Vaccineeffektivitet

Hvad er vaccineeffektivitet?

Vaccineeffektivitet beskriver, hvor effektiv en vaccine er: Altså hvor mange af de vaccinerede personer, der beskyttes mod SARS-CoV-2 infektion sammenlignet med personer, der ikke er vaccinerede. Man kan også se på, hvor mange vaccinerede, som hospitalsindlægges – eller hvor mange vaccinerede, som dør af sygdommen sammenlignet med dem, der ikke er vaccinerede.

Statens Serum Institut har undersøgt, hvor mange vaccinerede personer der får en positiv SARS-CoV-2-test sammenlignet med uvaccinerede personer. Derudover har Statens Serum Institut undersøgt vaccineeffektiviteten i forhold til risiko for hospitalsindlæggelse med covid-19. Selvom vaccinen ikke beskytter effektivt mod at blive smittet, så har analyserne vist, at vaccinen giver høj beskyttelse mod hospitalsindlæggelse med covid-19, sammenlignet med hvis man ikke var blevet vaccineret.

Sådan beregnes vaccineeffektivitet

Vi har igennem pandemien, på pressemøder og i andre forbindelser, ofte hørt udtryk såsom, at vaccinerne er 75 procent effektive, eller yder 75 procent beskyttelse. Men hvad betyder det egentlig?

Basalt set er vaccineeffektiviteten et udtryk for, hvor mange gange lavere smitteraten er blandt vaccinerede i forhold til uvaccinerede.

Hvis vi for eksempel i løbet af en uge observerer 1 smittetilfælde blandt 100 vaccinerede personer, mens der blandt 100 uvaccinerede personer i samme periode observeres 4 smittetilfælde, så siger vi, at vaccinerne yder 75 procent beskyttelse mod infektion, idet de har forhindret 3 ud af 4 infektioner.

De statistiske modeller bruges til at korrigere estimaterne, da den vaccinerede og uvaccinerede gruppe sjældent er helt sammenlignelige.
For eksempel er der flere ældre personer blandt de vaccinerede, end blandt de uvaccinerede. Da smittetrykket generelt er højere blandt de yngre, bliver den udregnede vaccineeffektivitet for høj, hvis ikke der korrigeres for aldersforskellen.

Ud over alder bliver der i modellerne også korrigeret for køn, ko-morbiditet (tilstedeværelsen af flere sygdomme), region og tid.

Hvordan og hvornår beregnes vaccineeffektivitet?

Vaccineeffektiviteten for covid-19-vacciner er undersøgt i to ret forskellige miljøer: I kliniske forsøg (fase tre forsøg) samt ude i virkeligheden (observationsstudier).

Kliniske forsøg

Når man undersøger vaccineeffektivitet i kliniske studier, der går forud for godkendelse af en vaccine, er der tale om mere kontrollerede forhold, hvor vaccinen sammenlignes med placebo (fx en indsprøjtning med saltvand) efter lodtrækning og ofte i en forholdsvis ung og rask gruppe af forsøgspersoner.

Sammensætningen af forsøgspersoner i et klinisk forsøg kan derfor adskille sig fra sammensætningen af personer i den brede befolkning, hvor der både bliver vaccineret unge og gamle samt personer med kroniske sygdomme.

Observationsstudier

Når man undersøger vaccineeffektivitet med brug af data fra den virkelige verden, vil faktorer som blandt andet adfærd og testaktivitet blandt vaccinerede og uvaccinerede personer påvirke risikoen for at få/påvise SARS-CoV-2 infektion og dermed også estimeringen af vaccineeffektiviteten. Desuden har andre undersøgelser vist, at personer som bliver vaccineret, ofte er mere sundhedsbevidste og sundere, end personer som ikke bliver vaccineret.

Dette skaber mulighed for fejltolkning og overestimering af vaccineeffektiviteten, da de vaccinerede og uvaccinerede dermed ikke har den samme risiko for at få infektion eller blive hospitalsindlagt med covid-19.

For at undersøge vaccineeffektiviteten følger man en gruppe personer over tid. Her sammenholder man så løbende, hvor mange vaccinerede der får en positiv SARS-CoV-2-test sammenlignet med uvaccinerede i samme tidsrum. Vaccineeffektiviteten falder over tid efter vaccination. Derfor undersøges vaccineeffektiviteten i flere tidsperioder efter vaccination, for at kunne vurdere, hvor lang tid vaccinen forventes at give tilstrækkelig beskyttelse.

Vaccineeffektiviteten kan være højere i kliniske forsøg, end når vaccinens effekt undersøges i den bredere befolkning (observationsstudier). Det kan derfor være svært at lave en direkte sammenligning af resultaterne fra disse forskellige typer studier. Desuden er vaccineeffektiviteten i kliniske studier blevet undersøgt, da vaccinerne blev udviklet, hvor den første SARS-CoV-2 virusvariant var til stede. Den første virusvariant har efterfølgende muteret flere gange. Vaccineeffektiviteten mod de efterfølgende virusvarianter er kun blevet undersøgt i observationsstudier. Men der er foretaget kliniske studier i forbindelse med godkendelsen af de nye variantopdaterede vacciner. Dette er forklaret yderligere her.

Hvor høj er effektiviteten?

Et dansk videnskabeligt studie har vist, at covid-19-vaccination gav særdeles høj beskyttelse mod infektion med alfa- og deltavarianterne. Beskyttelsen mod de to varianter var dog væsentlig højere end mod infektion med omikronvarianten. Studiet viste også, at beskyttelsen af vaccinerne er forholdsvis ens for unge og ældre.

Tager vi eksempelvis personer på 60 år eller derover, der er vaccineret med to vaccinedoser, har de (sammenlignet med uvaccinerede personer), efter 14-30 dage en beskyttelse på 91 procent, 82 procent og 39 procent mod infektion med henholdsvis alfa-, delta- og omikronvarianten.

Men studiet viser også, at beskyttelsen efter to vaccinedoser aftager over tid. 120 dage efter anden vaccinedosis falder beskyttelsen til 73 procent, 50 procent og fire procent for henholdsvis alfa-, delta- og omikronvarianten.

Størstedelen af den danske befolkning modtog tredje vaccinedosis, da omikronvarianten blev dominerende. Studie viser, at beskyttelsen mod infektion med omikronvarianten er 58 procent 14-30 dage efter tredje vaccinedosis sammenlignet med uvaccinerede.

Beskyttelsen af tredje vaccinedosis ser ud til at aftage mindre end anden vaccinedosis. Beskyttelsen er estimeret til at være 53 procent 120 dage efter tredje vaccinedosis.

På trods af, at vaccinerne har lavere beskyttelse mod infektion med omikronvarianten, giver tredje vaccinedosis alligevel bedre beskyttelse sammenlignet med blot to vaccinedoser. Derudover giver covid-19-vaccination også høj beskyttelse mod hospitalsindlæggelse med covid-19.

Personer over 60 år, som er vaccineret med tredje vaccinedosis, har efter 4 måneder 83 procent beskyttelse mod at blive hospitalsindlagt med covid-19 sammenlignet med uvaccinerede personer.
Omikronvarianten er på nuværende tidspunkt fortsat er den dominerende variant (september 2022). Men der er allerede observeret nye subvarianter af omikron (BA.5).

Beskyttelsen mod BA.5 er blevet beskrevet i et andet studie fra SSI, som viste høj beskyttelse mod BA.5, hvis man tidligere har været smittet med omikron og er vaccineret med tredje vaccinedosis samt at vaccinerne beskyttede lige så godt mod BA.5 som mod BA.2.