Variant-PCR-testresultater

Publiceringen af ’Statusopgørelse for Variant-PCR-testresultater’ er pr. den 25. januar 2022 sat i bero, fordi omikron er den klart dominerende variant.

25. januar 2022 - sat i bero
Obs. ’Statusopgørelse for Variant-PCR-testresultater’ er sat i bero, da omikron nu er den dominerende variant.

I perioden fra den 11. august 2021 til 30. november 2021 var ’Statusopgørelse for Variant-PCR-testresultater’ ligeledes sat i bero, fordi deltavarianten var den dominerende variant. Den 1. december 2021 blev publiceringen genoptaget pga. forekomsten af omikronvarianten i Danmark.

På denne side kan du stadig se tidligere publiceringer af rapporten. Rapporterne viser, hvor mange SARS-CoV-2 Variant-PCR-prøver, der var udført, og hvor mange af dem, der var hhv. mistænkte tilfælde af omikronvariant (B.1.1.529), inkonklusive (dvs. testen viste ikke et klart svar eller var mislykket) eller andre varianter. ’Mistænkt tilfælde’ er tilfælde, der er påvist med en Variant-PCR-test.

Variant-PCR-testen (tidl. kaldet Delta-PCR-testen) er et hurtigere alternativ til helgenomsekventering, idet prøvesvar kan forelægge indenfor 12-24 timer efter positivt testsvar på standard-PCR. Er kvaliteten på prøven god nok, så bliver udvalgte stikprøver også helgenomsekventeret for at finde frem til den specifikke variant, eller for at se, om der er tale om en anden variant med nye mutationer.

Læs mere om Variant-PCR-testen.

Se også SSI's rapport om omikronvarianten for tidligere rapporter om omikron.

Arkiv

Statusopgørelser for Variant-PCR – den 1. december 2021 til 24. januar 2022

Statusopgørelser for Variant-PCR - den 1. juli 2021 til 10. august 2021

Statusopgørelser for Delta-PCR - den 2. februar 2021 til 18. marts 2021