Hvad er forskellen på en mutation og en variant?

Det er helt naturligt, at virus ændrer sig, og der opstår nye mutationer i en virus i takt med, at virus deler og spreder sig. Det samme gælder for ny coronavirus, som er en RNA-virus med det officielle navn SARS-CoV-2.

De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på og er derfor ubetydelige. Andre mutationer kan svække virus. Virus med en eller flere mutationer i forhold til de oprindelige virus fra Kina betegnes som varianter. Nogle af disse varianter indeholder mutationer, der ændrer ved virussens biologiske egenskaber, og fx gør virus mere konkurrencedygtigt overfor eksisterende varianter. Hvis disse nye egenskaber ved varianten også gør virus mere smitsom, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner og immunitet, kaldes det en Variant of Concern eller en Variant of Interest, hvis man gerne vil holde ekstra øje med den, men ikke endnu ved noget om, hvilke egenskaber den har. 

Sådan opstår mutationer

SARS-CoV-2’s arvemateriale (genom) består af enkeltstrenget RNA. Når virus inficerer en celle for at formere sig, bliver arvematerialet kopieret, og der kan opstå mutationer.

Virussen er afhængig af levende celler for at formere sig og bruger cellen som en slags kopimaskine.

Men ligesom vi kan opleve, at papirkopierne ikke altid er fejlfri, så vil nogle kopier af virussens RNA-streng heller ikke altid være det. Det er disse tilfældelige fejl i kopieringen, der kaldes mutationer.

Effekten af mutationer

Nogle mutationer kan styrke virussens evner til at overleve og sprede sig. Når det sker, kan det vise sig at være en ny Variant of Concern.

Dette er fx tilfældet ved varianten B.1.1.7, hvor mutationerne bl.a. har gjort virus mere smitsom.

En ny Variant of Concern kan fx være karakteriseret ved, at den:

• er mere smitsom
• giver anledning til mere alvorlig sygdom
• spreder sig fra dyr til mennesker og omvendt
• mindsker effekten af vacciner

Varianter, der gør virus mere smitsom, kan med tiden udkonkurrere de gamle varianter.

Mutationer vi holder øje med

Nogle typer mutationer holder forskerne særligt øje med. Disse mutationer kan godt være tilstede i virus, uden at der er tale om en ændring i virussens egenskaber, men de har potentialet til at udvikle sig til nye og stærkere varianter i kombination med andre mutationer. 

Hvad med mutationer i andre typer virus?

Det er ikke kun i coronavirus, at der hele tiden opstår mutationer. Det gør der også i andre virustyper som eksempelvis hiv, hepatitis C-virus og influenza. Det er blandt andet årsagen til, at der hvert år må laves nye influenzavacciner og udvikles ny medicin til behandling af hiv-patienter.