuden i den daværende danske epidemikontekst, at fordelene ved at vaccinere med Jcovden®  ikke stod mål med risikoen for mulige skadevirkninger i form af VITT hos de vaccinerede. Sundhedsstyrelsen fandt derfor, at det generelle vaccination program mod covid-19 i Danmark skulle fortsætte uden brug af COVID-19 Vaccine Janssen®.

Se yderligere baggrundmateriale her.

EMA har lavet en vurdering af de sjældne, men alvorlige bivirkninger, der er set efter vaccination med Vaxzevria®. Samtidig er der gennemført en række undersøgelser i Danmark, blandt andet af de få danske tilfælde. Desuden er et stort overvågningsstudie af covid-19-vaccinerne, ’ENFORCE’ i gang. Et dansk-norsk registerstudie har vist, at der er en overhyppighed af specifikke bivirkninger, især blodprop i venerne i hjernen, efter vaccination med Vaxzevria®.

Beslutningen om at fortsætte uden Vaxzevria® betød også, at Sundhedsstyrelsen ikke vil anbefale, at de ca. 150.000 personer, der har modtaget første stik, bliver færdigvaccineret med denne vaccine. De har derfor i stedet modtaget tilbud om færdigvaccination med en mRNA vaccine.

Se de faglige overvejelser bag fortsat pausering af Vaxzevria® her.

Det blev efterfølgende politisk besluttet at indføre en tilvalgsordning, hvor de to vacciner, som Sundhedsstyrelsen ikke generelt kan anbefale, kunne tilbydes til personer, som også ville være omfattet af det generelle vaccinationsprogram, men som efter lægelig rådgivning og informeret samtykke ønskede at blive vaccineret med en af de to vacciner i tilvalgsprogrammet.

Tilvalgsordningen trådte i kraft den 20. maj 2021 og løb til den 31. august 2021.             

Gravide og ammende anbefales pr. 21. juli 2021 covid-19-vaccination med mRNA-vaccinerne Comirnaty® og Spikevax® via det generelle vaccinationsprogram. Dette anbefales på baggrund af gravide og ammendes risiko ved at få covid-19 og erfaringer fra andre lande ved brug af mRNA-vaccinerne. Gravide og ammende kan vaccineres efter samme retningslinjer som resten af befolkningen. 

Sundhedsstyrelsen har i april 2022 udgivet et opdateret notat med nye data vedr. alvorlighed af covid-19 hos gravide og vedr. effekt og sikkerhed ved covid-19 vaccination af gravide.Der er ikke set bekymrende bivirkninger særligt for disse grupper, og der er ingen mistanke om at vaccinen overføres til fosteret via moderkagen, eller til barnet via modermælken. Der er ej heller set øget risiko for aborter, misdannelser eller for tidlige fødsler hos gravide, der er vaccineret mod covid-19.

Det anbefales, at den gravide vaccineres så tidligt i graviditeten som muligt, for at den gravide opnår nogen beskyttelse tidligt i graviditeten og fuld beskyttelse inden 3. trimester. Gravide kvinder, som har færdiggjort primærvaccination for mere end 140 dage siden, anbefales revaccination.

Ammende er aktuelt ikke omfattet af anbefaling om vaccination, men har mulighed for at blive vaccineret, såfremt de ønsker dette. Der er ikke særlige forsigtighedsregler ved vaccination af ammende.

Gravide og ammende kan i udgangspunktet vaccineres efter samme procedurer og retningslinjer som den øvrige befolkning og som beskrevet i Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19 i det generelle vaccinationsprogram. Der bør dog på vaccinationsstederne være særlig opmærksomhed på de gravide og ammende, ved at sikre fyldestgørende information inden vaccinationen, og i forbindelse med kødannelse og under selve vaccinationsproceduren, bør den gravide have mulighed for at sidde ned, idet, at det er tænkeligt, at vasovagale reaktioner kan forekomme mere hyppigt hos gravide, hvorfor den gravide bør sidde ned under selve vaccinationen.  

Der er ingen kendt risiko forbundet med at få en ikke-levende vaccine under amning. Covid-vaccinerne er alle inaktiverede vacciner. Det betyder dermed ikke noget at en ammende kvinde lige har modtaget en covid-vaccine og hendes barn umiddelbart efter skal børnevaccineres.

I det første halve år, hvor der blev vaccineret med covid-19-vacciner, var der ingen EMA-godkendte vacciner til børn og unge under 16 år. EMA har nu godkendt Comirnaty® fra Pfizer-BioNTech til anvendelse fra 5 år og Spikevax® fra Moderna til anvendelse for børn fra 6 år år og ældre.
Dog har Sundhedsstyrelsen på baggrund af et nordisk studie om risikoen for myokaditis og perikarditis og ud fra et forsigtighedsprincip valgt indtil videre udelukkende at invitere børn og unge under 18 år til vaccination med Comirnaty® fra Pfizer/BioNTech. Læs Sundhedsstyrelsens beslutning her.
Sundhedsstyrelsen har gennemgået det faglige grundlag for vaccination af de 12-15-årige og anbefaler, at de bliver vaccineret mod covid-19 som en del af det generelle vaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen finder, at vaccination af de 12-15-årige er sikker og effektiv. Det vurderes, at vaccination af denne aldersgruppe kan bidrage til at øge immuniteten i befolkningen og kan være vigtig i forhold til fortsat kontrol med epidemien i Danmark.

Grundlaget for beslutningen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat af 17. juni 2021 vedr. vaccination af børn på 12-15 år.

Børn bliver heldigvis sjældent alvorligt syge af covid-19. Men de kan smitte deres forældre og bedsteforældre og andre sårbare i omgangskredsen, der ikke er vaccinerede eller har lavere effekt af vaccinen.

Ved at være vaccineret mod covid-19 kan børnene dermed beskytte andre fra at blive alvorligt syge. Det vil også nedbringe smitten generelt i samfundet, så sygehusene ikke bliver belastet.

Vaccination vil også mindske behovet for isolation blandt børnene, hyppig testning og eventuelle bekymringer, som børn med sårbare pårørende kan have for at give smitte videre. Vaccination af de 5-11-årige kan derfor bidrage til at normalisere og skabe kontinuitet i hverdagen og øge trivslen for børnene og deres familier.

EMA anbefalede den 25. november 2021, at Comirnaty® - covid-19-vaccinen fra Pfizer-BioNTech - fik udvidet sin godkendelse, således at aldersindikationen nu omfatter vaccination af børn fra 5 år og ældre. Efterfølgende kom Sundhedsstyrelsen med faglig anbefalinger om vaccination af de 5 til 11-årige i det generelle covid-19-vaccinationsprogram, Det er således alene primærvaccination med Comirnaty® (to stik), der kan tilbydes til målgruppen af 5-11-årige.

Grundlaget for beslutningen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat af 26.11 vedr. vaccination af børn på 5-11 år.

Vaccination har dog lige siden vaccinationsprogrammets start i januar 2021 kunne tilbydes off-label til børn under 12 år efter en konkret lægefaglig vurdering, når de potentielle fordele vejede tungere end de potentielle risici ved vaccinen. Når vaccination tilbydes uden for en registreret indikation, påhviler der den ordinerende læge en skærpet informationspligt.

En børneformulering af Comirnaty® beregnet til de 5-11-årige af Comirnaty® har ikke været tilgængelig i Danmark før medio december 2021.

Sundhedsstyrelsen har derfor besluttet, at der indtil der kommer tilstrækkeligt med børneformuleringen af Comirnaty® (orange hætte), kan der anvendes en vaccinedosis på en tredjedel af vaccinedosis for voksenformuleringen (Comirnaty-formuleringen i multidosis hætteglas med lilla prop, som anvendes til at vaccinere personer fra 12 år).

Dette betyder altså, at børn i alderen 5-11 år ved opstart af vaccinationstilbuddet 26. november 2021 skal have 0,1 ml Comirnaty-vaccine (lilla hætte). Når børneformuleringen tages i brug medio december, vil børn kunne vaccineres enten on-label med 0,2 mL Comirnaty® (orange hætte) eller med 0,1 mL Comirnaty® (lilla hætte). Sidstnævnte vil være en såkaldt off-label anvendelse af vaccinen, men som er godkendt af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, læs mere her. 

Vaccinationsforløb for børn på 5-11 år med Comirnaty (lilla hætte): Ved opstart af et vaccinationsforløb fra programstart ultimo november 2021 kan anvendes en tredjedel voksenformulering (0,1 ml Comirnaty sv. til 10 mikrogram/dosis) ved både 1. og 2. stik, givet med mindst 21 dages interval.

Vaccinationsforløb for børn, der fylder 12 år mellem 1. og 2. dosis eller i perioden mellem invitation og 1. dosis:
Ved vaccinationsforløb hvor barnet fylder 12 år mellem 1. og 2. dosis, er forløbet oprettet med en børnedosis på 10 mikrogram ved både 1. og 2. dosis, således at barnet vaccineres med samme formulering ved begge stik. I særlige tilfælde kan vaccinatøren efter konkret vurdering substituere 2. dosis med en voksendosis (30 mikrogram), såfremt barnet efter 1. dosis men før 2. dosis er fyldt 12 år, fx i tilfælde af et utilsigtet langt interval mellem 1. og 2. stik.

Hvis barnet fylder 12 år i perioden mellem invitation og 1. stik: Barnet vil være oprettet til et forløb med en tredjedel voksenformulering. Dette skal på vaccinationsstedet ændres til et forløb med fuld dosis af voksenformuleringen (0,3 ml sv. til 30 mikrogram Comirnaty) for både 1. og 2. stik.

Vaccinationsforløb for børn på 5-11 år med Comirnaty (orange hætte):
Ved opstart af et vaccinationsforløb fra medio december 2021 kan anvendes en børneformulering (0,2 ml Comirnaty sv. til 10 mikrogram/dosis) ved både 1. og 2. stik, givet med mindst 21 dages interval.

Vaccinationsforløb for børn, der fylder 12 år mellem 1. og 2. dosis eller i perioden mellem invitation og 1. dosis:
Ved vaccinationsforløb hvor barnet fylder 12 år mellem 1. og 2. dosis, er forløbet oprettet med en børnedosis på 10 mikrogram ved både 1. og 2. dosis, således at barnet vaccineres med samme formulering ved begge stik. I særlige tilfælde kan vaccinatøren efter konkret vurdering substituere 2. dosis med en voksendosis (30 mikrogram), såfremt barnet efter 1. dosis men før 2. dosis er fyldt 12 år, fx i tilfælde af et utilsigtet langt interval mellem 1. og 2. stik.

Hvis barnet fylder 12 år i perioden mellem invitation og 1. stik: Barnet vil være oprettet til et forløb med en børneformulering. Dette skal på vaccinationsstedet ændres til et forløb med fuld dosis af voksenformuleringen (0,3 ml sv. til 30 mikrogram Comirnaty) for både 1. og 2. stik.

Håndtering og optræk af børnedoser.
Yderligere spørgsmål og svar rettet til forældre. 

Pr. 6. oktober 2021 har Sundhedsstyrelsen besluttet indtil videre udelukkende, at invitere børn og unge under 18 år til vaccination med Comirnaty® fra Pfizer/BioNTech. Du kan læse Sundhedsstyrelsens beslutning her.

Efter ibrugtagning af mRNA-vaccinerne er der indberettet et lille antal tilfælde af hjertemuskelbetændelse (myokarditis) og hjertehindebetændelse (perikarditis), der hovedsageligt er blevet observeret hos unge mænd, der har modtaget en mRNA-vaccine.

Disse sygdomme forsvinder ofte spontant, og hvis der er brug for behandling, er der gode behandlingsmuligheder. Det er meget sjældent, at myokarditis og perikarditis giver langvarigere mén. Det sikkerhedssignal, der aktuelt undersøges, er derfor ikke meget bekymrende.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder har fundet en sandsynlig sammenhæng mellem mRNA-vacciner og myokarditis og perikarditis, men har vurderet, at fordelene ved vaccination med disse klart opvejer de mulige risici ved vaccinerne. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har ligeledes undersøgt dette, og finder at der er en mulig sammenhæng mellem meget sjældne tilfælde af myokarditis og perikarditis og vaccination med Comirnaty® og Spikevax®.

EMA har ligeledes konkluderet, at fordelene ved mRNA-vaccinerne fortsat opvejer de mulige risici. Yderligere om denne undersøgelse fremgår af en opdateret version af Retningslinjer for håndtering af vaccination mod covid-19 i det generelle vaccinationsprogram fra Sundhedsstyrelsen.

Milde, almindelige bivirkninger
Det er generelt for alle vacciner, at de har bivirkninger. Det gælder både for børn og voksne. Normalt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, som er naturlige tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen.

I godkendelsesstudiet var bivirkningerne milde, selvbegrænsende og sammenlignelige med dem, man har set blandt ældre børn og voksne og som man ser ved andre vacciner til børn. De hyppigste bivirkninger var rødme på indstiksstedet, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Milde bivirkninger er almindelige og varer typisk et par dage. 

Ja, personer, som har haft covid-19, anbefales stadig at blive vaccineret. Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.

For personer med symptomer såvel som for asymptomatiske personer gælder nedenstående retningslinjer.
 

• Tidligere påvist covid-19: Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
• Aktuel bekræftet covid-19: Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
• Aktuel formodet covid-19 (afventer test): Vaccination bør kun udskydes hvis personen har betydelige symptomer på covid-19. Hvis personen ikke har betydelige symptomer, kan vaccinationen gennemføres.
• Aktuel nær kontakt (afventer test): Vaccination bør kun udskydes hvis personen har symptomer på covid-19 eller af anden årsag er i selvisolation (fx som husstandskontakt). Afventer testsvar af anden årsag (dvs. testes ikke på baggrund af symptomer eller som følge af definition som nær kontakt): Der kan tilbydes vaccination selvom testsvar afventes.
• Bekræftede eller formodede post-covid-19 symptomer (senfølger): Efter individuel vurdering kan vaccination tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
• Covid-19 mellem 1. og 2. dosis vaccine: Vaccination med 2. dosis tilbydes 1 måned efter overstået sygdom eller positiv test og derefter så hurtigt som muligt. Dette gælder også, hvis det betyder, at intervallet mellem de to doser bliver længere end anbefalet.
• Covid-19 mellem primærvaccination og revaccination. eller boosterdosis: Til de, der tilbydes revaccination eller boosterdosis, kan denne dosis gives 1 måned efter overstået sygdom eller positiv test og derefter så hurtigt som muligt. Dette gælder også, hvis det betyder, at intervallet mellem de to doser bliver længere end anbefalet Hvis man har været forhindret i at få vaccinen pga. sygdom, kan tidspunktet for næste dosis ligge uden for det anbefalede maksimuminterval, i dette tilfælde gives vaccinen, når der er gået den anbefalede tid fra sygdomsperioden, se ovenfor. Man starter aldrig forfra i vaccinationsserien.             

Sundhedsstyrelsen vurderer i sin Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19, at vaccination bør gives med forsigtighed til personer med trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser, og der bør anvendes særlige kanyler (fx størrelse 25-27 G), eftersom at der kan opstå blødning efter intramuskulær injektion hos denne gruppe.

Bløderpatienter med svær eller moderat hæmofili A eller B eller svær von Willebrands sygdom kan vaccineres intramuskulært, hvis de har modtaget forebyggende behandling med faktorpræparat få timer før vaccination. Bløderpatienter med mildere blødersygdom skal kontakte deres hæmofilicenter mhp., om de bør behandles forebyggende med blødermedicin inden vaccination.

Almindelig AK-behandling kontraindicerer ikke under normale omstændigheder intramuskulær injektion, og dermed er almindelig AK-behandling heller ikke kontraindikation mod vaccination.             

Personer med immundefekt eller personer, som får immunsupprimerende behandling, fx højdosis prednisolon eller biologisk behandling, kan sædvanligvis godt blive vaccineret. Effekten af vaccination kan dog være nedsat.

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) vurderer, at vigtigheden af at vaccinere patienter med kræft mod covid-19, overstiger teoretiske overvejelser om timing af vaccination i forhold til kemoterapi. DSKO anbefaler derfor, at patienter med kræft prioriteres til vaccination mod covid-19, uafhængig af øvrig kræftbehandling, samt at vaccinen kan gives når som helst i kræftbehandlingsforløbet.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en faglig arbejdsgruppe vurderet, at personer med svært nedsat immunforsvar kan have utilstrækkelig effekt af covid-19 vaccinationen. Disse personer har samtidig en øget risiko for et alvorligt og langvarigt forløb med covid-19. Målgruppen for en 3. dosis covid-19 vaccine består fortrinsvis af personer med visse typer ondartede blod- og knoglemarvssygdomme, som f.eks. kronisk leukæmi, lymfom og sygdommen myelomatose, samt organtransplanterede patienter.

Derudover er det også muligt for patienter med visse alvorlige reumatologiske lidelser samt andre sygdomme eller behandlinger, der rammer den del af immunforsvaret, der skal reagere på en vaccine, at blive individuelt vurderet til en 3. dosis covid-19 vaccination. For en liste over alle sygdommene, der er inkluderet i denne målgruppe, se Sundhedsstyrelsens anbefaling vedrørende revaccination mod covid-19 af personer med svært nedsat immunforsvar.

Det forventes, at patienten har et aktivt forløb på en sygehusafdeling for sygdommen/tilstanden. Der forventes ikke at være patienter med svært nedsat immunforsvar, som alene behandles i almen praksis.

Revaccination af immunsupprimerede er godkendt af EMA. Minimumsintervallet mellem primærvaccination og 3. stik skal være 28 dage.

Vær opmærksom på, at virkningen af de tidligere covid-19-vacciner ophæves ved stamcelletransplantation, derfor bør patienter, der har fået foretaget stamcelletransplantation tilbydes et nyt fuldt vaccinationsregime (med to doser mRNA-vaccine) to til tre måneder efter transplantation.
Det anbefales fortsat ikke at foretage antistofmåling inden revaccination.

Efter afrunding af vaccinationsprogrammet den 15. maj 2022 kan behandlende læge på sygehus eller egen læge visitere særlig sårbare personer omfattet af Faglige anbefalinger vedr. 4. stik til boostervaccination mod covid-19. Der skal fra den 15. maj 2022 ikke længere visiteres gennem regionen og oprettes vaccinationsforløb via Statens Serum Institut.

Praktiserende læge eller sygehuslæge kan ved indikation for booster-vaccination efter konkret individuel helhedsvurdering ordinere vaccination til patienten behandlende læge, opretter selv vaccinationsforløb til patienten direkte i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Patienten modtager ikke som tidligere invitation via digital post eller brev, men kan efter oprettelse i DDV møde op på et regionalt vaccinationscenter eller hos en af regionens samarbejdspartnere, som tilbyder vaccination. Ved vaccination på et regionalt vaccinationscenter anbefales det at bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk . Efter lokale aftaler kan vaccination også foregå på den enkelte afdeling el. lign., hvorved den ordinerende læge selv opretter, effektuerer og journalfører vaccinationen i DDV.

Der skal gå mindst 3 måneder mellem booster-vaccinationer, hvorfor det skal overvejes om tidspunktet for booster-vaccination er hensigtsmæssigt ift. at opnå bedst mulig beskyttelse på det rigtige tidspunkt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 4. stik gives med samme vaccine som de tre forudgående stik. Dosis for Comirnaty® er 0,3 mL fortyndet vaccine for alle på 12 år og derover, og ½ dosis for Spikevax® for alle på 18 år og derover (sv.t. 0,25 mL á 50 µg). Som udgangspunkt bør der tilbydes samme vaccinefabrikat ved booster-vaccination, som der blev givet i forbindelse med primærvaccination og 3. stik.

Se vejledning for tildeling af forløb i DDV her.

Sundhedsstyrelsen har gradvist igangsat revaccination af befolkningen. D. 8. september 2021 blev revaccination på plejehjem igangsat og kort efter revaccination af personer med et særligt svækket immunforsvar. D. 28. september 2021 anbefalede Sundhedsstyrelsen revaccination af personer over 85 år.

Fra d. 15. oktober 2021 blev der igangsat gradvis revaccination af personer, hvor det var 6 måneder siden færdigvaccination. På baggrund af rækkefølgen i udrulningen af det primære vaccinationsprogram og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling omfattede de inviterede til revaccination overvejende personer i alderen 65-84 år, personer i særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19, samt personale i sundheds-, social- og ældresektoren med kontakt til personer i risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Den 13. december 2021 meldte Sundhedsstyrelsen nye boosterintervaller ud:
Aldersgruppen 40 år eller ældre får tilbudt et 3. stik 140 dage (ca. 4,5 måned) efter andet stik. Dette var off-label brug af vaccinerne, og var dermed omfattet af skærpet informations- og journaliseringspligt.

Den 17. december 2021 meldte Sundhedsstyrelsen ud, at gravide og nogle personer i aldersgruppen 18-39 år med sygdomme og tilstande, der giver en øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, kan få 3. stik 4½ måned efter 2. stik, efter vurdering af en læge.

Den 22.december 2021 meldte Sundhedsstyrelsen nye boosterintervaller ud for aldersgruppen 18-39 år:

Alle personer på 18 år og derover tilbydes et 3. stik 140 dage (ca. 4,5 måned) efter deres 2. stik.
Unge som fylder 18 år inden 31.5 2022:
Hvis den unge er 17 år og der er gået 140 dage eller mere siden 2. stik, så vil den unge blive inviteret til 3. stik i den måned hvor den unge fylder 18 år.

Unge som fylder 18 år efter 31.5 2022:
I dette tilfælde får den unge ikke tilsendt en invitation til 3. stik. Hvis den unge ønsker det kan 3. stik godt gives hvis der er gået 140 dage siden 2. stik. Den unge kan bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk og blive vaccineret ved at møde op på det pågældende vaccinationssted.

Afrunding af massevaccinationsprogrammet:
Den aktuelt aftagende epidemi og fortsatte dominans af den lavvirulente omikron-variant understøtter en afrunding af massevaccinationsprogrammet pr. 15. maj 2022. Fra denne dato vil der ikke længere ske invitation til vaccination centralt fra, men frem mod forventet opstart af ny massevaccinationsindsats forud for vinteren 2022/23 vil der fortsat være mulighed for at modtage vaccination mod covid-19 for personer, der enten er helt uvaccinerede eller som mangler at færdiggøre igangsatte vaccinationsforløb. Det anbefales at personer, der har påbegyndt vaccinationsforløb, at færdiggøre dette.

Yderligere information om revaccination.

Med afrunding af massevaccinationsprogrammet 15. maj 2022 udsender de centrale sundhedsmyndigheder ikke længere fremadrettet invitationer til vaccination i e-boks eller opretter vaccinationsforløb. Der vil fortsat være mulighed for at modtage vaccination ved et regionalt vaccinationscenter ved enten selvhenvendelse eller lægehenvisning.

Vaccination sker som udgangspunkt ved selvhenvendelse. Såfremt den pågældende ikke allerede er oprettet til et forløb centralt fra, oprettes forløbet lokalt på vaccinationsstedet. Det kan fx være personer, der er i målgruppen og som er tilflyttet eller opholder sig i Danmark og derfor har ret til vaccination.

Se vejledning for tildeling af forløb i DDV her.

Den 4. oktober 2021 godkendte det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) brugen af Comirnaty® eller Spikevax® som en ekstra (tredje) dosis til svært immunsupprimerede personer. Der skal gå minimum 28 dage fra 2. dosis til 3. dosis.

I samme godkendelse ligger også brug af Comirnaty® som booster til personer med normalt immunforsvar. Vaccinen er nu godkendt til et interval mellem primær vaccination og revaccination på mindst 3 måneder.

Den 25. oktober 2021 blev Spikevax® ligeledes godkendt som booster til personer med normalt immunforsvar. Vaccinen er nu godkendt til et interval mellem primær vaccination og revaccination på mindst 3 måneder. Boosterdosis med Spikevax® er 50 µg – dvs. halv dosis i forhold til dosis ved primærvaccination.

Det har før været anbefalet at vaccinere plejehjems beboere med endnu en fuld dosis Spikevax®, dette er dog ikke gældende længere, og plejehjemsbeboere, der har modtaget to fulde dosis Spikevax® skal boostes med 50 µg, halv dosis, som den resterende målgruppe.

Revaccination af personer, der er krydsvaccineret med Jcovden® efterfulgt af en dosis mRNA-vaccine :
Personer, der er krydsvaccineret med Jcovden® efterfulgt af 1 dosis mRNA-vaccine vil blive tilbudt revaccination på lige fod med de, der er krydsvaccineret med Vaxzevria® efterfulgt af 1 dosis mRNA-vaccine. Personer, der er krydsvaccineret med Jcovden® efterfulgt af en dosis mRNA-vaccine, vil således blive tilbudt revaccination 140 dage efter 2. dosis (dvs. efter vaccinationen med 1 dosis mRNA-vaccine). Det anbefales, at 3. og 2. dosis er samme mRNA-vaccine.

Det skal bemærkes, at personer, der har fået Spikevax® som 2. dosis efter 1 dosis Jcovden®, skal have fuld dosis Spikevax® (100 mikrogram) som 3. dosis (og ikke 50 mikrogram som ellers anbefalet ved revaccination).

Personer, der er krydsvaccineret med én dosis Vaxzevria® og én dosis mRNA-vaccine, tilbydes revaccination med én dosis mRNA-vaccine.
Læs mere her.

Et revaccinationsregime består af én dosis mRNA-vaccine.

Både Comirnaty® og Spikevax® er godkendt til revaccination af personer på 18 år eller derover fra 3 måneder efter 2. dosis i det primære vaccinationsregime. 

Nedenfor er en tabel over revaccinationsregimer for personer på 18 år og derover.

For mere information, læs Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19 i det generelle vaccinationsprogram

Ved vaccination med Comirnaty® og Spikevax® skal man vaccineres to gange i det primære vaccinationsregime.

For Comirnaty® gælder, at anden vaccination gives minimum 21 dage efter første dosis.

For Spikevax® gælder, at anden vaccination gives minimum 28 dage efter første dosis.

For Vaxzevria® gælder, at anden vaccination gives minimum 28 dage efter første dosis. 2. stik med Vaxzevria® har dog ikke været aktuelt i det generelle vaccinationsprogram i Danmark, da vaccinen blev taget ud af dette den 14. april 2021. Personer der har modtaget første dosis med Vaxzevria® er blevet tilbudt anden dosis med en mRNA vaccine, inden for ovenstående tidsinterval.

Jcovden® blev givet i en ét-dosis. 

Kort tid efter anden vaccination, vil de fleste være godt beskyttet. Ifølge produktresuméet for Comirnaty® opnås dette efter 7 dage. For Spikevax®, Jcovden® og Vaxzevria®opnås dette efter henholdsvis 14, 14 og 15 dage.

For alle vacciner gælder det, at der ikke kan opnås 100 % beskyttelse mod infektion/sygdom. Derfor vil man kunne få covid-19, selvom man er vaccineret, men vaccination mod covid-19 vil beskytte de fleste. Hvis man får en covid-19-infektion på trods af fuld vaccination, vil man generelt få en mildere sygdom. Længden af denne beskyttelse er kontinuerligt under afklaring.

Pr. 31. marts 2022 er det danske coronapas lukket. Det er stadig muligt, at tilgå EU-visningen af coronapasset, fx hvis dette skal forevises i forbindelse med rejse.

Man opnår et gyldigt coronapas i perioden 14–42 dage efter første vaccination. Dokumentationen vil altså være gyldig som coronapas fra 14 dage efter første vaccination og indtil 42 dage efter første vaccination. Det forventes, at de fleste borgere vil modtage deres anden vaccination inden for de 42 dage. Hvis de 42 dage overskrides, er coronapasset gyldigt umiddelbart efter andet stik. Ovenstående regler om gyldighed af coronapas gælder også den gruppe borgere, der har modtaget et vaccinationsforløb med forskellige covid-19 vacciner (krydsvaccinerede) fx én dosis Vaxzevria® og én dosis af en mRNA-vaccine, eller to forskellige mRNA-vacciner (Comirnaty® eller Spikevax®).

Gyldigheden af coronapasset blev den 9. december 2021 ændret til 7 måneder efter gennemført primærvaccinationsforløb (to doser), for personer der er 18 år og derover. Dette er igen blevet ændret til en gyldighed på 5 måneder efter gennemført primærvaccination pr. den 6. januar 2022. Gyldigheden er efter smitte (immunitetspas) er ligeledes 5 måneder.

Når man revaccineres, bliver coronapasset gyldigt igen umiddelbart efter revaccinationen. Der er endnu ikke et tilbud om revaccination til de 15-17-årige, som også er omfattet af reglerne for coronapas, og derfor er der ikke en udløbsdato for deres coronapas efter færdigvaccination.

Læs mere om baggrunden for ovenstående beslutning her.

For nuværende mangler der tilstrækkeligt vidensgrundlag ift. vurderingen af varigheden af immunitet efter revaccination. Derfor er det heller ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastsætte udløb af coronapas efter revaccination.

Yderligere information om coronapas og vaccination.

Det anbefalede minimumsinterval for Comirnaty® er 21 dage, dog er der et absolut minimumsinterval på 19 dage. Så hvis den anden dosis af Comirnaty® gives mindre end 19 dage efter den første dosis, medregnes denne dosis ikke, og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 21 dage efter den dosis, der er givet for tidligt. Intervallet på 19 dage er det mindste interval, der blev brugt i de kliniske forsøg.

Det anbefalede minimumsinterval for Spikevax® er 28 dage, dog er der fastsat et absolut minimumsinterval på 25 dage. Så hvis den anden dosis af Spikevax® gives mindre end 25 dage fra første dosis, medregnes denne ikke, og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 25 dage efter den dosis, der blev givet for tidligt.

Det anbefalede minimumsinterval for Vaxzevria® er 28 dage, dog er der et absolut minimumsinterval på 26 dage. Så hvis den anden dosis af Vaxzevria® gives mindre end 26 dage fra første dosis medregnes denne ikke og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 28 dage efter den dosis, der er blevet givet for tidligt.             

Hvis man glemmer at få anden dosis vaccine rettidigt, skal den gives snarest muligt. Man starter aldrig forfra i vaccinationsserien. 

Ja, det skal man. 

Dog gælder der særlige forhold for personer, der har modtaget en Vaxzevria®. Sundhedsstyrelsen vurderer, efter at have gennemgået dokumentation og de faglige anbefalinger fra andre lande, at tilbyde alle, der har modtaget 1. stik med Vaxzevria® at få andet stik med en mRNA-vaccine. Dette er de blevet tilbudt ca. 12 uger efter, de fik deres første stik med covid-19 vaccinen fra AstraZeneca. To uger efter det andet stik kan de betragtes som færdigvaccinerede og fuldt beskyttede.

Læs mere om Vaccinationstilbud til personer, der har påbegyndt, men ikke færdiggjort vaccinationsforløb med Vaxzevria®

Hvis en borger utilsigtet har modtaget to forskellige covid-19-vacciner, der benytter samme antigen, kan borgeren betragtes som færdigvaccineret. Dvs. der skal ikke gives flere doser vaccine. En borger kan derfor betragtes som færdigvaccineret, hvis der utilsigtet er givet fx en dosis Comirnaty® efterfulgt af en dosis Spikevax®, eller omvendt. Ligeledes er det i ovenstående nævnt, at personer der har fået Vaxzevria® først efterfulgt af en mRNA-vaccine får godkendt dette vaccinationsforløb. Dog skal minimumsintervallerne, gældende for den førstgivne vaccine være overholdt.  

Det er beskrevet under hver enkelt vaccine i Vaccineleksikon.

Det er beskrevet under hver enkelt vaccine i Vaccineleksikon.

Værnemidler skal bruges, som det anbefales af de danske sundhedsmyndigheder i den aktuelle situation.

Der skal anvendes aseptisk teknik i forbindelse med opblanding af vaccinen og ved udtagning af enkelte doser vaccine fra multidosis hætteglasset. Der skal enten anvendes handsker eller sikres desinfektion af hænder forud for indgivelse af vaccinationen.

Borgeren skal ligeledes anvende værnemidler, som det anbefales i den aktuelle situation af de danske sundhedsmyndigheder.

Covid-19 vacciner skal administreres ved intramuskulær (i.m.) injektion. Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel, deltamusklen), hvor den er tykkest. For børn og voksne anvendes en steril éngangssprøjte påsat en intramuskulær kanyle (22-23 G). En kanylelængde på 20-25 mm vil typisk være passende. Længden bør tilpasses størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag, dette gælder både for børn, unge og voksne.

Hvis der er kontraindikationer for at vaccinere i musculus deltoideus, kan vaccinen om nødvendigt gives I.M. i midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på ydersiden af låret).

Det har før været anbefalet, at aspirere inden injektion med covid-19-vacciner ifm. undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion med Vaxzevria® og optræden af sjældne med alvorlige bivirkninger. Dette er dog ikke en anbefaling længere, og covid-19-vacciner kan injiceres uden forudgående aspiration.

Se specielle anvisninger vedrørende optræk af børnedosis på 0,1 ml af voksenformuleringen af Comirnaty®.

Efter vaccination skal den vaccinerende sundhedsperson sikre, at vaccinationen registreres i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), herunder cpr-nr., type af vaccine og batch-nummer/lotnummer på vaccinen. Det er centralt for sikkerheden og for at sikre, at personer får den samme type vaccine begge gange, at det registreres, hvem der er blevet vaccineret, hvornår og med hvilken vaccine. Vaccinationen skal effektueres (det vil sige registreres) fra det tildelte vaccinationsforløb i DDV. Herved sikres, at dato for næste vaccination automatisk tilrettes under hensyntagen til minimumsintervaller i den enkelte serie. Registrering i DDV er samtidig en nødvendighed for at udstede et gyldigt coronapas.  

Efter vaccination skal den vaccinerede opholde sig i venteområdet i 15 minutter. Dette skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde en alvorlig allergisk reaktion, hvor der er brug for akut behandling. Det er heldigvis meget sjældent, normalt optræder anafylaktisk shock efter vaccination med en hyppighed på mindre end 1:1.000.000.

Der er i en artikel rapporteret en højere forekomst af anafylaksi ved vaccination med Comirnaty® end ved øvrige vacciner. Artiklen er baseret på indberetninger af bivirkninger efter vaccination af ca. 2 millioner sundhedspersoner i USA. Cirka 1 ud af 100.000 udviklede anafylaksi efter vaccination med Comirnaty® mod forventet 1 ud af 1.000.000 ved øvrige vacciner. Således var anafylaksi fortsat en sjælden bivirkning blandt de personer, der blev vaccineret med Comirnaty®.

Data fra den danske overvågning af bivirkninger viste i starten en endnu højere risiko, men er nu faldet til ca. det samme risikoniveau som er fundet i USA. Spikevax® ser ud til at have en risiko for anafylaktiske straks-reaktioner på samme niveau som Comirnaty®, her er den statistiske usikkerhed dog større grundet det lavere antal givne doser. Det er forventeligt, at der totalt vil ses flere tilfælde af anafylaksi, fordi en stor del af befolkningen vaccineres.

Comirnaty® (Pfizer-BioNTech)
I det kliniske forsøg med Comirnaty® blev sikkerheden vurderet to måneder efter den anden dosis. Meget almindelige (> 1/10) bivirkninger var hovedpine, led- og muskelsmerter/ømhed, smerter og hævelse ved indstikssted, træthed, kuldegysninger og feber. Almindelige (> 1/100 til > 1/10) bivirkninger var rødme og ved indstikssted samt kvalme. Ikke almindelige (> 1/1000 til > 1/100) bivirkninger var almen sygdomsfølelse, søvnløshed, smerte i ekstremitet, lymfeknudehævelse og kløe ved indstikssted. Sjældne (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) bivirkninger var akut perifer facialis parese.

Spikevax® (Moderna)
I det kliniske forsøg blev sikkerhedsprofilen for Spikevax® klarlagt. De hyppigste bivirkninger var hævede lymfeknuder under den arm, man er vaccineret i, hovedpine, kvalme og opkast, muskelsmerter, ledsmerter, smerte og hævelse ved injektionsstedet, træthed, kulderystelser og feber (set hos ≥1/10). Almindelige bivirkninger var udslæt, erythem og nældefeber ved injektionsstedet (set hos ≥1/100 til <1/10). Ikke almindelige bivirkninger var hudkløe (set hos ≥1/1.000 til <1/100). Sjældne bivirkninger var akut ansigtslammelse og hævelse i ansigtet (set hos ≥1/10.000 til <1/1.000). Hævelse i ansigtet blev observeret hos to personer med dermatologiske fillers i anamnesen. Vaccinen er også testet i 343 personer, der var seropositive for SARS-CoV-2 før første vaccination, og her var sikkerhedsprofilen tilsvarende den beskrevet ovenover.
Derudover er der efter ibrugtagning af begge vacciner i USA og England observeret enkelte tilfælde af anafylaksi.

Vaxzevria® (AstraZeneca)
De hyppigst rapporterede bivirkninger var ømhed på injektionsstedet (63,7 %), smerter på injektionsstedet (54,2 %), hovedpine (52,6 %), træthed (53,1 %) myalgi (44,0 %), utilpashed (44,2 %), pyreksi (inkluderer febertilstand (33,6 %) og feber >38 °C (7,9 %)), kulderystelser (31,9 %), artralgi (26,4 %) og kvalme (21,9 %). De fleste bivirkninger var af let til moderat sværhedsgrad og forsvandt sædvanligvis inden for få dage efter vaccinationen. Sammenlignet med den første dosis blev bivirkningerne efter den anden dosis rapporteret som værende lettere, og de blev rapporteret sjældnere.

Brugen af covid-19-vaccinen fra AstraZeneca® blev den 11. marts 2021 pauseret på baggrund af indrapporterede tilfælde af alvorlige bivirkninger. Vaccinen blev den 26. marts taget helt ud af det generelle vaccinationsprogram og har kun i begrænset omfang være givet i et tilvalgsprogram (som udløb den 31/8 2021).

Læs mere om de faglige overvejelser bag fortsat pausering af Vaxzevria® (covid-19-vaccinen fra AstraZeneca).  

Jcovden®
De hyppigste bivirkninger var smerter ved injektionsstedet (48,6 %), hovedpine (38,9 %), træthed (38,2 %), muskelømhed (33,2 %) og kvalme (14,2 %). Feber (defineret som temperatur > 38,0°C) blev observeret hos 9 % af deltagerne.
De fleste bivirkninger opstod inden for en til to dage efter vaccination og optrådte i let til moderat grad og var af en til to dages varighed. Disse bivirkninger optrådte hos flere end én ud af 10 personer.

På grund af risiko for sjældne, men alvorlige bivirkninger, blev covid-19-vaccinen fra Janssen ikke rullet ud i det nationale vaccinationsprogram, men har været anvendt i et tilvalgsprogram (som udløb den 31/8 2021).

Læs mere om vurderingen af covid-19-vaccinen fra Janssen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det gælder generelt for alle vacciner, at de kan have bivirkninger, det gælder både for børn og voksne. Normalt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, som er et naturligt tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen.

I godkendelsesstudiet til denne aldersgruppe var bivirkningerne milde og sammenlignelige med dem, man har set blandt ældre børn og voksne. De hyppigste bivirkninger er rødme på indstiksstedet, træthed, hovedpine og muskelsmerter. 

Der vil gradvist komme mere viden om vaccination af personer med overstået infektion med covid-19. Der er dog ikke noget, der tyder på, at vaccination af tidligere SARS-CoV-2-smittede skulle være forbundet med øget risiko.

I godkendelsesstudierne for både Comirnaty®, Spikevax® Vaxzevria® og Jcovden® har nogle studiedeltagerenes blodprøver vist tidligere, uerkendt infektion. Sikkerhedsprofilen af vaccinerne var her sammenlignelig med den generelle bivirkningsprofil blandt alle vaccinerede, dvs. der blev ikke set flere bivirkninger efter vaccination af personer, som havde haft SARS-CoV-2-infektion end blandt andre vaccinerede.

Da covid-19 vaccinerne alle er nye, er de underlagt skærpet indberetningspligt. Det betyder, at læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år fra faktisk markedsføring af vaccinen er påbegyndt i Danmark. Indberetning kan udføres via dette link.

Efter de første to år omfatter indberetningspligten alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at et lægemiddel (herunder vacciner) skal være underlagt skærpet indberetningspligt i en længere periode. Det vil være med henblik på at indsamle mere viden om bivirkninger ved lægemidlet og for at skærpe bivirkningsovervågningen. Lægemiddelstyrelsen offentliggør en ajourført liste over lægemidler, der er underlagt skærpet indberetningspligt på styrelsens hjemmeside. Listen er tilgængelig her.

Alle sundhedspersoner, den vaccinerede eller dennes pårørende, kan indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Dette vejledes der om på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Let øvre respiratorisk sygdom uden eller med feber op til 38°C er ikke nogen hindring for at vaccinere. Hvis en person har alment ubehag, bør vaccination udsættes, indtil personen er kommet sig helt. Dette for at undgå at forveksle akut sygdom (inklusive covid-19) med mulige reaktioner på vaccinen. 

Personer som har haft alvorlige allergiske reaktioner over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, herunder personer med kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylene glycol.
Der er krydsreaktion mellem macrogol/PEG/polyethylenglycol allergi og allergi mod polysorbat 80, som flere af de nuværende eller potentielt kommende vacciner indeholder (fx Vaxzevria®, Jcovden®) . Patienterne skal vurderes af et allergicenter for evt. vaccination med alternativ vaccine.

Personer, som har haft anafylaktisk straksreaktion efter første vaccination med Comirnaty®, Spikevax® eller Vaxzevria® bør ikke modtage anden vaccination med samme vaccine.          

Personer, der har oplevet anafylaktisk straksreaktion efter andre vaccinationer, efter injektion af et lægemiddel eller som har oplevet gentagne alvorlige systemiske straksreaktioner/anafylaksi på flere orale lægemidler, bør vurderes af en læge, før de vaccineres med covid-19 vacciner. Særligt skal man være opmærksom på personer, som kunne have en ikke-diagnosticeret allergi over for indholdsstoffet polyethylenglykol (PEG).

Det skal vurderes, om vaccination skal foregå under særligt skærpet anafylaksiberedskab på afdeling på et hospital, der er vant til at håndtere dette.

Tidligere har det været anbefalet at vaccinere personer med mastocytose på specialafdeling på hospital. Men erfaring efter covid-19-vaccination af personer med mastocytose viser, at der ikke har været øget hyppighed af anafylaktiske straksreaktioner for denne persongruppe. Derfor kan personer med mastocytose nu covid-19-vaccineres i de almindelige vaccinationstilbud under almindeligt anafylaksiberedskab. Dette gælder for både primær- og revaccination.

Personer med aktuel covid-19-infektion eller som afventer svar på test, se ovenfor.

Desuden skal personer med feber over 38°C eller almene symptomer på sygdom udskyde vaccinationen, til personen er rask. Personen skal selv huske at afbestille sin tid og bestille en ny tid til vaccination.

Børn under 5 år. Man bør være opmærksom på, hvilken aldersgruppe den enkelte vaccine er godkendt til.

Ja, det må man gerne. Man kan af hensyn til forskellige bivirkningsprofiler vælge at adskille covid-19-vaccinen og andre vacciner med et interval på syv dage. Dette er dog ikke et krav, og covid-19-vaccinerne kan gives med hvilket som helst interval til andre vacciner.

Covid-19-vaccinerne må ikke blandes i samme sprøjte som andre vacciner.

Det anbefales ligeledes, at vaccinerne ikke gives samme sted. Hvis de gives samtidig, bør man anvende forskellige injektionssteder, f.eks. højre og venstre muskel deltoideus.

Nej. Vaccination med de covid-19-vacciner vi bruger i Danmark, vil ikke bevirke, at personen tester positiv, på hverken en PCR- eller hurtigtest.

Hvis personen efterfølgende får taget en antistoftest, vil dette svar være påvirket af en eventuel vaccination.