Spørgsmål og svar om covid-19-vaccination

Her finder du spørgsmål og svar om covid-19-vaccination, der især henvender sig til sundhedspersonale.

Information til borgere

Hvorfor hører man forskellige navne på den samme vaccine?

Comirnaty®

Den første vaccine, der blev godkendt i Danmark, er produceret af Pfizer-BioNTech, og den første levering kom med amerikansk label mærket Pfizer-BioNTech COVID-19 vaccine. I materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, har der også været brugt et produktnavn, givet af producenten, COVID-19 vaccine BNT162b2 samt COVID-19 Vaccine Pfizer-BioNTech. For nuværende går vaccinen under navnet Comirnaty®.I efteråret 2022 er en ny variantopdateret rbooster-vaccine blevet godkendt, denne går under navnet Comirnaty original/omikron BA.1®.

Spikevax®

Vaccinen fra Moderna har været kendt under navnet COVID-19 Vaccine Moderna®, men firmaet gav vaccinen navnet Spikevax® den 23. juni 2021. I efteråret 2022 er en ny variantopdateret booster-vaccine blevet godkendt, denne går under navnet Spikevax bivalent original/omikron BA.1®.

COVID-19 vaccine Janssen®

Vaccinen fra Johnson & Johnson er udviklet af firmaets datterselskab Janssen, og har været kendt under navnet COVID-19 Vaccine Janssen®. Firmaet gav vaccinen navnet Jcovden® den 28. april 2022.

Vaccinen er for nuværende ikke en del af det generelle vaccinationsprogram i Danmark, men indgik derimod i tilvalgsprogrammet. Dog har private udbydere af vaccinationer kunne tilbyde vaccination med Jcovden® siden den 14. september 2021, læs mere om ordningen på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Hvilke vacciner er godkendt i Danmark?

Danmark påbegyndte den 27. december 2020 vaccination med Comirnaty® fra Pfizer-BioNTech Den 6. januar 2021 blev endnu en vaccine, Spikevax® fra Moderna, godkendt. Den 29. januar 2021 blev Vaxzevria® fra AstraZeneca godkendt.

Den 11. marts 2021 blev vaccinen Jcovden® fra Janssen godkendt. Den 20. december 2021 blev Nuvaxovid® fra producenten Novavax godkendt men er ikke taget i brug i det danske vaccinationstilbud.

De forskellige vacciner er godkendt til brug i forskellige aldersgrupper. Comirnaty® er godkendt til brug fra 5 år, og Spikevax® er godkendt til brug fra 6 år. 

Vaxzevria®, Jcovden® og Nuvaxovid®der ikke er inkluderet i det generelle vaccinationsprogram, men godkendt til brug i Danmark, kan alle bruges fra 18 år og derover. Der er ingen øvre aldersgrænser for nogle af de nævnte vacciner.

I efteråret 2022 er to variantopdaterede boostervacciner, der indeholder den originale variant, samt omikronvarianten BA.1 godkendt af EU-kommissionen til brug ved boostervaccination. Vaccinerne hedder Comirnaty Original/Omikron BA.1 fra Pfizer-BioNTech og Spikevax bivalent Original/Omikron BA.1 fra Moderna.

Hvorfor anvendes Vaxzevria® og Jcovden® ikke i det generelle vaccinationsprogram?

Sundhedsstyrelsen besluttede den 14. april 2021, at det generelle vaccinationsprogram mod covid-19 i Danmark, skulle fortsætte uden Vaxzevria®. Baggrunden for det var en etableret sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige tilfælde af komplicerede blodpropper. Denne tilstand har fået navnet VITT (Vaccine Induceret Immun Trombose og Trombocytopeni). Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelen ved vaccination ikke opvejede denne risiko i den aktuelle situation i Danmark, hvor vi havde lav smitte og kontrol med covid-19-epidemien i Danmark, og hvor en fortsat udrulning af vaccinationsprogrammet uden denne vaccine kun ville forsinke den samlede vaccinationskalender med få uger.

Sundhedsstyrelsen vurderede desuden i den daværende danske epidemikontekst, at fordelene ved at vaccinere med Jcovden® ikke stod mål med risikoen for mulige skadevirkninger i form af VITT hos de vaccinerede. Sundhedsstyrelsen fandt derfor, at det generelle vaccination program mod covid-19 i Danmark skulle fortsætte uden brug Jcovden®.       

 

Gravide og ammende

Information målrettet gravide og ammende findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Må gravide og ammende vaccineres?

Gravide og ammende må gerne vaccineres med Spikevax® og Comirnaty®. Gravide, der ikke er primærvaccineret anbefales primærvaccination med en af ovenævnte vacciner.

Gravide anbefales ligeledes booster-vaccination med en af de variantopdaterede vacciner enten Spikevax bivalent Original/Omikron BA.1 fra Moderna eller Comirnaty Original/Omikron BA.1 fra Pfizer-BioNTech.

Ammende er for nuværende ikke i målgruppen, der tilbydes booster-vaccination.            

Er det sikkert for gravide og ammende at blive vaccineret?

Sundhedsstyrelsen har i april 2022 udgivet et opdateret notat med nye data vedr. alvorlighed af covid-19 hos gravide og vedrørende effekt og sikkerhed ved covid-19 vaccination af gravide. Der er ikke set bekymrende bivirkninger særligt for disse grupper, og der er ingen mistanke om, at vaccinen overføres til fosteret via moderkagen, eller til barnet via modermælken. Der er ej heller set øget risiko for aborter, misdannelser eller for tidlige fødsler hos gravide, der er vaccineret mod covid-19.

Hvornår skal gravide og ammende vaccineres?

Det anbefales, at den gravide vaccineres så tidligt i graviditeten som muligt, for at den gravide opnår nogen beskyttelse tidligt i graviditeten og fuld beskyttelse inden 3. trimester. Gravide kvinder, som har færdiggjort primærvaccination, anbefales boostervaccination.

Ammende er aktuelt ikke omfattet af anbefaling om vaccination, men har mulighed for at blive primærvaccineret, såfremt de ønsker dette. Der er ikke særlige forsigtighedsregler ved vaccination af ammende. Ammende er for nuværende ikke i målgruppen, der tilbydes booster-vaccination med en variantopdateret covid-19-vaccine.

Er der særlige forhold på vaccinationsstedet for vaccination af gravide?

Gravide kan i udgangspunktet vaccineres efter samme procedurer og retningslinjer som den øvrige befolkning og som beskrevet. Der bør dog på vaccinationsstederne være særlig opmærksomhed på de gravide og ammende, ved at sikre fyldestgørende information inden vaccinationen, og i forbindelse med kødannelse og under selve vaccinationsproceduren, bør den gravide have mulighed for at sidde ned, idet, at det er tænkeligt, at vasovagale reaktioner kan forekomme mere hyppigt hos gravide, hvorfor den gravide bør sidde ned under selve vaccinationen.  

Er der særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med covid-19-vaccination, det almindelige børnevaccinationsprogram og ammende kvinder?

Der er ingen kendt risiko forbundet med at få en ikke-levende vaccine under amning. Covid-vaccinerne er alle inaktiverede vacciner. Det betyder dermed ikke noget at en ammende kvinde lige har modtaget en vaccination mod covid-19 og hendes barn umiddelbart efter skal børnevaccineres.

 

Børn

Børn og covid-19-vaccination

Det er ikke en generel anbefaling, at vaccinere personer under 18 år mod covid-19.
Dog kan børn og unge i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, fortsat tilbydes primær- og booster-vaccination. Både primær- og booster-vaccination kan ske, efter konkret, individuel vurdering af speciallæge i pædiatri.

For børn og unge fra 12 år og derover består det primære vaccinationsforløb af enten 2 doser Comirnaty® (0,3mL, 30 µg) med 21-42 dages interval.

Eller
2 doser Spikevax® (0,5 mL, 100 µg) med 28-43 dages interval.

Booster-dosis til børn på 12 år og derover, tidligst 3 måneder efter primærvaccination.

Booster-vaccination kan foretages med nedenstående vacciner, dog anbefales det at booster-vaccinere med de variantopdaterede vacciner.

  • Comirnaty® (0,3mL, 30 µg)
  • Comirnaty original/omikron BA.1® (0,3mL, 30 µg)
  • Spikevax® (0,25 mL, 50 µg)
  • Spikevax bivalent original/omikron BA1® (0,5 mL, 50 µg)

For børn i alderen 5-11 år består det primære vaccinationsforløb af enten:

Comirnaty® (0,2 mL, 10 µg, børneformulering eller 0,1 mL, 10 µg, voksenformulering) med 21-42 dages interval

Eller

2 doser Spikevax® (0,25 mL, 50 µg) med 28-43 dages interval. Booster-vaccination af børn under 12 år er off-label.

Bivirkninger

Milde, almindelige bivirkninger.

Det er generelt for alle vacciner, at de har bivirkninger. Det gælder både for børn og voksne. Normalt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, som er naturlige tegn på, at kroppens immunsystem reagere på vaccinen.

 

Personer med tidligere eller aktuel covid-19-infektion, eller som afventer svar på test

Hvis en person har haft covid-19, skal personen så vaccineres alligevel?

Ja, personer, som har haft covid-19, anbefales stadig at blive vaccineret. Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.

For personer med symptomer såvel som for asymptomatiske personer gælder nedenstående retningslinjer.
 

Hvis en person aktuelt har covid-19 eller afventer testsvar, hvornår kan personen så vaccineres?

  • Tidligere påvist covid-19: Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
  • Aktuel bekræftet covid-19: Vaccination kan tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
  • Aktuel formodet covid-19 (afventer test): Vaccination bør kun udskydes hvis personen har betydelige symptomer på covid-19. Hvis personen ikke har betydelige symptomer, kan vaccinationen gennemføres.
  • Aktuel nær kontakt (afventer test): Vaccination bør kun udskydes hvis personen har symptomer på covid-19 eller af anden årsag er i selvisolation (fx som husstandskontakt). Afventer testsvar af anden årsag (dvs. testes ikke på baggrund af symptomer eller som følge af definition som nær kontakt): Der kan tilbydes vaccination selvom testsvar afventes.
  • Bekræftede eller formodede post-covid-19 symptomer (senfølger): Efter individuel vurdering kan vaccination tilbydes tidligst 1 måned efter overstået sygdom og derefter så hurtigt som muligt.
  • Covid-19 mellem 1. og 2. dosis vaccine: Vaccination med 2. dosis tilbydes 1 måned efter overstået sygdom eller positiv test og derefter så hurtigt som muligt. Dette gælder også, hvis det betyder, at intervallet mellem de to doser bliver længere end anbefalet.
  • Covid-19 mellem primærvaccination og revaccination. eller boosterdosis: Til de, der tilbydes revaccination eller boosterdosis, kan denne dosis gives 1 måned efter overstået sygdom eller positiv test og derefter så hurtigt som muligt. Dette gælder også, hvis det betyder, at intervallet mellem de to doser bliver længere end anbefalet Hvis man har været forhindret i at få vaccinen pga. sygdom, kan tidspunktet for næste dosis ligge uden for det anbefalede maksimuminterval, i dette tilfælde gives vaccinen, når der er gået den anbefalede tid fra sygdomsperioden, se ovenfor. Man starter aldrig forfra i vaccinationsserien.             

 

Personer med blødningsforstyrrelser eller nedsat immunforsvar

Den som skal vaccineres har en blødningsforstyrrelse eller er i AK-behandling – hvad så?

Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccination bør gives med forsigtighed til personer med trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser, og der bør anvendes særlige kanyler (fx størrelse 25-27 G), eftersom at der kan opstå blødning efter intramuskulær injektion hos denne gruppe.

Bløderpatienter med svær eller moderat hæmofili A eller B eller svær von Willebrands sygdom kan vaccineres intramuskulært, hvis de har modtaget forebyggende behandling med faktorpræparat få timer før vaccination. Bløderpatienter med mildere blødersygdom skal kontakte deres hæmofilicenter mhp., om de bør behandles forebyggende med blødermedicin inden vaccination.

Almindelig AK-behandling kontraindicerer ikke under normale omstændigheder intramuskulær injektion, og dermed er almindelig AK-behandling heller ikke kontraindikation mod vaccination.

Kan personer med nedsat immunforsvar vaccineres?

Personer med stærkt nedsat immunforsvar anbefales en tredje dosis i deres primærvaccinationsprogram, 3. dosis bør gives mindst 28 dage efter 2. dosis. Der gives fuld dosis ved en 3. dosis i primærvaccinationsprogrammet.

Kan personer i kemoterapi vaccineres?

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) vurderer, at vigtigheden af at vaccinere patienter med kræft mod covid-19, overstiger teoretiske overvejelser om timing af vaccination i forhold til kemoterapi. DSKO anbefaler derfor, at patienter med kræft prioriteres til vaccination mod covid-19, uafhængig af øvrig kræftbehandling, samt at vaccinen kan gives når som helst i kræftbehandlingsforløbet.

 

3-dosis program og revaccination

Hvilke personer bliver tilbudt en 3. dosis covid-19 vaccine som grundvaccination?

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en faglig arbejdsgruppe vurderet, at personer med svært nedsat immunforsvar kan have utilstrækkelig effekt af covid-19 vaccinationen. Disse personer har samtidig en øget risiko for et alvorligt og langvarigt forløb med covid-19. Målgruppen for en 3. dosis covid-19 vaccine består fortrinsvis af personer med visse typer ondartede blod- og knoglemarvssygdomme, som f.eks. kronisk leukæmi, lymfom og sygdommen myelomatose, samt organtransplanterede patienter.

Derudover er det også muligt for patienter med visse alvorlige reumatologiske lidelser samt andre sygdomme eller behandlinger, der rammer den del af immunforsvaret, der skal reagere på en vaccine, at blive individuelt vurderet til en 3. dosis covid-19 vaccination. For en liste over alle sygdommene, der er inkluderet i denne målgruppe, se Sundhedsstyrelsens anbefaling vedrørende revaccination mod covid-19 af personer med svært nedsat immunforsvar.

Det forventes, at patienten har et aktivt forløb på en sygehusafdeling for sygdommen/tilstanden. Der forventes ikke at være patienter med svært nedsat immunforsvar, som alene behandles i almen praksis.

Revaccination af immunsupprimerede er godkendt af EMA. Minimumsintervallet mellem primærvaccination og 3. stik skal være 28 dage.

Vær opmærksom på, at virkningen af de tidligere covid-19-vacciner ophæves ved stamcelletransplantation, derfor bør patienter, der har fået foretaget stamcelletransplantation tilbydes et nyt fuldt vaccinationsregime (med to doser mRNA-vaccine) to til tre måneder efter transplantation.
Det anbefales fortsat ikke at foretage antistofmåling inden revaccination.

Booster-vaccination ifm. efterårets vaccinationsindsats.

Fra den 1. oktober 2022 tilbydes alle personer på 50 år eller derover, der er primærvaccineret med mindst to doser covid-19-vaccine, at bliver booster-vaccineret med variantopdaterede vacciner enten Spikevax bivalent Original/Omikron BA.1 fra Moderna, Comirnaty Original/Omikron BA.1 eller Comirnaty Original/Omikron BA.4-5 fra Pfizer-BioNTech. Boostning tilbydes for nuværende ikke til børn. Personer over 50 år vil modtage invitation enten via digital post eller brevpost.

Personer under 50 år, som er i målgruppe for vaccination, informeres via målrettede kampagner, sundhedspersonale, arbejdsgivere, patient- og brugerforeninger mv. Personer i målgruppen har mulighed for at få adgang til vaccinationstilbud via tro- og loveerklæring, fx ved selvhenvisning på vacciner.dk eller på vaccinationsstedet.

Det er ligeledes muligt for praktiserende læge eller sygehuslæge efterkonkret individuel helhedsvurdering ordinere vaccination til patienten. Behandlende læge, opretter selv vaccinationsforløb til patienten direkte i Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Patienten modtager ikke som tidligere invitation via digital post eller brev, men kan efter oprettelse i DDV møde op på et regionalt vaccinationscenter eller hos en af regionens samarbejdspartnere, som tilbyder vaccination. Ved vaccination på et regionalt vaccinationscenter anbefales det at bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk. Efter lokale aftaler kan vaccination også foregå på den enkelte afdeling el. lign., hvorved den ordinerende læge selv opretter, effektuerer og journalfører vaccinationen i DDV.

I efterårets vaccinationsindsats vil borgeren blive tilbudt en variantopdateret mRNA-vaccine. Der kan både vaccineres med den vaccinetype, man modtog i det primære vaccinationsforløb eller en anden variantopdateret mRNA-vaccinetype. Se nedenstående tabel.

1. dosis

2. dosis

Booster-vaccination (3. dosis og derefter)

Comirnaty® (monovalent wuhan-stamme vaccine)
Comirnaty® (monovalent wuhan-stamme vaccine)

Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)

Spikevax® (monovalent wuhan-stamme vaccine)
Spikevax® (monovalent wuhan-stamme vaccine)

Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)

Vaxzevria®
Vaxzevria®
Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)
Vaxzevria®
Comirnaty® (monovalent wuhan-stamme vaccine)
Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)
Vaxzevria®
Spikevax® (monovalent wuhan-stamme vaccine)
Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)
Jcovden®
Comirnaty® (0,3 mL (30 µg)) (monovalent wuhan-stamme vaccine)
Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)
Jcovden®
Spikevax® (0,50 mL (100 µg)) (monovalent wuhan-stamme vaccine)
Comirnaty original/omikron BA1®, 0,3 mL ((30 µg))
eller
Comirnaty original/omicron BA.4-5® 0,3 mL (30 µg )
eller
Spikevax bivalent original/omicron BA1 (0,5 mL (50 µg)

Se vejledning for tildeling af forløb i DDV her.

Revaccination til personer, der er vaccineret med
Jcovden® samt krydsvaccinerede

Personer, der er krydsvaccineret med Jcovden® efterfulgt af 1 dosis mRNA-vaccine vil blive tilbudt revaccination på lige fod med de, der er krydsvaccineret med Vaxzevria® efterfulgt af 1 dosis mRNA-vaccine. Personer, der er krydsvaccineret med Jcovden® efterfulgt af en dosis mRNA-vaccine, vil således blive tilbudt revaccination 140 dage efter 2. dosis (dvs. efter vaccinationen med 1 dosis mRNA-vaccine). Det anbefales, at 3. og 2. dosis er samme mRNA-vaccine.

Det skal bemærkes, at personer, der har fået Spikevax® som 2. dosis efter 1 dosis Jcovden®, skal have fuld dosis Spikevax® (100 mikrogram) som 3. dosis (og ikke 50 mikrogram som ellers anbefalet ved revaccination).

Personer, der er krydsvaccineret med én dosis Vaxzevria® og én dosis mRNA-vaccine, tilbydes revaccination med én dosis mRNA-vaccine.
Læs mere her.

Vaccination, intervaller m.m.

Hvor mange gange skal man vaccineres i det primære vaccinationsregime og med hvilket interval?

Ved vaccination med Comirnaty® og Spikevax® skal man vaccineres to gange i det primære vaccinationsregime.

For Comirnaty® gælder, at anden vaccination gives minimum 21 dage efter første dosis.

For Spikevax® gælder, at anden vaccination gives minimum 28 dage efter første dosis.

Jcovden® blev givet i en ét-dosis. 

Booster-vaccination med Comirnaty Original/Omikron BA.1, og Spikevax bivalent Original/Omikron BA.1 skal minimum gives 3 måneder efter sidste vaccination.

Hvornår er et coronapas gyldigt fra og til (i forhold til vaccination)?

Pr. 31. marts 2022 er det danske coronapas lukket. Det er stadig muligt, at tilgå EU-visningen af coronapasset, fx hvis dette skal forevises i forbindelse med rejse.

Yderligere information om coronapas og vaccination.

Hvad nu hvis man får den anden vaccine for tidligt? Skal den gentages?

Det anbefalede minimumsinterval for Comirnaty® er 21 dage, dog er der et absolut minimumsinterval på 19 dage. Så hvis den anden dosis af Comirnaty® gives mindre end 19 dage efter den første dosis, medregnes denne dosis ikke, og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 21 dage efter den dosis, der er givet for tidligt. Intervallet på 19 dage er det mindste interval, der blev brugt i de kliniske forsøg.

Det anbefalede minimumsinterval for Spikevax® er 28 dage, dog er der fastsat et absolut minimumsinterval på 25 dage. Så hvis den anden dosis af Spikevax® gives mindre end 25 dage fra første dosis, medregnes denne ikke, og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 25 dage efter den dosis, der blev givet for tidligt.

Det anbefalede minimumsinterval for Vaxzevria® er 28 dage, dog er der et absolut minimumsinterval på 26 dage. Så hvis den anden dosis af Vaxzevria® gives mindre end 26 dage fra første dosis medregnes denne ikke og en ekstra dosis (en tredje dosis) skal gives mindst 28 dage efter den dosis, der er blevet givet for tidligt.             

Hvad nu hvis man glemmer at få anden vaccine rettidigt?

Hvis man glemmer at få anden dosis vaccine rettidigt, skal den gives snarest muligt. Man starter aldrig forfra i vaccinationsserien. 

Skal man have samme vaccineprodukt ved alle vaccinationer?

Da mRNA-vaccinerne Comirnaty® og Spikevax® er substituerbare, anses patienten også for at være primærvaccineret, hvis to forskellige vacciner er anvendt. Det samme gælder for de variantopdaterede covid-19-booster-vacciner som også er substituerbare.      

Hvad hvis man utilsigtet har fået to forskellige typer covid-19-vacciner – skal man så have flere vacciner for at være færdigvaccineret?

Hvis en borger utilsigtet har modtaget to forskellige covid-19-vacciner, der benytter samme antigen, kan borgeren betragtes som færdigvaccineret. Dvs. der skal ikke gives flere doser vaccine. En borger kan derfor betragtes som færdigvaccineret, hvis der utilsigtet er givet fx en dosis Comirnaty® efterfulgt af en dosis Spikevax®, eller omvendt. Ligeledes er det i ovenstående nævnt, at personer der har fået Vaxzevria® først efterfulgt af en mRNA-vaccine får godkendt dette vaccinationsforløb. Dog skal minimumsintervallerne, gældende for den førstgivne vaccine være overholdt.  

Hvordan opbevarer man vaccinen?

Det er beskrevet under hver enkelt vaccine i Vaccineleksikon.

Hvordan skal vaccinen opblandes inden indgift?

Det er beskrevet under hver enkelt vaccine i Vaccineleksikon.

Skal man bruge værnemidler ved vaccination?

Værnemidler skal bruges, som det anbefales af de danske sundhedsmyndigheder i den aktuelle situation.

Der skal anvendes aseptisk teknik i forbindelse med opblanding af vaccinen og ved udtagning af enkelte doser vaccine fra multidosis hætteglasset. Der skal enten anvendes handsker eller sikres desinfektion af hænder forud for indgivelse af vaccinationen.

Borgeren skal ligeledes anvende værnemidler, som det anbefales i den aktuelle situation af de danske sundhedsmyndigheder.

Hvordan skal vaccinen gives?

Covid-19-vacciner skal administreres ved intramuskulær (i.m.) injektion. Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel, deltamusklen), hvor den er tykkest. For børn og voksne anvendes en steril éngangssprøjte påsat en intramuskulær kanyle (22-23 G). En kanylelængde på 20-25 mm vil typisk være passende. Længden bør tilpasses størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag, dette gælder både for børn, unge og voksne.

Hvis der er kontraindikationer for at vaccinere i musculus deltoideus, kan vaccinen om nødvendigt gives I.M. i midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på ydersiden af låret).

Fra den 1. oktober 2022 tilbydes vaccination mod covid-19, influenza og pneumokok sideløbende. Alle tre vacciner kan gives samtidig, med minimum 2 cm´s mellemrum mellem de to stik i deltamusklen. Hvis alle tre vacciner gives samtidig, anbefales det, at der gives to stik i en skuldermuskel og det sidste i den anden skuldermuskel.

Det har før været anbefalet, at aspirere inden injektion med covid-19-vacciner ifm. undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion med Vaxzevria® og optræden af sjældne med alvorlige bivirkninger. Dette er dog ikke en anbefaling længere, og covid-19-vacciner kan injiceres uden forudgående aspiration.

Se specielle anvisninger vedrørende optræk af børnedosis på 0,1 ml af voksenformuleringen af Comirnaty®.

Hvordan skal vaccinationen dokumenteres?

Efter vaccination skal den vaccinerende sundhedsperson sikre, at vaccinationen registreres i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), herunder cpr-nr., type af vaccine og batch-nummer/lotnummer på vaccinen. Det er centralt for sikkerheden og for at sikre, at personer får den samme type vaccine begge gange, at det registreres, hvem der er blevet vaccineret, hvornår og med hvilken vaccine.

Vaccinationen skal effektueres (det vil sige registreres) fra det tildelte vaccinationsforløb i DDV. Herved sikres, at dato for næste vaccination automatisk tilrettes under hensyntagen til minimumsintervaller i den enkelte serie.

Hvad er observationstiden efter covid-19 vaccination?

Efter vaccination skal den vaccinerede opholde sig i venteområdet i 15 minutter. Dette skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde en alvorlig allergisk reaktion, hvor der er brug for akut behandling. Det er heldigvis meget sjældent, normalt optræder anafylaktisk shock efter vaccination med en hyppighed på mindre end 1:1.000.000.

Der er i en artikel rapporteret en højere forekomst af anafylaksi ved vaccination med Comirnaty® end ved øvrige vacciner. Artiklen er baseret på indberetninger af bivirkninger efter vaccination af ca. 2 millioner sundhedspersoner i USA. Cirka 1 ud af 100.000 udviklede anafylaksi efter vaccination med Comirnaty® mod forventet 1 ud af 1.000.000 ved øvrige vacciner. Således var anafylaksi fortsat en sjælden bivirkning blandt de personer, der blev vaccineret med Comirnaty®.

Data fra den danske overvågning af bivirkninger viste i starten en endnu højere risiko, men er nu faldet til ca. det samme risikoniveau som er fundet i USA. Spikevax® ser ud til at have en risiko for anafylaktiske straks-reaktioner på samme niveau som Comirnaty®, her er den statistiske usikkerhed dog større grundet det lavere antal givne doser. Det er forventeligt, at der totalt vil ses flere tilfælde af anafylaksi, fordi en stor del af befolkningen vaccineres.

 

Bivirkninger

Hvad er de almindelige bivirkninger?

Comirnaty® (Pfizer-BioNTech)
I de kliniske forsøg med Comirnaty® blev sikkerheden vurderet to måneder efter den anden dosis. Meget almindelige (> 1/10) bivirkninger var hovedpine, led- og muskelsmerter/ømhed, smerter og hævelse ved indstikssted, træthed, kuldegysninger og feber. Almindelige (> 1/100 til > 1/10) bivirkninger var rødme og ved indstikssted samt kvalme. Ikke almindelige (> 1/1000 til > 1/100) bivirkninger var almen sygdomsfølelse, søvnløshed, smerte i ekstremitet, lymfeknudehævelse og kløe ved indstikssted. Sjældne (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) bivirkninger var akut perifer facialis parese.

Spikevax® (Moderna)
I de kliniske forsøg blev sikkerhedsprofilen for Spikevax® klarlagt. De hyppigste bivirkninger var hævede lymfeknuder under den arm, man er vaccineret i, hovedpine, kvalme og opkast, muskelsmerter, ledsmerter, smerte og hævelse ved injektionsstedet, træthed, kulderystelser og feber (set hos ≥1/10). Almindelige bivirkninger var udslæt, erythem og nældefeber ved injektionsstedet (set hos ≥1/100 til <1/10). Ikke almindelige bivirkninger var hudkløe (set hos ≥1/1.000 til <1/100). Sjældne bivirkninger var akut ansigtslammelse og hævelse i ansigtet (set hos ≥1/10.000 til <1/1.000). Hævelse i ansigtet blev observeret hos to personer med dermatologiske fillers i anamnesen. Vaccinen er også testet i 343 personer, der var seropositive for SARS-CoV-2 før første vaccination, og her var sikkerhedsprofilen tilsvarende den beskrevet ovenover.
Derudover er der efter ibrugtagning af begge vacciner i USA og England observeret enkelte tilfælde af anafylaksi. 

Jcovden®
De hyppigste bivirkninger var smerter ved injektionsstedet (48,6 %), hovedpine (38,9 %), træthed (38,2 %), muskelømhed (33,2 %) og kvalme (14,2 %). Feber (defineret som temperatur > 38,0°C) blev observeret hos 9 % af deltagerne.
De fleste bivirkninger opstod inden for en til to dage efter vaccination og optrådte i let til moderat grad og var af en til to dages varighed. Disse bivirkninger optrådte hos flere end én ud af 10 personer.

På grund af risiko for sjældne, men alvorlige bivirkninger, blev Jcovden® ikke rullet ud i det nationale vaccinationsprogram. Jcovden® tilbydes af private udbydere, læs mere på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Hvad med børn på 5-11 år og bivirkninger? 

Det gælder generelt for alle vacciner, at de kan have bivirkninger, det gælder både for børn og voksne. Normalt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, som er et naturligt tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen.

I godkendelsesstudiet til denne aldersgruppe var bivirkningerne milde og sammenlignelige med dem, man har set blandt ældre børn og voksne. De hyppigste bivirkninger er rødme på indstiksstedet, træthed, hovedpine og muskelsmerter. 

Er der større risiko for bivirkninger efter vaccination, hvis man har haft covid-19?

Der vil gradvist komme mere viden om vaccination af personer med overstået infektion med covid-19. Der er dog ikke noget, der tyder på, at vaccination af tidligere SARS-CoV-2-smittede skulle være forbundet med øget risiko.

I godkendelsesstudierne for både Comirnaty®, Spikevax® Vaxzevria® og Jcovden® har nogle studiedeltagerenes blodprøver vist tidligere, uerkendt infektion. Sikkerhedsprofilen af vaccinerne var her sammenlignelig med den generelle bivirkningsprofil blandt alle vaccinerede, dvs. der blev ikke set flere bivirkninger efter vaccination af personer, som havde haft SARS-CoV-2-infektion end blandt andre vaccinerede.

Hvem skal indberette formodede bivirkninger, og hvad omfatter indberetningspligten?

Da covid-19 vaccinerne alle er nye, er de underlagt skærpet indberetningspligt. Det betyder, at læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år fra faktisk markedsføring af vaccinen er påbegyndt i Danmark. Indberetning kan udføres via dette link.

Efter de første to år omfatter indberetningspligten alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at et lægemiddel (herunder vacciner) skal være underlagt skærpet indberetningspligt i en længere periode. Det vil være med henblik på at indsamle mere viden om bivirkninger ved lægemidlet og for at skærpe bivirkningsovervågningen. Lægemiddelstyrelsen offentliggør en ajourført liste over lægemidler, der er underlagt skærpet indberetningspligt på styrelsens hjemmeside. Listen er tilgængelig her.

Hvem kan indberette formodede bivirkninger?

Alle sundhedspersoner, den vaccinerede eller dennes pårørende, kan indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Dette vejledes der om på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

 

Forsigtighedsregler og kontraindikationer til vaccination

Må man vaccinere, hvis personen har lette luftvejssymptomer?

Let øvre respiratorisk sygdom uden eller med feber op til 38°C er ikke nogen hindring for at vaccinere. Hvis en person har alment ubehag, bør vaccination udsættes, indtil personen er kommet sig helt. Dette for at undgå at forveksle akut sygdom (inklusive covid-19) med mulige reaktioner på vaccinen. 

Hvem må ikke blive vaccineret?

Personer som har haft alvorlige allergiske reaktioner over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinen, herunder personer med kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylene glycol.
Der er krydsreaktion mellem macrogol/PEG/polyethylenglycol allergi og allergi mod polysorbat 80, som flere af de nuværende eller potentielt kommende vacciner indeholder (fx Vaxzevria®, Jcovden®) . Patienterne skal vurderes af et allergicenter for evt. vaccination med alternativ vaccine.

Personer, som har haft anafylaktisk straksreaktion efter første vaccination med Comirnaty®, Spikevax® eller Vaxzevria® bør ikke modtage anden vaccination med samme vaccine.          

For hvilke personer skal der udvises særlig forsigtighed i forbindelse med vaccination?

Personer, der har oplevet anafylaktisk straksreaktion efter andre vaccinationer, efter injektion af et lægemiddel eller som har oplevet gentagne alvorlige systemiske straksreaktioner/anafylaksi på flere orale lægemidler, bør vurderes af en læge, før de vaccineres med covid-19 vacciner. Særligt skal man være opmærksom på personer, som kunne have en ikke-diagnosticeret allergi over for indholdsstoffet polyethylenglykol (PEG).

Det skal vurderes, om vaccination skal foregå under særligt skærpet anafylaksiberedskab på afdeling på et hospital, der er vant til at håndtere dette.

Tidligere har det været anbefalet at vaccinere personer med mastocytose på specialafdeling på hospital. Men erfaring efter covid-19-vaccination af personer med mastocytose viser, at der ikke har været øget hyppighed af anafylaktiske straksreaktioner for denne persongruppe. Derfor kan personer med mastocytose nu covid-19-vaccineres i de almindelige vaccinationstilbud under almindeligt anafylaksiberedskab. Dette gælder for både primær- og revaccination.

Hvem bør udskyde vaccination?

Personer med aktuel covid-19-infektion eller som afventer svar på test, se ovenfor.

Desuden skal personer med feber over 38°C eller almene symptomer på sygdom udskyde vaccinationen, til personen er rask. Personen skal selv huske at afbestille sin tid og bestille en ny tid til vaccination.

Hvilke personer er aktuelt uden for målgruppen for vaccination?

Børn under 5 år. Man bør være opmærksom på, hvilken aldersgruppe den enkelte vaccine er godkendt til.

Må man give covid-19-vaccine samtidig med andre vacciner?

Ja, det må man gerne.

Covid-19-vaccinerne må ikke blandes i samme sprøjte som andre vacciner.

I forbindelse med efterårets booster-vaccinationsindsats har borgere mulighed for at blive vaccineret mod influenza og/eller pneumokok samtidig med boostervaccination mod covid-19. Vaccinerne kan gives samtidig, og man kan give to stik i samme skuldermuskel (deltoideus) med mindst 2 centimeters afstand.

Hvis man er vaccineret med en covid-19-vaccine og efterfølgende får taget en covid-test – vil vaccinen påvirke testresultatet?

Nej. Vaccination med de covid-19-vacciner vi bruger i Danmark, vil ikke bevirke, at personen tester positiv, på hverken en PCR- eller hurtigtest.

Hvis personen efterfølgende får taget en antistoftest, vil dette svar være påvirket af en eventuel vaccination.