Omikron (B.1.1.529) - opgørelser

Omikronvarianten blev første gang påvist i Danmark 28. november 2021. Her kan du finde forskellige opgørelser, data og viden om omikron og dens undervarianter. 

Ekspertgruppen for matematisk modellering har estimeret vækstrater og ugentlig procentvis vækst for undervarianten BA.2, der overtog smitten fra den oprindelige omikronvariant BA.1 i midten af januar 2022: Læs mere i notatet: Vækstrater for omikronvarianter 

SSI overvåger og formidler om omikron - blandt andet i rapporten: ’Ugentlige tendenser: covid-19 og andre luftvejsinfektioner’.

Du kan følge udviklingen i smitte, indlæggelser m.m. på SSI’s dashboards og i vores øvrige udgivelser og overvågningsdata.

Om omikronrapporten

Den 7. januar 2022 - Publiceres ikke mere
Efter at omikron er blevet den helt dominerende variant, oplyser Statens Serum Institut (SSI) ikke om, hvilken variant den enkelte person er smittet med. Denne oplysning kan derfor ikke fås hos hverken SSI, Styrelsen for Patientsikkerhed eller hos egen læge.

I rapporten om omikron kan man se fordelingen af bekræftede tilfælde med omikron på region, alder, indlæggelser, vaccinestatus m.m.

Fra den 7. december og frem til søndag den 19. december 2021 blev alle positive covid-19-prøver testet med variant-PCR-test for at afgøre, om en person var smittet med omikronvarianten.

Fra den 20. december 2021 til og med den 7. januar 2022 var det et repræsentativt udsnit af de positive covid-19-prøver, der blev variant-PCR-testet.

Læs mere om ændringen i teststrategien.

Som en del af udfasningen, indgik data om indlagte og dødsfald ikke i rapporten om omikronvarianten fra den 5. januar og frem.

Daglige opgørelser af omikronvarianten

Daglige opgørelser over hvor mange af prøverne fra det repræsentative udsnit af positive covid-19-prøver, som påviser omikronvarianten, kan du finde her: Variant-PCR-testresultater.

Yderligere information

Læse mere om virusvarianter og mutationer – heriblandt omikronvarianten.

Her kan du læse om, hvad forskellen på en variant og en mutation er.

Download seneste rapport om omikronvarianten B.1.1.529

Download her

Arkiv