Omikron (B.1.1.529)

Omikronvarianten blev første gang påvist i Danmark 28. november 2021. Her kan du downloade SSI’s rapporter om forekomsten af omikron, som blev publiceret i perioden den 7. december 2021 – 7. januar 2022.

Efter at omikron er blevet den helt dominerende variant, oplyser Statens Serum Institut (SSI) ikke om, hvilken variant den enkelte person er smittet med. Denne oplysning kan derfor ikke fås hos hverken SSI, Styrelsen for Patientsikkerhed eller hos egen læge.

Fakta om forekomsten af omikron i Danmark blev udgivet i en rapport i perioden fra den 7. december 2021 til og med den 7. januar 2022.

Rapporten om omikronvarianten ophørte, da omikronvarianten udgjorde mere end 90 % af de bekræftede tilfælde. SSI overvåger og formidler fortsat nyt om omikron - blandt andet i rapporten: ’Ugentlige tendenser: covid-19 og andre luftvejsinfektioner’.

Du kan følge udviklingen i smitte, indlæggelser m.m. på SSI’s dashboards og i vores øvrige udgivelser og overvågningsdata.

Om omikronrapporten

I rapporten om omikron kan man se fordelingen af bekræftede tilfælde med omikron på region, alder, indlæggelser, vaccinestatus m.m.

Fra den 7. december og frem til søndag den 19. december 2021 blev alle positive covid-19-prøver testet med variant-PCR-test for at afgøre, om en person var smittet med omikronvarianten.
Fra den 20. december 2021 til og med den 7. januar 2022 var det et repræsentativt udsnit af de positive covid-19-prøver, der blev variant-PCR-testet.

Læs mere om ændringen i teststrategien.

Som en del af udfasningen, indgik data om indlagte og dødsfald ikke i rapporten om omikronvarianten fra den 5. januar og frem.

Daglige opgørelser af omikronvarianten

Daglige opgørelser over hvor mange af prøverne fra det repræsentative udsnit af positive covid-19-prøver, som påviser omikronvarianten, kan du finde her: Variant-PCR-testresultater.

Yderligere information

Læse mere om virusvarianter og mutationer – heriblandt omikronvarianten.

Her kan du læse om, hvad forskellen på en variant og en mutation er.

Download seneste rapport om omikronvarianten B.1.1.529

Download her

Arkiv