Vaccineeffektivitet

Hos Statens Serum Institut undersøger vi løbende, hvor effektive covid-19-vaccinerne er. Men hvad er vaccineeffektivitet, hvor høj er vaccineeffektiviteten, og hvordan beregnes den? Det gennemgår vi her.

Hvad er vaccineeffektivitet?

Vaccineeffektivitet beskriver, hvor effektiv en vaccine er: Altså hvor mange af de vaccinerede personer, der beskyttes mod covid-infektion sammenlignet med personer, der ikke er vaccinerede. Man kan for eksempel også se på, hvor mange vaccinerede, som indlægges – eller hvor mange vaccinerede, som dør af sygdommen sammenlignet med dem, der ikke er vaccinerede.

I første omgang har Statens Serum Institut undersøgt, hvor mange vaccinerede personer der får en positiv covid-19-prøve sammenlignet med uvaccinerede personer. Derudover er Statens Serum Institut ved at undersøge vaccineeffektiviteten i forhold til risiko for indlæggelse og død relateret til covid-19.

Det er relevant at undersøge indlæggelser og dødsfald, for selvom en vaccine måske ikke beskytter 100 procent mod at blive smittet, så beskytter den muligvis mod et alvorligt sygdomsforløb, sammenlignet med hvis man ikke var blevet vaccineret.

Hvordan og hvornår beregnes vaccineeffektivitet?

Vaccineeffektiviteten for covid-19 vacciner er undersøgt i to ret forskellige miljøer: I kliniske forsøg (fase tre forsøg) samt ude i virkeligheden – altså i den kliniske praksis.

Kliniske forsøg

Når man undersøger vaccineeffektivitet i kliniske studier, der går forud for godkendelse af en vaccine, er der tale om mere kontrollerede forhold, hvor vaccinen sammenlignes med placebo (fx en indsprøjtning med saltvand eller anden vaccine) efter lodtrækning og ofte i en forholdsvis ung, sund gruppe af forsøgspersoner.
Sammensætningen af forsøgspersoner i et klinisk forsøg kan derfor adskille sig fra sammensætningen af personer i den brede befolkning, hvor der både bliver vaccineret unge og gamle, personer med kroniske sygdomme og raske med fokus på at ældre og sårbare prioriteres til vaccination.

Vaccineeffektiviteten kan derfor være højere i kliniske forsøg, end når vaccinens effekt undersøges i den bredere befolkning. Det kan derfor være svært at lave en direkte sammenligning af resultaterne fra disse studier, hvor forudsætningerne ikke er ens.

Vaccinerne mod covid-19 er alle blevet undersøgt i store lodtrækningsforsøg, hvor en gruppe forsøgsdeltagere fik vaccinen, og en anden gruppe fik en anden vaccine eller saltvand (placebo). Vaccineeffektiviteten er beregnet ved at sammenligne, hvor mange i de to grupper der blev syge med covid-19 – generelt var der en lille andel af de vaccinerede, der blev syge.

Klinisk praksis

Når man undersøger vaccineeffektivitet med brug af data fra den virkelige verden, vil faktorer som lockdown og graden af smitte i befolkningen påvirke risikoen for at få covid-19 og dermed også vaccinens effektivitet.

For at undersøge effektiviteten følger man en gruppe personer over tid. Her sammenholder man så løbende, hvor mange vaccinerede der får en positiv SARS-CoV-19-test sammenlignet med dem, der forbliver uvaccinerede i samme tidsrum. For covid-vaccinerne, er der fire tidsmæssige vinduer, hvori vaccineeffektiviteten bliver undersøgt, og de afhænger af, hvilken vaccine man kigger på. En af vaccinerne undersøges på følgende måde:

  • 0-14 dage efter, at en person har fået første vaccinestik
  • 14 dage efter første vaccinestik og op til at andet vaccinestik er blevet givet
  • de første 7 dage efter andet vaccinestik
  • mere end 7 dage efter andet vaccinestik

Det første vindue er 14 dage, fordi den vaccineredes immunforsvar skal have tid til at reagere på vaccinen. Ved andet vaccinestik bruger immunforsvaret ikke nær så længe på at reagere på vaccinen og derfor anses syv dage som tilstrækkeligt.

Resultaterne fra de fire vinduer sammenlignes med personer, der ikke har fået vaccinen.

Hvor høj er effektiviteten?

Statens Serum Institut har indtil videre undersøgt vaccineeffektiviteten blandt social- og sundhedspersonale og blandt plejehjemsbeboere, som var blandt de første til at modtage covid-vaccination i Danmark. Læs mere om undersøgelsen her.

I undersøgelsen indgik i alt 331.039 personer, der arbejder i social- og sundhedsvæsenet. I denne gruppe sås en vaccineeffektivitet på 90 procent, hvilket betyder, at forekomst af positiv SARS-CoV-2-test (eller smitte) er reduceret med 90 procent for vaccinerede. Dette betyder, at for hver gang man har 10 tilfælde af smittede hos uvaccinerede, vil man have ét tilfælde af smitte hos de vaccinerede, der har været færdigvaccineret i mere end syv dage.

Undersøgelsen inkluderede også 39.040 personer i plejebolig. I denne gruppe sås en vaccineeffektivitet på 64 procent. Det betyder, at forekomst af positiv SARS-CoV-2-test (eller smitte) er reduceret med 64 procent for vaccinerede. Dette betyder, at for hver gang man har tre tilfælde af smittede blandt uvaccinerede, vil man have cirka ét tilfælde hos de vaccinerede, der har været færdigvaccineret i mere end syv dage.

Til trods for at vaccineeffektiviteten er lavere blandt plejehjemsbeboere, så er det vigtigt at forstå, at det faktisk er en relativt høj effektivitet i en population der er karakteriseret ved højere alder og hyppig forekomst af underliggende sygdom, som også kan påvirke vaccinens effektivitet. Man ser også, når man vaccinerer mod for eksempel influenza, at vaccineeffektiviteten er lavere for ældre end for yngre personer.

De 90 procent og 64 procent betyder dog ikke, at man har henholdsvis 10 procent eller 36 procent risiko for at få covid-19, selvom man er vaccineret. I virkeligheden er risikoen meget mindre. Man skal nemlig også tage højde for, at risikoen for at få covid-19 generelt er lav – uanset om man er vaccineret eller ej. Men det er stadig fordelagtigt at blive vaccineret.

Vaccineeffektivitet på 90 procent: For hver gang man har 10 smittede blandt de uvaccinerede, vil man have én smittet blandt de vaccinerede.