Varianter i Danmark - opgørelser
På hjemmesiden covid19genomics.dk findes der opgørelser over de virusvarianter, der observeres i Danmark. Data opdateres hver tirsdag og fredag.
Opgørelserne over virusvarianter på covid19genomics.dk er baseret på er repræsentativt udsnit af positive PCR-tests, som bliver helgenomsekventeret.
Helgenomsekventering betyder, at hele genomet (al virus’ arvemateriale) analyseres for at finde frem til den specifikke variant.
Pangolin navngivningsystemet til varianter opdateres jævnligt, hvilket indebærer løbende klassificering og omklassificering af varianter. Dette medfører, at forekomsten og fordelingen af navngivne varianter varierer.
Figur 1. Eksempel på datavisning fra covid19genomics.dk, hvor man bl.a. kan følge udviklingen i de 10 hyppigste virusvarianter.
FAKTA om hjemmesiden covid19genomics.dk
Danish Covid-19 Genome Consortium (DCGC), som står bag hjemmesiden, hjælper offentlige sundhedsmyndigheder med at overvåge spredningen af SARS-CoV-2. Projektet blev etableret i marts 2020 via et samarbejde mellem bl.a. Statens Serum Institut, Aalborg Universitet, Hvidovre Hospital og Aalborg Universitetshospital.Læs mere om konsortiet her: https://www.covid19genomics.dk/about