Spørgsmål og svar om covid-19-vaccination

Fra efteråret 2023 benyttes kun Comirnaty® Omicron XBB.1.5 i det gratis vaccinationsprogram. Vaccinen bruges både til personer, som tidligere er vaccineret mod covid-19 og uvaccinerede personer.

I sæsonen 2023/24 anbefales følgende personer at modtage vaccination mod covid-19:

• Personer over 65 år
• Personer med kronisk sygdom, herunder:
  
  • Personer med kroniske lungesygdomme
  • Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
  • Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
  • Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
  • Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
  • Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
  • Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom
    
    
• Personer med svær overvægt (BMI>35)
• Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug
• Gravide i 2. eller 3. trimester
• Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig covid-19

Børn i særlig risiko kan vaccineres efter individuel vurdering af speciallæge i pædiatri.

Ved vaccination gælder, at det bør være gået mindst 3 måneder siden seneste stik med en hvilken som helst covid-19 vaccine.

Gravide anbefales vaccination i 2. eller 3. trimester. Hvis den gravide har øvrige risikofaktorer for alvorligt forløb af covid-19, bør hun vaccineres i 1. trimester.

Ammende er aktuelt ikke omfattet af anbefaling om vaccination, men ammende kan godt vaccineres. Der er ikke særlige forsigtighedsregler ved vaccination af ammende.

Sundhedsstyrelsen har i april 2022 udgivet et opdateret notat med nye data vedrørende alvorlighed af covid-19 hos gravide og vedrørende effekt og sikkerhed ved covid-19-vaccination af gravide. Der er ikke set bekymrende bivirkninger særligt for disse grupper, og der er ingen mistanke om, at vaccinen overføres til fosteret via moderkagen, eller til barnet via modermælken. Der er ej heller set øget risiko for aborter, misdannelser eller for tidlige fødsler hos gravide, der er vaccineret mod covid-19.

Gravide kan i udgangspunktet vaccineres efter samme procedurer og retningslinjer som den øvrige befolkning og som beskrevet. Der bør dog på vaccinationsstederne være særlig opmærksomhed på de gravide og ammende, ved at sikre fyldestgørende information inden vaccinationen, og i forbindelse med kødannelse og under selve vaccinationsproceduren bør den gravide have mulighed for at sidde ned, da det er tænkeligt, at vasovagale reaktioner kan forekomme mere hyppigt hos gravide, hvorfor den gravide bør sidde ned under selve vaccinationen.

Der er ingen kendt risiko forbundet med at få en ikke-levende vaccine under amning. Covid-vaccinerne er alle inaktiverede vacciner. Det betyder dermed ikke noget, at en ammende kvinde lige har modtaget en vaccination mod covid-19, og hendes barn umiddelbart efter skal børnevaccineres.

Børn er ikke i målgruppen for covid-19 vaccination i sæsonen 2023/24. Dog kan børn og unge i særlig øget risiko for et alvorligt covidforløb tilbydes vaccination efter individuel vurdering af speciallæge i pædiatri.

Børn, der skal vaccineres, kan vaccineres med Comirnaty Omicron XBB.1.5. Dosering skal tilpasses barnets alder, og der er specifikke hætteglas til børn 6 mdr. til 4 år eller 5 til 11 år. Børn på 12 år og derover kan vaccineres med samme dosis som voksne.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccination bør gives med forsigtighed til personer med trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser, og der bør anvendes særlige kanyler (fx størrelse 25-27 G), eftersom der kan opstå blødning efter intramuskulær injektion hos denne gruppe.

Bløderpatienter med svær eller moderat hæmofili A eller B eller svær von Willebrands sygdom kan vaccineres intramuskulært, hvis de har modtaget forebyggende behandling med faktorpræparat få timer før vaccination. Bløderpatienter med mildere blødersygdom skal kontakte deres hæmofilicenter mhp., om de bør behandles forebyggende med blødermedicin inden vaccination.

Almindelig AK-behandling kontraindicerer ikke under normale omstændigheder intramuskulær injektion, og dermed er almindelig AK-behandling heller ikke kontraindikation mod vaccination.

Personer med stærkt nedsat immunforsvar kan godt vaccineres. Disse personer kan, på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering, tilbydes en dosis yderligere i 2023/24-sæsonen, mindst 3. mdr. efter den første vaccination i sæsonen.

Stamcelletransplanterede kan efter konkret lægefaglig vurdering modtage vaccination 2-3 mdr. efter transplantation. Vaccinationsserien vil bestå af 1. og 2. dosis givet med 3 ugers mellemrum og herefter en 3. dosis mindst 8 uger efter 2. dosis.

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) vurderer, at vigtigheden af at vaccinere patienter med kræft mod covid-19 overstiger teoretiske overvejelser om timing af vaccination i forhold til kemoterapi. DSKO anbefaler derfor, at patienter med kræft prioriteres til vaccination mod covid-19, uafhængig af øvrig kræftbehandling, samt at vaccinen kan gives når som helst i kræftbehandlingsforløbet.

I sæsonen 2023/24 gives én dosis uanset tidligere vaccination. Vaccinen skal dog gives mindst 3 mdr. efter seneste covidvaccination.

I 2023/24-sæsonen vaccineres med Comirnaty Omicron XBB.1.5. uanset hvilke covidvacciner, man tidligere er vaccineret med.

Se Vaccineleksikon for infografikker og produktresumé.

Der bruges handsker ved risiko for kontakt med blod. Der anbefales ikke brug af andre værnemidler.

Der skal anvendes aseptisk teknik i forbindelse med opblanding af vaccinen og ved udtagning af enkelte doser vaccine fra multidosis hætteglasset. Der skal sikres desinfektion af hænder forud for indgivelse af vaccinationen.

Covid-19-vacciner skal administreres ved intramuskulær (i.m.) injektion. Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel, deltamusklen), hvor den er tykkest. Hos spædbørn fra 6 til 12 måneder er det anbefalede injektionssted den anterolaterale side af låret. For børn og voksne anvendes en steril éngangssprøjte påsat en intramuskulær kanyle (22-23 G). En kanylelængde på 20-25 mm vil typisk være passende. Længden bør tilpasses størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag, dette gælder både for børn, unge og voksne.

Hvis der er kontraindikationer for at vaccinere i musculus deltoideus, kan vaccinen om nødvendigt gives i.m. i midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på ydersiden af låret). Det har før været anbefalet, at aspirere inden injektion med covid-19-vacciner, men dette er ikke længere nødvendigt.

Ja, vaccination mod covid-19 og influenza kan administreres og gives samtidig eller med et vilkårligt interval.

Ved indgift af flere vacciner, som gives intramuskulært, kan disse gives i deltoideusmusklen. Der skal være mindst 2 cm imellem hvert indstikssted (under hensyntagen til at undgå at stikke for tæt på acromion). Vaccinerne må aldrig blandes i samme sprøjte.

Efter vaccination skal den vaccinerende sundhedsperson sikre, at vaccinationen registreres i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), herunder cpr-nr., type af vaccine og batch-nummer/lotnummer på vaccinen. Det er centralt for sikkerheden, at det registreres hvem der er blevet vaccineret, hvornår og med hvilken vaccine.

Vaccinationen skal effektueres (det vil sige registreres) fra det tildelte vaccinationsforløb i DDV.

Efter vaccination skal den vaccinerede opholde sig i venteområdet i 15 minutter. Observation kan foretages af pårørende eller hjælpepersonale, som er instrueret heri. Sundhedspersonale på vaccinationsstedet skal være oplært i håndtering af bivirkninger, herunder særligt anafylaksi.

Dette skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde en alvorlig allergisk reaktion, hvor der er brug for akut behandling. Det er heldigvis meget sjældent, normalt optræder anafylaktisk chok efter vaccination med en hyppighed på mindre end 1:1.000.000.

Lægemiddelstyrelsen har – ligesom myndigheder i andre lande – modtaget indberetninger om kraftige allergiske reaktioner, herunder anafylaktiske reaktioner. Lægemiddelstyrelsens datagrundlag giver ikke anledning til mistanke om, at kraftige allergiske reaktioner, herunder anafylaktiske reaktioner, som følge af vaccination med Comirnaty® forekommer hyppigere end forventet.

Lægemiddelstyrelsen opgør indberettede formodede bivirkninger ved covid-19-vacciner

Langt de fleste indberettede formodede bivirkninger er milde eller moderate. Det er hovedsageligt kendte og forbigående bivirkninger som fx smerte og kløe ved indstiksstedet, træthed, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter, kvalme og feber. For Comirnaty® gælder, at myokarditis (hjertemuskelbetændelse) eller perikarditis (hjertehindebetændelse) er bivirkninger som forekommer med hyppigheden ”meget sjælden”, det vil sige hos mindre end én ud af 10.000 personer. Kraftige menstruationsblødninger vurderes som en mulig bivirkning.

Udebleven menstruation og MIS-C (Multisystem Inflammatory Syndrom in Children) er blevet undersøgt som mulige bivirkninger efter Comirnaty® vaccination, men ud fra tilgængelig dokumentation har man ikke kunnet bekræfte et årsagssammenhæng. Lægemiddelstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at vaccination med Comirnaty® kan give bivirkninger i form af blodpropper.

Da covid-19-vaccinerne alle er nye, er de underlagt skærpet indberetningspligt. Det betyder, at læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen i de første to år fra faktisk markedsføring af vaccinen er påbegyndt i Danmark. Indberetning kan udføres via dette link.

Efter de første to år omfatter indberetningspligten alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at et lægemiddel (herunder vacciner) skal være underlagt skærpet indberetningspligt i en længere periode. Det vil være med henblik på at indsamle mere viden om bivirkninger ved lægemidlet og for at skærpe bivirkningsovervågningen. Lægemiddelstyrelsen offentliggør en ajourført liste over lægemidler, der er underlagt skærpet indberetningspligt på styrelsens hjemmeside.

Alle sundhedspersoner, den vaccinerede eller dennes pårørende, kan indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Dette vejledes der om på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Let øvre respiratorisk sygdom uden eller med feber op til 38 °C er ikke nogen hindring for at vaccinere. Hvis en person har alment ubehag, bør vaccination udsættes, indtil personen er kommet sig helt. Dette for at undgå at forveksle akut sygdom (inklusive covid-19) med mulige reaktioner på vaccinen. 

Feber
Personer med feber over 38 °C eller almene symptomer på sygdom bør udskyde vaccinationen, til personen er rask.

Comirnaty® indeholder macrogol, også kendt som PEG eller polyethylenglycol. I Danmark har ca. 50 personer kendt allergi mod macrogoler, og dermed kendt allergi for et af vaccinens hjælpestoffer. Vaccination med Comirnaty® vil være kontraindiceret hos disse personer. Denne overvejelse bør ske i samarbejde med allergicenter.

Personer, som har haft anafylaktisk straksreaktion efter første vaccination med Comirnaty® bør ikke modtage anden vaccination med samme vaccine.

Personer, der har oplevet anafylaktisk straksreaktion efter andre vaccinationer, efter injektion af et lægemiddel eller som har oplevet gentagne alvorlige systemiske straksreaktioner/anafylaksi på flere orale lægemidler, bør vurderes af en læge, før de vaccineres med covid-19-vacciner. Særligt skal man være opmærksom på personer, som kunne have en ikke-diagnosticeret allergi over for indholdsstoffet polyethylenglykol (PEG).

Det skal vurderes, om vaccination skal foregå under særligt skærpet anafylaksiberedskab på afdeling på et hospital, der er vant til at håndtere dette.

Tidligere har det været anbefalet at vaccinere personer med mastocytose på specialafdeling på hospital. Men erfaring efter covid-19-vaccination af personer med mastocytose viser, at der ikke har været øget hyppighed af anafylaktiske straksreaktioner for denne persongruppe. Derfor kan personer med mastocytose nu covid-19-vaccineres i de almindelige vaccinationstilbud under almindeligt anafylaksiberedskab. Dette gælder for både første og efterfølgende vaccinationer.

Nej. Vaccination med de covid-19-vacciner vi bruger i Danmark, vil ikke bevirke, at personen tester positiv, på hverken en PCR- eller hurtigtest.

Hvis personen efterfølgende får taget en antistoftest, vil dette svar være påvirket af en eventuel vaccination.