Spørgsmål og svar om covid-19-vaccination

Comirnaty®

Den første vaccine, der blev godkendt i Danmark, er produceret af Pfizer-BioNTech, og den første levering kom med amerikansk label mærket Pfizer-BioNTech COVID-19 vaccine. I materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, har der også været brugt et produktnavn, givet af producenten, COVID-19 vaccine BNT162b2 samt COVID-19 Vaccine Pfizer-BioNTech. For nuværende går vaccinen under navnet Comirnaty®.

Spikevax®

Vaccinen fra Moderna har været kendt under navnet COVID-19 Vaccine Moderna®, men firmaet gav vaccinen navnet Spikevax® den 23. juni 2021.

Vaxzevria®

Vaccinen fra AstraZeneca har gået under navnet COVID-19 Vaccine AstraZeneca® i Danmark, men firmaet navngav vaccinen Vaxzevria® den 25. marts 2021.

Vaccinen er for nuværende ikke en del af det generelle vaccinationsprogram i Danmark, men indgår derimod i tilvalgsprogrammet. (Se begrundelse nedenfor)

COVID-19 vaccine Janssen®

Vaccinen fra Johnson & Johnson er udviklet af firmaets datterselskab Janssen, og kendes derfor under navnet COVID-19 Vaccine Janssen®. (Se begrundelse nedenfor)

Vaccinen er for nuværende ikke en del af det generelle vaccinationsprogram i Danmark, men indgår derimod i tilvalgsprogrammet. (Se begrundelse nedenfor)

Der er foreløbigt godkendt fire vacciner til brug i Danmark. Danmark påbegyndte den 27. december 2020 vaccination med Comirnaty® (tidligere COVID-19 Vaccine Pfizer-BioNTech®) fra producenten Pfizer- BioNTech. Den 6. januar 2021 blev endnu en vaccine, Spikevax® fra Moderna (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna®) godkendt. Den 29. januar 2021 blev Vaxzevria® (tidligere COVID-19 Vaccine AstraZeneca®) fra producenten AstraZeneca godkendt. Den 11. marts 2021 blev vaccinen COVID-19 Vaccine Janssen® godkendt.

De forskellige vacciner er godkendt til brug i forskellige aldersgrupper. Fx er Comirnaty® og Spikevax® godkendt til brug fra 12 år og derover. Vaxzevria® og COVID-19 vaccine Janssen®, der ikke er inkluderet i det generelle vaccinationsprogram, men godkendt til brug i Danmark, kan begge bruges fra 18 år og derover. Der er ingen øvre aldersgrænser for nogle af de fire nævnte vacciner.

Sundhedsstyrelsen besluttede den 14. april 2021, at det generelle vaccinationsprogram mod covid-19 i Danmark, skulle fortsætte uden Vaxzevria®. Baggrunden for det er, en etableret sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige tilfælde af komplicerede blodpropper. Denne tilstand har fået navnet VITT (Vaccine Induceret Immun Trombose og Trombocytopeni) Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelen ved vaccination ikke opvejer denne risiko i den aktuelle situation i Danmark, hvor vi har lav smitte og kontrol med covid-19-epidemien i Danmark, og hvor en fortsat udrulning af vaccinationsprogrammet uden denne vaccine kun vil forsinke den samlede vaccinationskalender med få uger.

Sundhedsstyrelsen har desuden vurderet, i den aktuelle danske epidemikontekst, at fordelene ved at vaccinere med COVID-19 vaccine Janssen® ikke står mål med risikoen for mulige skadevirkninger i form af VITT hos de vaccinerede. Sundhedsstyrelsen finder derfor, at det generelle vaccination program mod covid-19 i Danmark aktuelt bør fortsætte uden brug af COVID-19 Vaccine Janssen®.

Sundhedsstyrelsen har vurderet brugen af covid-19 Vaccine Janssen® i det danske covid-19 vaccinationsprogram på baggrund af internationale data og udmeldinger. Derudover har en gruppe af danske eksperter bidraget til vurderingen.

Se yderligere baggrundmateriale her.

Siden Sundhedsstyrelsen satte Vaxzevria® på pause den 11. marts 2021, har EMA lavet en vurdering af de sjældne, men alvorlige bivirkninger, der er set efter vaccination med Vaxzevria®. Samtidig er der gennemført en række undersøgelser i Danmark, blandt andet af de danske tilfælde. Desuden er et stort overvågningsstudie af covid-19-vaccinerne, ’ENFORCE’ i gang. Et dansk-norsk registerstudie har vist, at der er en overhyppighed af specifikke bivirkninger, især blodprop i venerne i hjernen, efter vaccination med Vaxzevria®.

Beslutningen om at fortsætte uden Vaxzevria® betyder også, at Sundhedsstyrelsen ikke vil anbefale, at de ca. 150.000 personer, der har modtaget første stik, bliver færdigvaccineret med denne vaccine. De har derfor i stedet modtaget tilbud om færdigvaccination med en mRNA vaccine.

Se yderligere baggrundsmateriale her.

Det er efterfølgende politisk besluttet at indføre en tilvalgsordning, hvor de to vacciner, som Sundhedsstyrelsen ikke generelt kan anbefale, kan tilbydes til personer, som også ville være omfattet af det generelle vaccinationsprogram, men som efter lægelig rådgivning og informeret samtykke ønsker at blive vaccineret med en af de to vacciner i tilvalgsprogrammet. De juridiske og faglige rammer for dette er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om gratis vaccination mod covid-19, nr. 928 af 19. maj 2021, samt i Vejledning om vaccination mod covid-19, nr. 9352 af 19. maj 2021.

Tilvalgsordningen trådte i kraft den 20. maj 2021 og løber til den 31. august 2021.             

Gravide og ammende anbefales pr. 21. juli 2021 covid-19-vaccination med mRNA-vaccinerne Comirnaty® og Spikevax® via det generelle vaccinationsprogram. Dette anbefales på baggrund af gravide og ammendes risiko ved at få covid-19 og erfaringer fra andre lande ved brug af mRNA-vaccinerne. Gravide og ammende kan vaccineres efter samme retningslinjer som resten af befolkningen. 

Gravide og ammende indgår i målgruppe 10 svarende til deres alder, de er altså inviteret allerede og kan bestille vaccination. De er dermed også oprettet i DDV. Den gravide eller ammende skal følge vejledningen for tidsbestilling i det brev, denne har modtaget. Brevet modtages enten i e-Boks eller som fysisk brev.

Ja. Sundhedsstyrelsen har taget beslutning om at inddrage disse grupper i det generelle vaccinationsprogram, på baggrund af nye data fra flere andre lande der er i gang med at vaccinere disse grupper. Der er ikke set bekymrende bivirkninger særligt for disse grupper, og der er ingen mistanke om at vaccinen overføres til fosteret via moderkagen, eller til barnet via modermælken. Der er ej heller set øget risiko for aborter, misdannelser eller for tidlige fødsler hos gravide, der er vaccineret mod covid-19.

Sundhedsstyrelsen har ligeledes løbende været i dialog med fødselslæger, jordmødre og andre fagfolk med viden om covid-19 blandt gravide og ammende og vaccination.

Vaccination af gravide anbefales i 2. trimester og alternativt i 3. trimester. Ammende kan vaccineres med det samme.
Har den gravide særlig øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, kan vaccination efter en lægefaglig vurdering foregå på ethvert tidspunkt i graviditeten.

Uerkendt gravide, der er vaccineret i 1. trimester, anbefales at afvente med anden dosis covid-19-vaccine til 2. trimester.

Gravide og ammende kan i udgangspunktet vaccineres efter samme procedurer og retningslinjer som den øvrige befolkning og som beskrevet i Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19 i det generelle vaccinationsprogram. Der bør dog på vaccinationsstederne være særlig opmærksomhed på de gravide og ammende, ved at sikre fyldestgørende information inden vaccinationen, og i forbindelse med kødannelse og under selve vaccinationsproceduren, bør den gravide have mulighed for at sidde ned, idet, at det er tænkeligt, at vasovagale reaktioner kan forekomme mere hyppigt hos gravide, hvorfor den gravide bør sidde ned under selve vaccinationen.  

Der er ingen kendt risiko forbundet med at få en ikke-levende vaccine under amning. Covid-vaccinerne er alle inaktiverede vacciner. Det betyder dermed ikke noget at en ammende kvinde lige har modtaget en covid-vaccine og hendes barn umiddelbart efter skal børnevaccineres.

I det første halve år, hvor der blev vaccineret med covid-19-vacciner, var der ingen EMA-godkendte vacciner til børn og unge under 16 år. Dog har EMA godkendt Comirnaty® fra Pfizer-BioNTech (den 28. maj 2021) og Spikevax® fra Moderna (den 23. juli 2021) til anvendelse for børn fra 12 år og ældre.

Sundhedsstyrelsen har gennemgået det faglige grundlag for vaccination af de 12-15-årige og anbefaler, at de bliver vaccineret mod covid-19 som en del af det generelle vaccinationsprogram. De 12-15-årige inviteres til vaccination når alle de øvrige målgrupper er tilbudt vaccination, jvf. Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender.

Sundhedsstyrelsen finder, at vaccination af de 12-15-årige er sikker og effektiv. Det vurderes, at vaccination af denne aldersgruppe kan bidrage til at øge immuniteten i befolkningen og kan være vigtig i forhold til fortsat kontrol med epidemien i Danmark. Udvidelse af målgruppen for vaccination til, at inkludere børn på 12 år og derover kan desuden indirekte beskytte uvaccinerede personer og personer, der ikke har fuld effekt af vaccination mod alvorlig sygdom med covid-19.

Grundlaget for beslutningen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat af 17. juni 2021 vedr. vaccination af børn på 12-15 år.

Efter ibrugtagning af mRNA-vaccinerne er der indberettet et lille antal tilfælde af hjertemuskelbetændelse (myokarditis) og hjertehindebetændelse (perikarditis), der hovedsageligt er blevet observeret hos unge mænd, der har modtaget Comirnaty®fra Pfizer-BioNTech.

Disse sygdomme forsvinder ofte spontant, og hvis der er brug for behandling, er der gode behandlingsmuligheder. Det er meget sjældent, at myokarditis og perikarditis giver langvarigere mén. Det sikkerhedssignal, der aktuelt undersøges, er derfor ikke meget bekymrende.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder har fundet en sandsynlig sammenhæng mellem mRNA-vacciner og myokarditis og perikarditis, men har vurderet, at fordelene ved vaccination med disse klart opvejer de mulige risici ved vaccinerne. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har ligeledes undersøgt dette, og finder at der er en mulig sammenhæng mellem meget sjældne tilfælde af myokarditis og perikarditis og vaccination med Comirnaty® og Spikevax®. EMA har ligeledes konkluderet fordelene ved mRNA-vaccinerne fortsat opvejer de mulige risici. Yderligere om denne undersøgelse fremgår af en opdateret version af Retningslinjer for håndtering af vaccination mod covid-19 i det generelle vaccinationsprogram fra Sundhedsstyrelsen.

Comirnaty® fra Pfizer-BioNTech og Spikevax® fra Moderna er godkendt til personer fra 12 år. Børn, der bliver smittet med ny coronavirus har oftest milde eller ingen symptomer. Desuden har børn en lavere risiko for alvorlig sygdom og død som følge af covid-19 end andre aldersgrupper. Risikogrupperne for voksne kan ej heller overføres til børnepopulationen; heller ikke for de fleste børn med svær kronisk sygdom. Børn under 12 år er derfor på nuværende tidspunkt ikke målgruppe for vaccination mod covid-19 i Danmark.

Vaccination kan dog tilbydes til børn under 12 år efter en konkret lægefaglig vurdering, når de potentielle fordele vejer tungere end de potentielle risici ved vaccinen. Off-label-vaccination bør alene overvejes blandt svært syge børn. Når vaccination tilbydes uden for indikation, påhviler der den ordinerende læge en skærpet informationspligt.             

Ja, personer, som har haft covid-19, anbefales stadig at blive vaccineret. Dette skyldes, at det er uklart, i hvilket omfang covid-19 infektion giver beskyttende antistoffer. Vaccination bør dog udsættes, til personen er rask. For personer med symptomer såvel som for asymptomatiske personer gælder nedenstående retningslinjer. 

• Tidligere påvist covid-19: Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
• Aktuel bekræftet covid-19: Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
• Aktuel formodet covid-19 (afventer test): Vaccination udskydes indtil der foreligger et testsvar. Hvis svaret er negativ og personen er asymptomatisk kan vaccination tilbydes. Såfremt der opstår symptomer og/eller testen er positiv bør vaccination udskydes til 1 måned efter overstået sygdom og derefter gives så hurtigt som muligt.
• Aktuel nær kontakt (afventer test): Vaccination bør udskydes, indtil der foreligger et testsvar fra dag 6 eller senere. Hvis svaret er negativt og personen er asymptomatisk kan vaccination tilbydes. Såfremt der opstår symptomer og/eller testen er positiv bør vaccination udskydes til tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter gives så hurtigt som muligt.
• Afventer testsvar af anden årsag (dvs. testes ikke på baggrund af symptomer eller som følge af definition som nær kontakt): Der kan tilbydes vaccination selvom testsvar afventes.
• Bekræftede eller formodede post-covid-19 symptomer (senfølger): Efter individuel vurdering kan vaccination tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
• Covid-19 mellem 1. og 2. dosis vaccine: Vaccination med 2. dosis tilbydes 1-3 måneder efter overstået sygdom eller positiv test. Dette gælder også, hvis det betyder, at intervallet mellem 1. og 2. dosis bliver længere end anbefalet.

Hvis man har været forhindret i at få vaccinen pga. sygdom, kan tidspunktet for anden dosis ligge uden for det anbefalede maksimuminterval, i dette tilfælde gives vaccinen, når der er gået den anbefalede tid fra sygdomsperioden, se ovenfor. Man starter aldrig forfra i vaccinationsserien.

Sundhedsstyrelsen vurderer i sin Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19, at vaccination bør gives med forsigtighed til personer med trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser, og der bør anvendes særlige kanyler (fx størrelse 25-27 G), eftersom at der kan opstå blødning efter intramuskulær injektion hos denne gruppe.

Bløderpatienter med svær eller moderat hæmofili A eller B eller svær von Willebrands sygdom kan vaccineres intramuskulært, hvis de har modtaget forebyggende behandling med faktorpræparat få timer før vaccination. Bløderpatienter med mildere blødersygdom skal kontakte deres hæmofilicenter mhp., om de bør behandles forebyggende med blødermedicin inden vaccination.

Almindelig AK-behandling kontraindicerer ikke under normale omstændigheder intramuskulær injektion, og dermed er almindelig AK-behandling heller ikke kontraindikation mod vaccination.             

Personer med immundefekt eller personer, som får immunsupprimerende behandling, fx højdosis prednisolon eller biologisk behandling, kan sædvanligvis godt blive vaccineret. Effekten af vaccination kan dog være nedsat.

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) vurderer, at vigtigheden af at vaccinere patienter med kræft mod covid-19, overstiger teoretiske overvejelser om timing af vaccination i forhold til kemoterapi. DSKO anbefaler derfor, at patienter med kræft prioriteres til vaccination mod covid-19, uafhængig af øvrig kræftbehandling, samt at vaccinen kan gives når som helst i kræftbehandlingsforløbet.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en faglig arbejdsgruppe vurderet, at personer med svært nedsat immunforsvar kan have utilstrækkelig effekt af covid-19 vaccinationen. Disse personer har samtidig en øget risiko for et alvorligt og langvarigt forløb med covid-19. Målgruppen for en 3. dosis covid-19 vaccination består fortrinsvis af personer med visse typer ondartede blod- og knoglemarvssygdomme, som f.eks. kronisk leukæmi, lymfom og sygdommen myelomatose, samt organtransplanterede patienter.

Derudover er det også muligt for patienter med visse alvorlige reumatologiske lidelser samt andre sygdomme eller behandlinger, der rammer den del af immunforsvaret, der skal reagere på en vaccine, at blive individuelt vurderet til en 3. dosis covid-19 vaccination. For en liste over alle sygdommene, der er inkluderet i denne målgruppe, se Sundhedsstyrelsens anbefaling vedrørende revaccination mod covid-19 af personer med svært nedsat immunforsvar.

Det forventes, at patienten har et aktivt forløb på en sygehusafdeling for sygdommen/tilstanden. Der forventes ikke at være patienter med svært nedsat immunforsvar i almen praksis.

Vær opmærksom på, at virkningen af de tidligere ni måneders vaccination ophæves ved stamcelletransplantation, derfor bør patienter, der har fået foretaget stamcelletransplantation tilbydes et nyt fuldt vaccinationsregime (med to doser mRNA-vaccine) to til tre måneder efter transplantation.
Det anbefales fortsat ikke, at foretage antistofmåling inden revaccination.

Ud over ovenstående grupper tilbydes fra uge 36 også plejehjemsbeboere en tredje dosis mRNA covid-19-vaccine. Sundhedsstyrelsen anbefaler dette på baggrund af udmeldinger fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) samt Det Europæiske Smitteagentur (ECDC). Desuden er der i de seneste uger set en øget tendens til smittetilfælde på plejehjem.

Plejehjemsbeboere vil også fra 1. oktober 2021 have mulighed for at blive influenzavaccineret, og der er intet krav om tidsinterval mellem influenzavaccinen og covid-19-vaccinen, som derfor kan gives samtidig, men i forskellige sprøjter og i forskellige ekstremiteter.
Vaccination af plejehjemsbeboere vil ske på plejehjemmene, foretaget af regionernes udekørende enheder.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de inden for de kommende uger, vil melde en samlet plan for udrulning af revaccination ud.

Den behandlende læge på sygehus visiterer udvalgte patienter med svært nedsat immunforsvar omfattet af Sundhedsstyrelsens retningslinje. CPR-numrene indsendes via regionen til Statens Serum Institut. Herefter oprettes vaccinationsforløb og patientens visiteres via e-Boks til tredje dosis.

Efter lokal aftale kan den behandlende læge på sygehusafdelingen ordinere tredje dosis covid-19 vaccination til de ovennævnte udvalgte patienter, i det tilfælde, at vaccination kan foregå på selve sygehusafdelingen. Lægen opretter et nyt forløb med en tredje dosis i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), vælg det forløb hvori der i navnet indgår ”enkeltstående (uden invitation)”” Se vejledning for tildeling af forløb i DDV her.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en formel godkendelse fra det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) af mRNA vaccinerne Comirnaty® eller Spikevax® til brug for revaccination.

Ordination af doser ud over det anbefalede to-dosis vaccinationsregime, ligger derfor udenfor godkendelsesgrundlaget og er således off-label. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at fordelene ved vaccination klart opvejer de mulige risici. Sundhedsstyrelsens anbefalinger hviler på lignende anbefalinger fra andre lande, fx USA , samt udmeldinger fra EMA og det europæiske Smitteagentur (ECDC).

Grundet ovenstående er der skærpet informations- og journalføringspligt. Det indebærer, at patienten informeres grundigt herom jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling.

Ved vaccination med Comirnaty® og Spikevax®, der bruges i det generelle vaccinationsprogram, skal man vaccineres to gange. For Vaxzevria® og COVID-19 Vaccine Janssen® gælder det, at man henholdsvis skal vaccineres to og én gang.

For Comirnaty® gælder, at anden vaccination gives minimum 21 dage efter første dosis.

For Spikevax® gælder, at anden vaccination gives minimum 28 dage efter første dosis.

For Vaxzevria® gælder, at anden vaccination gives minimum 28 dage efter første dosis. 2. stik med Vaxzevria® har dog ikke været aktuelt i det generelle vaccinationsprogram i Danmark, da vaccinen blev taget ud af dette den 14. april 2021. Personer der har modtaget første dosis med Vaxzevria® er blevet tilbudt anden dosis med en mRNA vaccine, inden for ovenstående tidsinterval.

COVID-19 Vaccine Janssen® gives i en ét-dosis.

Den 30. august 2021 besluttede Sundhedsstyrelsen, at visse personer kan tilbydes en tredje dosis. Målgruppen er beskrevet under spørgsmålet "hvilke personer tilbydes en 3. dosis covid-19 vaccine?" For disse personer gælder det, at de skal vaccineres med enten Comirnaty® eller Spikevax® (uafhængigt af hvilken en af disse, patienten er vaccineret med ved de første to stik). Tredje dosis skal gives minimum én måned efter anden dosis, og det bør tilstræbes, at denne er givet ni måneder efter anden dosis. Hvis dette ikke kan overholdes, bør tredje dosis gives hurtigst muligt.

Yderligere information.

Kort tid efter anden vaccination, vil de fleste være godt beskyttet. Ifølge produktresuméet for Comirnaty® opnås dette efter 7 dage. For Spikevax®, COVID-19 Vaccine Janssen® og Vaxzevria®opnås dette efter henholdsvis 14, 14 og 15 dage.

For alle vacciner gælder det, at der ikke kan opnås 100 % beskyttelse mod sygdom. Derfor vil man kunne få covid-19, selvom man er vaccineret, men vaccination mod covid-19 vil beskytte de fleste. Længden af denne beskyttelse er kontinuerligt under afklaring, men er for nuværende sat til at være mindst 12 måneder.

Man opnår et gyldigt coronapas i perioden 14–42 dage efter første vaccination. Dokumentationen vil altså være gyldig som coronapas fra 14 dage efter første vaccination og indtil 42 dage efter første vaccination. Det forventes, at de fleste borgere vil modtage deres anden vaccination inden for de 42 dage. Hvis de 42 dage overskrides, er coronapasset gyldigt umiddelbart efter andet stik. Ovenstående regler om gyldighed af coronapas gælder også den gruppe borgere, der har modtaget et vaccinationsforløb med forskellige covid-19 vacciner, f.eks. én dosis Vaxzevria®og én dosis af en mRNA-vaccine, eller to forskellige mRNA-vacciner (Comirnaty® eller Spikevax®). Coronapasset for færdigvaccination samt immunitet, er for nuværende gyldigt i 12 måneder.

For yderligere information læs her.

Det anbefalede minimumsinterval for Comirnaty® er 21 dage, dog er der et absolut minimumsinterval på 19 dage. Så hvis den anden dosis af Comirnaty® gives mindre end 19 dage efter den første dosis, medregnes denne dosis ikke, og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 21 dage efter den dosis, der er givet for tidligt. Intervallet på 19 dage er det mindste interval, der blev brugt i de kliniske forsøg.

Det anbefalede minimumsinterval for Spikevax® er 28 dage, dog er der fastsat et absolut minimumsinterval på 25 dage. Så hvis den anden dosis af Spikevax® gives mindre end 25 dage fra første dosis, medregnes denne ikke, og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 25 dage efter den dosis, der blev givet for tidligt.

Det anbefalede minimumsinterval for Vaxzevria® er 28 dage, dog er der et absolut minimumsinterval på 26 dage. Så hvis den anden dosis af Vaxzevria® gives mindre end 26 dage fra første dosis medregnes denne ikke og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 28 dage efter den dosis, der er blevet givet for tidligt.             

Hvis man glemmer at få anden dosis vaccine rettidigt, skal den gives snarest muligt. Man starter aldrig forfra i vaccinationsserien. 

Ja, det skal man. 

Dog gælder der særlige forhold for personer, der har modtaget en Vaxzevria®. Sundhedsstyrelsen vurderer, efter at have gennemgået dokumentation og de faglige anbefalinger fra andre lande, at tilbyde alle, der har modtaget 1. stik med Vaxzevria® at få andet stik med en mRNA-vaccine. Dette er de blevet tilbudt ca. 12 uger efter, de fik deres første stik med covid-19 vaccinen fra AstraZeneca. To uger efter det andet stik kan de betragtes som færdigvaccinerede og fuldt beskyttede.

Yderligere information.

Hvis en borger utilsigtet har modtaget to forskellige covid-19-vacciner, der benytter samme antigen, kan borgeren betragtes som færdigvaccineret. Dvs. der skal ikke gives flere doser vaccine. En borger kan derfor betragtes som færdigvaccineret, hvis der utilsigtet er givet fx en dosis Comirnaty® efterfulgt af en dosis Spikevax®, eller omvendt. Ligeledes er det i ovenstående nævnt, at personer der har fået Vaxzevria® først efterfulgt af en mRNA-vaccine får godkendt dette vaccinationsforløb. Dog skal minimumsintervallerne, gældende for den førstgivne vaccine være overholdt.  

Det er beskrevet under hver enkelt vaccine i Vaccineleksikon.

Det er beskrevet under hver enkelt vaccine i Vaccineleksikon.

Værnemidler skal bruges, som det anbefales af de danske sundhedsmyndigheder i den aktuelle situation.

Der skal anvendes aseptisk teknik i forbindelse med opblanding af vaccinen og ved udtagning af enkelte doser vaccine fra multidosis hætteglasset. Der skal enten anvendes handsker eller sikres desinfektion af hænder forud for indgivelse af vaccinationen.

Borgeren skal ligeledes anvende værnemidler, som det anbefales i den aktuelle situation af de danske sundhedsmyndigheder.

Covid-19 vacciner skal administreres ved intramuskulær (i.m.) injektion. Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel, deltamusklen), hvor den er tykkest. For børn og voksne anvendes en steril éngangssprøjte påsat en intramuskulær kanyle (22-23 G). En kanylelængde på 20-25 mm vil typisk være passende. Længden bør tilpasses størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag, dette gælder både for børn, unge og voksne.

Hvis der er kontraindikationer for at vaccinere i musculus deltoideus, kan vaccinen om nødvendigt gives I.M. i midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på ydersiden af låret).

Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine. I forbindelse med undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion af covid-19 vaccine fra AstraZeneca og optræden af sjældne men alvorlige tilfælde med blodpropper og blødninger, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift. Dette gælder for alle de godkendte covid-19 vacciner, både ved injektion i m. deltoideus, men også for den alternative mulighed for injektion i m. vastus lateralis, hvis injektion i m. deltoideus ikke er mulig.

Efter vaccination skal den vaccinerende sundhedsperson sikre, at vaccinationen registreres i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), herunder cpr-nr., type af vaccine og batch-nummer/lotnummer på vaccinen. Det er centralt for sikkerheden og for at sikre, at personer får den samme type vaccine begge gange, at det registreres, hvem der er blevet vaccineret, hvornår og med hvilken vaccine. Vaccinationen skal effektueres (det vil sige registreres) fra det tildelte vaccinationsforløb i DDV. Herved sikres, at dato for næste vaccination automatisk tilrettes under hensyntagen til minimumsintervaller i den enkelte serie. Registrering i DDV er samtidig en nødvendighed for at udstede et gyldigt coronapas.  

Efter vaccination skal den vaccinerede opholde sig i venteområdet i 15 minutter. Dette skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde en alvorlig allergisk reaktion, hvor der er brug for akut behandling. Det er heldigvis meget sjældent, normalt optræder anafylaktisk shock efter vaccination med en hyppighed på mindre end 1:1.000.000.

Der er i en artikel rapporteret en højere forekomst af anafylaksi ved vaccination med Comirnaty® end ved øvrige vacciner. Artiklen er baseret på indberetninger af bivirkninger efter vaccination af ca. 2 millioner sundhedspersoner i USA. Cirka 1 ud af 100.000 udviklede anafylaksi efter vaccination med Comirnaty® mod forventet 1 ud af 1.000.000 ved øvrige vacciner. Således var anafylaksi fortsat en sjælden bivirkning blandt de personer, der blev vaccineret med Comirnaty®.

Data fra den danske overvågning af bivirkninger viste i starten en endnu højere risiko, men er nu faldet til ca. det samme risikoniveau som er fundet i USA. Spikevax® ser ud til at have en risiko for anafylaktiske straks-reaktioner på samme niveau som Comirnaty®, her er den statistiske usikkerhed dog større grundet det lavere antal givne doser. Det er forventeligt, at der totalt vil ses flere tilfælde af anafylaksi, fordi en stor del af befolkningen vaccineres.

Comirnaty® (Pfizer-BioNTech)
I det kliniske forsøg med Comirnaty® blev sikkerheden vurderet to måneder efter den anden dosis. Meget almindelige (> 1/10) bivirkninger var hovedpine, led- og muskelsmerter/ømhed, smerter og hævelse ved indstikssted, træthed, kuldegysninger og feber. Almindelige (> 1/100 til > 1/10) bivirkninger var rødme og ved indstikssted samt kvalme. Ikke almindelige (> 1/1000 til > 1/100) bivirkninger var almen sygdomsfølelse, søvnløshed, smerte i ekstremitet, lymfeknudehævelse og kløe ved indstikssted. Sjældne (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) bivirkninger var akut perifer facialis parese.

Spikevax® (Moderna)
I det kliniske forsøg blev sikkerhedsprofilen for Spikevax® klarlagt. De hyppigste bivirkninger var hævede lymfeknuder under den arm, man er vaccineret i, hovedpine, kvalme og opkast, muskelsmerter, ledsmerter, smerte og hævelse ved injektionsstedet, træthed, kulderystelser og feber (set hos ≥1/10). Almindelige bivirkninger var udslæt, erythem og nældefeber ved injektionsstedet (set hos ≥1/100 til <1/10). Ikke almindelige bivirkninger var hudkløe (set hos ≥1/1.000 til <1/100). Sjældne bivirkninger var akut ansigtslammelse og hævelse i ansigtet (set hos ≥1/10.000 til <1/1.000). Hævelse i ansigtet blev observeret hos to personer med dermatologiske fillers i anamnesen. Vaccinen er også testet i 343 personer, der var seropositive for SARS-CoV-2 før første vaccination, og her var sikkerhedsprofilen tilsvarende den beskrevet ovenover.
Derudover er der efter ibrugtagning af begge vacciner i USA og England observeret enkelte tilfælde af anafylaksi.

Vaxzevria® (AstraZeneca)
De hyppigst rapporterede bivirkninger var ømhed på injektionsstedet (63,7 %), smerter på injektionsstedet (54,2 %), hovedpine (52,6 %), træthed (53,1 %) myalgi (44,0 %), utilpashed (44,2 %), pyreksi (inkluderer febertilstand (33,6 %) og feber >38 °C (7,9 %)), kulderystelser (31,9 %), artralgi (26,4 %) og kvalme (21,9 %). De fleste bivirkninger var af let til moderat sværhedsgrad og forsvandt sædvanligvis inden for få dage efter vaccinationen. Sammenlignet med den første dosis blev bivirkningerne efter den anden dosis rapporteret som værende lettere, og de blev rapporteret sjældnere.

For mere information om alvorlige bivirkninger i forbindelse med covid-19 vaccine fra Vaxzevria®.

COVID-19 Vaccine Janssen®
De hyppigste bivirkninger var smerter ved injektionsstedet (48,6 %), hovedpine (38,9 %), træthed (38,2 %), muskelømhed (33,2 %) og kvalme (14,2 %). Feber (defineret som temperatur > 38,0°C) blev observeret hos 9 % af deltagerne.
De fleste bivirkninger opstod inden for en til to dage efter vaccination og optrådte i let til moderat grad og var af en til to dages varighed. Disse bivirkninger optrådte hos flere end én ud af 10 personer.

Yderligere information om alvorlige virkninger i forbindelse med COVID-19 Vaccine Janssen®

Der vil gradvist komme mere viden om vaccination af personer med overstået infektion med covid-19. Der er ikke noget, der tyder på, at vaccination af tidligere SARS-CoV-2-smittede skulle være forbundet med øget risiko.

I godkendelsesstudierne for både Comirnaty®, Spikevax® Vaxzevria® og COVID-19 Vaccine Janssen® har nogle studiedeltagerenes blodprøver vist tidligere, uerkendt infektion. Sikkerhedsprofilen af vaccinerne var her sammenlignelig med den generelle bivirkningsprofil blandt alle vaccinerede, dvs. der blev ikke set flere bivirkninger efter vaccination af personer, som havde haft SARS-CoV-2-infektion end blandt andre vaccinerede.

Da covid-19 vaccinerne alle er nye, er de underlagt skærpet indberetningspligt. Det betyder, at læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år fra faktisk markedsføring af vaccinen er påbegyndt i Danmark. Indberetning kan udføres via dette link.

Efter de første to år omfatter indberetningspligten alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at et lægemiddel (herunder vacciner) skal være underlagt skærpet indberetningspligt i en længere periode. Det vil være med henblik på at indsamle mere viden om bivirkninger ved lægemidlet og for at skærpe bivirkningsovervågningen. Lægemiddelstyrelsen offentliggør en ajourført liste over lægemidler, der er underlagt skærpet indberetningspligt på styrelsens hjemmeside. Listen er tilgængelig her.

Alle sundhedspersoner, den vaccinerede eller dennes pårørende, kan indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Dette vejledes der om på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Let øvre respiratorisk sygdom uden eller med feber op til 38°C er ikke nogen hindring for at vaccinere. Hvis en person har alment ubehag, bør vaccination udsættes, indtil personen er kommet sig helt. Dette for at undgå at forveksle akut sygdom (inklusive covid-19) med mulige reaktioner på vaccinen. 

Personer som har haft alvorlige allergiske reaktioner over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, herunder personer med kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylene glycol.
Der er krydsreaktion mellem macrogol/PEG/polyethylenglycol allergi og allergi mod polysorbat 80, som flere af de nuværende eller potentielt kommende vacciner indeholder (fx Vaxzevria®, Covid-19 Vaccine Janssen®) . Patienterne skal vurderes af et allergicenter for evt. vaccination med alternativ vaccine.

Personer, som har haft anafylaktisk straksreaktion efter første vaccination med Comirnaty®, Spikevax® eller Vaxzevria® bør ikke modtage anden vaccination med samme vaccine.          

Personer, der har oplevet anafylaktisk straksreaktion efter andre vaccinationer, efter injektion af et lægemiddel eller som har oplevet gentagne alvorlige systemiske straksreaktioner/anafylaksi på flere orale lægemidler, bør vurderes af en læge, før de vaccineres med covid-19 vacciner. Særligt skal man være opmærksom på personer, som kunne have en ikke-diagnosticeret allergi over for indholdsstoffet polyethylenglykol (PEG).

Det skal vurderes, om vaccination skal foregå under særligt skærpet anafylaksiberedskab på afdeling på et hospital, der er vant til at håndtere dette.

Personer med mastocytose skal vaccineres på specialafdeling med landsfunktion (Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital), der har kontakten til disse patienter.

Personer med aktuel covid-19-infektion eller som afventer svar på test, se ovenfor.

Desuden skal personer med feber over 38°C eller almene symptomer på sygdom udskyde vaccinationen, til personen er rask. Personen skal selv huske at afbestille sin tid og bestille en ny tid til vaccination.

Personer under 12 år. Man bør være opmærksom på, hvilken aldersgruppe den enkelte vaccine er godkendt til.

Ja, det må man gerne. Man kan af hensyn til forskellige bivirkningsprofiler vælge at adskille covid-19-vaccinen og andre vacciner med et interval på syv dage. Dette er dog ikke et krav og covid-19-vaccinerne kan gives med hvilket som helst interval til andre vacciner.

Covid-19-vaccinerne må ikke blandes i samme sprøjte som andre vacciner.

Det anbefales ligeledes, at vaccinerne ikke gives samme sted. Hvis de gives samtidig, bør man anvende forskellige injektionssteder, f.eks. højre og venstre muskel deltoideus.

Nej. Vaccination med de covid-19-vacciner vi bruger i Danmark, vil ikke bevirke, at personen tester positiv, på hverken en PCR- eller hurtigtest.

Hvis personen efterfølgende får taget en antistoftest, vil dette svar være påvirket af en eventuel vaccination.